dyrevelfærd

Dansk svinevelfærd er ringere end hvad de siger


Dansk svinevelfærd halter bagud i ny undersøgelse. Svinevelfærden er stadig over standard i Danmark men ikke i den absolutte verdenstop, konkluderer et nyt dansk studie, der har sammenlignet svinevelfærden i fem europæiske lande

DYREVELFÆRD – Koteletter, hakket gris og bacon i metermål. Når vi spejder efter svin i supermarkedets køledisk i dag, ser varerne givetvis anderledes ud, end de gjorde for et par årtier siden. Oftere er indpakningen grøn og plastret til med øko- og dyrevelfærdsmærker og billeder af svin på græs, og det underbygger det selvbillede, vi har i Danmark:

Vores svinevelfærd hører til i den absolutte verdenstop.

Men det er en sandhed med modifikationer, skriver videnskab.dk og fortsætter:

Professor Peter Sandøe, IFRO

»Jeg vil kalde det for en sejlivet myte,« siger Peter Sandøe, professor i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han står bag et nyt studie, der peger på, at Danmark halter væsentligt efter flere af de stor-svine-producerende-lande, vi gerne vil sammenligne os med.

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Animals, har Peter Sandøe og en række kolleger undersøgt grisevelfærden i Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Tyskland. 

Sammen med Tyskland skraber den danske grisevelfærd samlet set bunden i studiet, Holland klarer sig kun lidt bedre, mens Sverige og Storbritannien løber med de bedste placeringer. 

»Selvfølgelig er vi bedre end USA, Polen og de fleste lande i Asien. Men vi er kun lige lidt over EU-standard, og jeg mener da, at vi kan og bør gøre det bedre,« tilføjer Peter Sandøe, der forsker i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet.

En »dramatisk forskel« mellem landene

Læs resten

Bedre svinevelfærd? Nyt forskningsprojekt om loftshøjde i lastbiler som transporterer grise

Hvert år dør omkring 9 mio. småsvin i de danske svinefabrikker, og antallet er stigende, men forskningen er ikke specielt optaget af disse dyrs velfærd. Derimod er forskerne optaget af loftshøjden i de transportvogne, der fragter fjorten mio. levende småsvin ud af landet. Det finder en læser ganske provokerende, og han har fremsendt dette billede af millioner af småsvins endestation sammen med et link til det nye forskningsprojekt. Foto: Søren Wium-Andersen

Både dansk og europæisk lovgivning kræver at smågrises velfærd tilgodeses – også når de transporteres. Et af elementerne heri er loftshøjden i bilerne under transport. Der eksisterer imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for, hvad loftshøjden betyder for grisene, eller hvad højden skal være for at tilgodese dyrevelfærden. Det skal et nyt forskningsprojekt give viden om.

Det skriver Claus Bo Andreasen 2. juni 2020 for DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet.

Hver år eksporteres er ca. 15 mio. danske smågrise til primært til andre europæiske lande. Det kræver 25.000 lastbiltræk. I moderne lastbiler, som transporterer smågrise, er der op til fem etager (kaldet dæk), hvor dyrene opholder sig under kørslen.

Mette S. Herskin, DCA. Foto: Pure, AU

Hver gang grise læsses på en lastbil, så skal transportøren sikre at transporten lever op til EU’s transportforordning. Her er det bl.a. angivet at grisene skal have god ventilation og mulighed for naturlige bevægelser, men det er ikke angivet hvilke loftshøjder, der er nødvendige for at sikre dette, og der findes i dag endnu ikke forskning, som kan svare på spørgsmålet.

Behov for viden

Fødevarestyrelsen har derfor bedt seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab og et hold af kolleger fra Aarhus Universitet om at undersøge, hvilken indvendig højde i lastbiler, som kører med grise under 26 kg, der er nødvendig for at leve op til transportforordningen.

– Det kan virke overraskende så lidt viden, der findes på området, siger Mette S. Herskin, men det er et generelt billede for dyretransport – sammenlignet med dyrenes liv på stald, så er tiden i bilerne slet ikke dokumenteret i samme omfang. En mulig forklaring herpå er at det er kompliceret at indsamle data under transportforhold.

