Danmark kan blive foregangsland med ny dyrevelfærdslov

Som det første land i verden anerkender dansk lov nu, at alle dyr er sansende væsner. Dyrenes Beskyttelse kalder ny dyrevelfærdslov for en milepæl i kampen for bedre dyrevelfærd

Folketinget har vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som skal erstatte og forbedre den mere end 100 år gamle dyreværnslov. Den nye lov baner ifølge Dyrenes Beskyttelse vejen for, at Danmark kan rykke op i den internationale superliga på dyrevelfærdsområdet.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse den 6. februar 2020.

– Det er en milepæl, at man for første gang nogensinde anerkender, at alle dyr er sansende væsner. Det ved de fleste mennesker jo godt, men ikke desto mindre bliver Danmark det første land i verden, som skriver det ind i selve loven. Det sender et umådeligt stærkt signal om, at vores politikere tager dyrs velfærd seriøst, og jeg ser meget frem til at holde beslutningstagerne op på det, når arbejdet nu går i gang med at udforme loven til konkrete forbedringer for danske dyr, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Den nye dyrevelfærdslov er en rammelov. Det betyder, at Folketinget på mange områder giver fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte konkrete regler for dyrevelfærden for alt lige fra folks kæledyr til de mange millioner dyr i dansk landbrug.

– Det er først nu, at det store arbejde begynder, men det tegner rigtig godt for det videre forløb, at politikerne har lavet en meget ambitiøs formålsparagraf, som pålægger den til altid siddende minister at lave regler, der tilgodeser dyrenes behov og adfærd, fordi de anerkendes som levende og sansende væsner. Og det vil vi i Dyrenes Beskyttelse naturligvis stå vagt omkring, siger Britta Riis.

Dyreværnslov bliver til dyrevelfærdslov

Med den nye lov kommer også et navneskifte. Den mere end 100 år gamle dyreværnslov skifter navn til dyrevelfærdslov, og det forpligter, påpeger Britta Riis. 

– I navnet ligger nu en erkendelse af, at vi som samfund ikke kun skal værne om dyrene og beskytte dem mod overgreb og lidelse. Dyr har naturlige behov og adfærd, som skal tilgodeses for at man kalde tale om reel velfærd for dyrene. Det er jeg glad for, at man fra politisk side også erkender. Det er med til at sætte retningen for at bringe lovgivningen i trit med resten af samfundet, siger hun.

Men det er ikke kun flotte ord og hensigtserklæringer. Den nye dyrevelfærdslov indeholder også konkrete forbedringer på dyrevelfærdsområdet. Blandt andet bliver det meget omtalte forbud mod vilde dyr i cirkus, der har sendt fire cirkuselefanter på tidlig pension, nu en realitet, ligesom forbuddet mod hundekampe bliver udvidet til at gælde alle dyr.

Men det er desværre ikke alt sammen godt. I det oprindelige udkast fra den tidligere regering var der lagt op til helt at fjerne det generelle forbud mod drukning af dyr, som fandtes i den gamle dyreværnslov. Det er nu blevet til et forbud mod at drukne dyr med undtagelse af hvirvelløse dyr som fx insekter.

– Vi har ihærdigt forsøgt at italesætte over for politikerne, at drukning af dyr er en af de absolut værste måder at aflive dyr på, og naturligvis skal ingen dyr udsættes for dette. Vi forstår ikke, at man slækker på kravene i forhold til den gamle lovgivning på et så vigtigt område. Men vi vil fortsat kæmpe for, at ministeren bevarer de gamle regler, så ingen dyr må druknes, siger Britta Riis med henvisning til, at det stadig er muligt for ministeren at udvide forbuddet mod drukning gennem en såkaldt bekendtgørelse.

Den nye dyrevelfærdslov træder i kraft d. 1. januar 2021.