Nøddekrigen er landet på Skagen Nordstrand efter træk fra Norge over Skagerrak. I mangel af nødder tager den til takke med klitternes havtorn. Foto: Knud Pedersen

Kragefuglene udgør en stor og varieret familie med mange talenter, og mange er alt andet end sorte

Naturklummen kort efter nytår handlede om vinterens kragefugle, nærmere betegnet de typiske og overvejende sorte og store arter: ravn, krage, råge, samt den mindre allike. Man kan træffe på alle fire arter i landskaberne her i kommunen, og der kan være noget begravelsesdystert over deres gennemgående sodfarvede dragter på en neddæmpet vinterdag. Blandt alle andre danske fugle er blot solsortehannen og den sjældne, kragestore sortspætte lige så begsorte, men den første har sit orange næb at lyse op med, og den anden har festligt højrødt på issen.

Men kragefuglene udgør en stor og varieret familie med mange talenter, og mange er alt andet end sorte, og hver på sin egen måde. Tag nu skaderne: Var det ikke for husskadens almindelighed i haver og ved huse, ville fuglen vel anses som et yderst eksotisk indslag, med sin skarpt aftegnede sort-hvide brogethed og en hale af påfaldende lange, blanksorte fjer, som bekender rudeform og flaskegrøn kulør i solskin, når den folder ud. Og skovskaden, også almindelig, men mindre fremme på scenen, er i godt medlys en symfoni i mønstre af sort, hvidt, beige og rosa og ornamentale vingefelter af små skælagtige, skinnende lyseblå fjer med fine, sorte rande. Disse er i høj kurs hos fluefiskerfolket, som oftest binder deres fluer selv. Og åbenbart også hos ørreder, må man forstå.

Husskade, velkendt og umiskendelig. Foto: Wikipedia

Det er til gengæld en begivenhed at se en nøddekrige, en sjælden strejffugl fra nåleskovene mod nord og øst. Den ligner en kaffebrun skovskade, ramt af tætte stænk og store dråber fra en byge af hvidt. Vingerne er sortblå, undergump og halespids snehvide. Med sine sommerfuglerunde vinger padler den på skadevis gennem luften, som var den besværet af modvind såvel som truende overbalance som følge af sit påfaldende kraftige næb, store hoved og korte hale. Det sære navn er overtaget fra ”nötskrike”, uden s, som forvirrende nok er det svenske navn på skovskaden pga. af dennes hæse skrig. Nøddekrigen er afhængig af forekomsten af hassel og får tålmodigt hakket hul i nøddeskallerne på spættemaner med sit kraftige næb og veludviklede nakkemuskler. Med års mellemrum får vi nøddekrigeinvasioner, når nødderne slår fejl i skovene øst for Østersøen – dog heldigvis uden behov for øget beredskab sat ind mod nøddekrigerne fra de russiske hasselstrøg.

Det er blandt kragefugle man finder fuglefaunaens højest udviklede kognitive evner. Krager og alliker kan opsnappe og gengive forskellige ord, ravne er som bekendt gudekløgtige, skovskader og nøddekriger samler forråd af efterårets olden og nødder, gemmer dem tusinde steder i skoven og husker dem alle nøje gennem de lange vintermåneder, selv når tykt snelag slører. Husskaden er fræk og tyvagtig som, ja, en skade. Den holder af at snuppe småsager, gerne blanke, når man vender ryggen til, som potentiel dekoration til sin overdækkede pinderede i trætoppen. Særligt krager og ravne er blevet videnskabeligt testet til at kunne klare opgaver omtrent på niveau med toårige børn.

Stammefolk i Papua New Guineas centrale højland er klar til rituel ”sing-sing”, forklædt som paradisfugle. Der er rå mængder fjer fra paradisfuglehanner i deres overdådige hovedbeklædninger, her fra mindst fem forskellige arter. Stammedansenes koreografi og rytme efterligner nøje parringsspillet fra især arter af den ikoniske Paradisaea-slægt. Stillbillede fra video, optaget i Tari, den 16. september, PNG´s nationaldag, 2006. Video og foto: Ian Heilmann

Ny forskning har klarlagt, at kragefuglenes familie udgør et ungt skud på fuglenes evolutionære stamtræ, foruden at den har bekræftet Linnés gamle formodning om, at kragefugle og de eksotiske paradisfugle er relaterede. En kragelignende stamform kickstartede for ca. 10 mio. år siden en exceptionel artsdannelse på kæmpeøen New Guinea nord for Australien. Helt særlige forudsætninger for selektionen og indbyrdes isolerede habitater har ført til nutidens godt fyrre arter højt specialiserede paradisfugle. Mens hunnerne er gennemgående ensartet brunlige med tværstribede undersider, udgør hannerne et nærmest surrealistisk varieret karneval af farver, former, fjerpryd, parringsdanse og tryllekunster. Det er tilsyneladende så fjernt som noget fra en pjusket gråkrage på en vintertræt stubmark ved Kisserup. Men skovskadens lyseblå blink smager lidt derhenad – og DNA-sekvenserne afslører de overraskende familierelationer.

Bannerfoto: Skovskade på vej med agern til et af sine hundredvis af vinterdepoter. Foto: Knud Pedersen

Visited 18 times, 1 visit(s) today

One Comment

  1. Dorte Ipsen

    God læsning. Oplysende og positiv i en dyster tid.

Skriv en kommentar