Mattilsynet
I Norge er man fast besluttet på at udrydde svine-MRSA-stafylokokkerne, og derfor testes alle besætninger. Foto: Mattilsynet.

Fødevareministeren får hård kritik for kun at oplyse omkostningerne ved at bekæmpe MRSA-bakterierne i staldene og udelade de samfundsøkonomiske fordele, som ifølge norske beregninger opvejer udgifterne. Det skriver Ingeniøren.dk 23. juli 2014. I virkelighedens regnestykke udligner de økonomiske besparelser i sundhedsvæsenet og til tabt arbejdsfortjeneste udgifterne

– Det giver ingen mening kun at se på udgiftssiden, uden også at se på, hvad der samtidig er sparet. Sådan et regnskab holder ikke og nærmer sig spekulation, lyder kritikken fra en af landets førende resistenseksperter, professor og overlæge ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.

Kritikken kommer, efter at fødevareminister Dan Jørgensen (S) har brugt norske beregninger af, hvad deres indsats for at fjerne svine-MRSA vil koste, som argument for, at det vil blive for dyrt for Danmark at følge det norske eksempel. Dan Jørgensen tager det som en selvfølge, at regningen for at bekæmpe svine-MRSA i svineindustriens stalde skal betales af skatteyderne.

Imidlertid stammer de norske beregninger af prisen for sanering af Norges MRSA-inficerede svinebesætninger fra en samfundsøkonomisk analyse, som samtidig viser, at udgifterne bliver opvejet af besparelser for sundhedsvæsenet, tabt arbejdsfortjeneste og dødsfald.

»Vi har lavet analysen for at få det bedste beslutningsgrundlag for, hvordan det bedst kan betale sig at håndtere MRSA-smitten. På baggrund af den, har vi valgt at fortsætte den hurtige og omfattende indsats, som vi for nylig igangsatte, fordi det også i en ti-års fremskrivning giver bedst samfundsøkonomisk mening,« siger sektionschef hos norske Mattilsynet Siri Margrethe Løtvedt til Ingeniøren.

Læs hele artiklen.

Visited 1 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.