Sådan ser en moderne 5-etagers svinetransportvogn ud. Foto: DCA/Lars Rosgaard

COVID19: 70 organisationer i fælles opråb til Europa-Kommissionen

“Vi bør også se på de meget store husdyrhold i det industrielle landbrug. Vi må som samfund tage ved lære af fortids fejl og gentænke hele den måde, vi omgås dyr på, hvis vi skal undgå at lignende sygdomsudbrud opstår i fremtiden,” siger Britta Riis, som er direktør for Dyrenes Beskyttelse. Foto: L&F Pressefoto

I et åbent brev til Europa-Kommissionen opfordrer 70 organisationer til at tænke dyrevelfærd ind i kommissionens to kommende strategier for biodiversitet og landbrug set i lyset af udbruddet af coronavirus

 Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse den 14.5. 2020

Det anslås, at omkring 70 procent af alle smitsomme sygdomme blandt mennesker har deres oprindelse hos dyr. Det gælder også for COVID19-pandemien, som i øjeblikket hærger verden over og har skubbet verdenssamfundet ud i en undtagelsestilstand. Virusset, der forårsager COVID19, menes at kunne spores tilbage til flagermus, men er muligvis hoppet til andre arter, før den for nylig smittede det første menneske i Wuhan, Kina. Men udbruddet kunne lige så vel være opstået her i EU.

Britta Riis, Direktør

”Coronakrisen har lært os som samfund, at vores tætte omgang med og udnyttelse af dyr ikke er uden konsekvenser. Det gælder især vilde, eksotiske dyr, men vi bør også se på de meget store husdyrhold i det industrielle landbrug. Vi må som samfund tage ved lære af fortids fejl og gentænke hele den måde, vi omgås dyr på, hvis vi skal undgå at lignende sygdomsudbrud opstår i fremtiden,” siger Britta Riis, som er direktør for Dyrenes Beskyttelse og står i spidsen for Eurogroup for Animals, en international sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer.

Disse organisationer har nu i et åbent brev lavet et fælles opråb til Europa-Kommissionen, som inden udgangen af maj ventes at præsentere EU’s kommende strategier for henholdsvis biodiversitet og landbrug.


Læs også om den succesrige kampagne mod husdyrfabrikker.

”I EU-systemet er der lige nu en helt unik mulighed for at mindske risikoen for fremtidige, omfattende sygdomsudbrud og samtidig gøre en forskel for dyrene. Det er afgørende, at man får sat en stopper for den problematiske handel med vilde og eksotiske dyr, som lige nu stort set har frit spil i EU. Og landbruget med dets store fokus på kødproduktion skal gentænkes fuldstændigt, så der kommer mere fokus på plantebaseret kost og ekstensivt dyrehold. Det vil gavne både natur, landbrugsdyr, klima, miljø og folkesundheden,” siger Britta Riis.

FAKTABOKS

Læs resten

Danmark kan blive foregangsland med ny dyrevelfærdslov

Svin på friland viser det store potentiale for sansninger, som dyrene har, hvis de får mulighed for at udfolde sig frit. Foto: Pressefoto Landbrug & Fødevarer

Som det første land i verden anerkender dansk lov nu, at alle dyr er sansende væsner. Dyrenes Beskyttelse kalder ny dyrevelfærdslov for en milepæl i kampen for bedre dyrevelfærd

Folketinget har vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som skal erstatte og forbedre den mere end 100 år gamle dyreværnslov. Den nye lov baner ifølge Dyrenes Beskyttelse vejen for, at Danmark kan rykke op i den internationale superliga på dyrevelfærdsområdet.

Britta Riis, direktør

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse den 6. februar 2020.

– Det er en milepæl, at man for første gang nogensinde anerkender, at alle dyr er sansende væsner. Det ved de fleste mennesker jo godt, men ikke desto mindre bliver Danmark det første land i verden, som skriver det ind i selve loven. Det sender et umådeligt stærkt signal om, at vores politikere tager dyrs velfærd seriøst, og jeg ser meget frem til at holde beslutningstagerne op på det, når arbejdet nu går i gang med at udforme loven til konkrete forbedringer for danske dyr, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Den nye dyrevelfærdslov er en rammelov. Det betyder, at Folketinget på mange områder giver fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte konkrete regler for dyrevelfærden for alt lige fra folks kæledyr til de mange millioner dyr i dansk landbrug.

