dyrevelfærd

Den industrialiserede vold mod dyrene bør stoppes

Sådan lever en so det meste af sit liv. Landmændene hævder, at det er for dyrenes egen skyld, og at det forhindrer soen i at ligge sine smågrise ihjel. Privatfoto.

Forfatter og Grundtvigforsker Uffe Jonas skriver 14. oktober 2019:

Der produceres knap 32 millioner svin i Danmark om året. Det vil sige, mere end fem gange så mange som der er mennesker i landet.

Deres liv er hårdt, kort og brutalt. Svinene lever tæt sammenstuvet under koncentrationslejr-lignende forhold. Levende dyr behandles, som om de allerede var dødt kød.

Grundtvigforsker Uffe Jonas

Se på billedet: Sådan lever en so det meste af sit liv. Landmændene hævder, at det er for dyrenes egen skyld, at det forhindrer soen i at ligge sine smågrise ihjel. Det er den slags lyserøde eventyr, som bødler fortæller, for at kunne se sig selv i spejlet.

Sandheden er, at søerne i gamle dage aldrig lå deres afkom ihjel. Så længe de blot fik deres egen faresti med halm og havde plads nok, når de skulle føde, fandtes den slags problemer ikke.

Læs resten

Hver 3. svineproducent har ikke styr på dyrevelfærden

Langt de fleste politianmeldelser blev givet, fordi syge eller tilskadekomne dyr ikke fik fornøden pleje eller behandling.

Fuldstændig uacceptabelt, at mere end hver tredje landmand fik en sanktion, og at der var en stigning i de mest alvorlige overtrædelser, da Fødevarestyrelsen var på dyrevelfærdskontrol i svinestaldene i 2018. Samtidig er det bekymrende, at dødeligheden blandt pattegrise og søer er stigende. Sådan lyder det fra fødevareminister Mogens Jensen, som varsler en væsentlig forøgelse af kontrollen med svinebranchen.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse den 11. oktober 2019.

Landbrugets minister Mogens Jensen er forarget over den ringe dyrevelfærd i svinestaldene. Pressefoto.

Sidste år fik mere end hver tredje svinebesætning mindst en sanktion, da Fødevarestyrelsen var på uanmeldt stikprøvekontrol for at kontrollere dyrevelfærden hos godt 300 særligt udpegede besætninger. Det fremgår af Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrapport over kontroller foretaget i 2018. Derudover var der en stigning i politianmeldelser fra 13 til 23, selvom der blev foretaget færre kontrolbesøg end året før.

Begge dele er ifølge fødevareminister Mogens Jensen fuldstændig uacceptabelt, og han varsler derfor en væsentlig forøgelse af kontrollen med landets svinebesætninger. I 2018 var det ti procent af besætningerne, som fik kontrol. Fødevareministeren kan endnu ikke sætte tal på hvor mange svinebedrifter, der fremover skal have kontrolleret dyrevelfærden. Det vil blandt andet afhænge af kapaciteten i Fødevarestyrelsen. 

Læs resten

Skal landbruget have vetoret mod bedre dyrevelfærd?


“Det kan blive spørgsmål om ussel mammon, der vægter tungere end hensynet til dyrene. Det, mener vi, er under al kritik,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse skriver 26. marts 2019:

Torsdag d. 28. marts skal Folketinget førstebehandle et lovforslag om en ny dyrevelfærdslov, som regeringen har fremsat.

Det er regeringens ambition, at den nye dyrevelfærdslov skal erstatte den nuværende dyreværnslov, samt alle specifikke love om dyr med nogle enkelte undtagelser, fx Hundeloven, Dyreforsøgsloven og Lov om kloning og genmodificering af dyr.

Men det forslag, som regeringen har fremsat, vækker stærk kritik hos landets største og ældste dyrevelfærdsorganisation:

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse.

”Hvis den nye lov vedtages i sin nuværende form, så kan man lige så godt overdrage nøglerne til dyrevelfærden til landbrugsorganisationerne. I regeringens forslag får landbrugsorganisationerne særstatus og en helt særlig vetoret til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. Det kan med andre ord blive spørgsmål om ussel mammon, der vægter tungere end hensynet til dyrene. Det, mener vi, er under al kritik,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Læs resten

Danske svin lider stadig mere

Skuldersår hos søer kan sammenlignes med tryksår hos mennesker. Tryksår opstår efter et langvarigt tryk på huden, som hindrer ordentlig blodcirkulation. Mangel på blod til det pågældende væv vil betyde mangel på ilt og næringsstoffer. I værste fald vil vævet dø. Søerne får disse sår, fordi de tvinges til at ligge på siden alt for længe. Foto: Henrik Elvang Jensen, KU.

Næsten en tredjedel af de kontrollerede svinebesætninger i 2018 levede ikke op til reglerne om dyrevelfærd og medicin. Der er tale om et markant tilbageslag for dyrevelfærden i den danske svineindustri på bare to år.

Fødevarestyrelsens kampagne i 2018 viste, at kun 67,7 procent af de undersøgte svineproducenter behandler deres dyr korrekt, mens det i den tilsvarende kampagne i 2016 var det 79 procent af svineproducenterne, der behandlede deres dyr korrekt.

Der er altså tale om en forringelse på 11,3 procent på to år.

Undersøgelsen viser også, at det er de største besætninger, der sløser mest med dyrevelfærden. I 11 tilfælde var overtrædelserne så alvorlige, at Fødevarestyrelsen foretog politianmeldelse.

For slagtesvin var ”kun” 20,6 procent af besætninger med færre end 500 dyr, der overtrådte reglerne, hvorimod antallet af sanktioner steg voldsomt til 44,8 procent på fabrikker med mere end 1600 dyr.

For sobesætninger med færre end 294 søer var det blot 12,2 procent, der overtrådte reglerne, mens antallet af sanktioner steg til mere end halvdelen af besætninger med over 800 søer. Hele 54,5 procent af disse store fabrikker overtrådte reglerne for dyrevelfærd og/eller medicin.

Resultaterne fra 2018-kampagnen taler om svigt hos en tredjedel af alle besætninger. De røde tal, der viser omfanget af den manglende “regelefterlevelse”, er indsat af redaktionen for at understrege problemets størrelse. Kilde: 2018-rapporten.

Ikke overraskende lyder Fødevarestyrelsens konklusion, at ”der forsat er behov for at have fokus på håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer. Der er behov for at få udbredt information om korrekt håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer endnu mere til besætningerne.”

Brok, halebid og skuldersår

Mangelfuld behandling af sår efter halebid var blandt de hyppigste lidelser.

Blandt slagtesvinene var de hyppigste lidelser, der ikke var korrekt håndteret: ledbetændelse, brok og halebid.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.