zinkforbrug
Kilde: Danmarks Radio.

For første gang forsøger forskerne bag den årlige DANMAP-rapport at give et retvisende billede af husdyrbrugets anvendelse af antibiotiske midler. Det sker i rapporten DANMAP2014, der udkom 6. oktober 2015. Resultatet er alarmerende. Effekten af det officielle forbrug på 114 tons veterinær antibiotika viser sig at være drastisk undervurderet med en faktor fire i form af mindst 400 tons medicinsk zink med antibiotisk effekt.

FlemmingBager
Afdelingschef Flemming Bager.

Forbruget af zink har været dramatisk stigende siden 2005, så hvorfor har DANMAP-rapportørerne hidtil holdt dette tungmetal ude af regnskabet? Afdelingschef Flemming Bager, DTU Fødevareinstituttet, er ansvarlig for den årlige rapport. Han gav dette svar i en mail 20. oktober 2015:

“Hovedfokus for DANMAP er de egentlige antibiotika, og vi har de senere år særligt beskæftiget os med de, som er kritisk vigtige for behandling af mennesker – eller som kan co-selektere for kritiske resistenstyper – det kan fx tetracyklin. Ikke desto mindre ville vi i DANMAP2014 gerne komplettere billedet i forhold til svin, som tegner sig for størstedelen af forbruget til dyr, ved også at inddrage udvikling i vaccineforbrug og forbrug af medicinsk zink.”

Flemming Bager uddyber i sit svar i endnu en mail:

”Det, vi forsøgte, var et perspektivere udvikling i antibiotikaforbrug til svin ved også at medtage behandlinger, som kan have indflydelse på behovet for at bruge antibiotika – dvs. vaccinationer og brug af zinkoxid. Og nej, vi betragter ikke zinkoxid som et antibiotikum. Nogle metaller kan selektere for resistens – det gælder fx zink – men det gør dem ikke til antibiotika.”

Zinkoxid_ny001
Fra fødevareministerens besvarelse i Folketinget, 14. december 2014.

Ønsket om at ”komplettere billedet” af svineindustriens faktisk forbrug af antibiotiske stoffer angives altså officielt som årsagen til at medtaget zinkforbruget i DANMAP-rapporten. På den anden side mener Flemming Bager ikke, at zink kan betragtes på lige fod med antibiotika. Så hvad er op og ned på denne problematik? Flemming Bager forklarer videre i samme mail: ”Det er selvfølgelig rigtigt, som du skriver, at zink kan selektere for resistens, men det er vores vurdering at betydningen af egentlige antibiotika er større for resistensudvikling”.

Denne “vurdering” er dog ikke baseret på reel viden. På spørgsmålet om hvordan man kan vægte det årlige forbrug af 114 ton antibiotika mod det tilsvarende forbrug af ca. 400 ton medicinsk zink trækker Flemming Bager i land:

“Det kan jeg desværre ikke svare dig på. I relation til resistens må det vel handle om, hvor stor evne ækvivalente mængder af zink, henholdsvis et givent antibiotikum, har til at selektere for resistens hos en given bakterie. Det tror jeg ikke der findes data på – hvis der gør kender jeg ikke til dem.”

Falsk fornemmelse
Det traditionelle antibiotikaforbrug til dyr i Danmark faldt tilsyneladende med to procent til 114 ton i 2014, mens det totale forbrug til svin faldt med fem procent.

Imidlertid udgjorde forbruget af dyrlægeordineret zink til svineindustrien mere end 400 tons. Alene fra 2005 til 2011 er der sket en tredobling af dyrlægeordineret zink, mens antallet af producerede svin kun voksede med 14 procent. Desuden anvendes der ikke-ordineret zink i et endnu større omfang, formentlig i størrelsesordenen 900 tons årligt, så resistensudviklingen i svineindustrien er ikke kun knyttet til anvendelsen af antibiotika.

Så hvad viser den årlige DANMAP-rapport fra Statens Veterinære Seruminstitut og DTU egentlig, når det gælder svineindustriens dominerende forbrug af antibiotika?

Zinkoxid_faremaerkningRapporten har siden 1995 beskrevet det årlige forbrug og forekomsten af antibiotikaresistens hos dyr og mennesker i Danmark, men rapporten har ikke tidligere medtaget forbruget af zink, og det gør billedet falskt. Dette forhold gives der ingen forklaring på i den aktuelle rapport, der blot præsenterer forbrugsudviklingen og giver en risikobeskrivelse for anvendelsen.

Tungmetallet zink har antibiotiske egenskaber især i forhold til diarre hos smågrise, men fremkalder også antibiotikaresistens i form af MRSA-bakterier. Forbruget betragtes med stor bekymring af ledende sundhedseksperter, mens dyrlægebranchen ikke finder det problematisk.

Det årlige forbrug ligger nu på omkring 500 ton zinkoxid, hvilket svarer til 400 ton zink. Imidlertid anfægtes dette DANMAP-tal af en aktuel rapport fra Århus Universitet, hvori det hævdes, at der årligt også gives knap 900 tons som fodertilskud, hvilket bringer det samlede zinktilskud op på 1200 ton eller mere end 10 gange så meget tungmetal som mængden af antibiotika.

Comments are closed.