Læs resten

Den industrialiserede vold mod dyrene bør stoppes

Sådan lever en so det meste af sit liv. Landmændene hævder, at det er for dyrenes egen skyld, og at det forhindrer soen i at ligge sine smågrise ihjel. Privatfoto.

Forfatter og Grundtvigforsker Uffe Jonas skriver 14. oktober 2019:

Der produceres knap 32 millioner svin i Danmark om året. Det vil sige, mere end fem gange så mange som der er mennesker i landet.

Deres liv er hårdt, kort og brutalt. Svinene lever tæt sammenstuvet under koncentrationslejr-lignende forhold. Levende dyr behandles, som om de allerede var dødt kød.

Grundtvigforsker Uffe Jonas

Se på billedet: Sådan lever en so det meste af sit liv. Landmændene hævder, at det er for dyrenes egen skyld, at det forhindrer soen i at ligge sine smågrise ihjel. Det er den slags lyserøde eventyr, som bødler fortæller, for at kunne se sig selv i spejlet.

Sandheden er, at søerne i gamle dage aldrig lå deres afkom ihjel. Så længe de blot fik deres egen faresti med halm og havde plads nok, når de skulle føde, fandtes den slags problemer ikke.

Læs resten

Hver 3. svineproducent har ikke styr på dyrevelfærden

Langt de fleste politianmeldelser blev givet, fordi syge eller tilskadekomne dyr ikke fik fornøden pleje eller behandling.

Fuldstændig uacceptabelt, at mere end hver tredje landmand fik en sanktion, og at der var en stigning i de mest alvorlige overtrædelser, da Fødevarestyrelsen var på dyrevelfærdskontrol i svinestaldene i 2018. Samtidig er det bekymrende, at dødeligheden blandt pattegrise og søer er stigende. Sådan lyder det fra fødevareminister Mogens Jensen, som varsler en væsentlig forøgelse af kontrollen med svinebranchen.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse den 11. oktober 2019.

Landbrugets minister Mogens Jensen er forarget over den ringe dyrevelfærd i svinestaldene. Pressefoto.

Sidste år fik mere end hver tredje svinebesætning mindst en sanktion, da Fødevarestyrelsen var på uanmeldt stikprøvekontrol for at kontrollere dyrevelfærden hos godt 300 særligt udpegede besætninger. Det fremgår af Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrapport over kontroller foretaget i 2018. Derudover var der en stigning i politianmeldelser fra 13 til 23, selvom der blev foretaget færre kontrolbesøg end året før.

Begge dele er ifølge fødevareminister Mogens Jensen fuldstændig uacceptabelt, og han varsler derfor en væsentlig forøgelse af kontrollen med landets svinebesætninger. I 2018 var det ti procent af besætningerne, som fik kontrol. Fødevareministeren kan endnu ikke sætte tal på hvor mange svinebedrifter, der fremover skal have kontrolleret dyrevelfærden. Det vil blandt andet afhænge af kapaciteten i Fødevarestyrelsen. 

Læs resten

Skal landbruget have vetoret mod bedre dyrevelfærd?


“Det kan blive spørgsmål om ussel mammon, der vægter tungere end hensynet til dyrene. Det, mener vi, er under al kritik,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse skriver 26. marts 2019:

Torsdag d. 28. marts skal Folketinget førstebehandle et lovforslag om en ny dyrevelfærdslov, som regeringen har fremsat.

Det er regeringens ambition, at den nye dyrevelfærdslov skal erstatte den nuværende dyreværnslov, samt alle specifikke love om dyr med nogle enkelte undtagelser, fx Hundeloven, Dyreforsøgsloven og Lov om kloning og genmodificering af dyr.

Men det forslag, som regeringen har fremsat, vækker stærk kritik hos landets største og ældste dyrevelfærdsorganisation:

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse.

”Hvis den nye lov vedtages i sin nuværende form, så kan man lige så godt overdrage nøglerne til dyrevelfærden til landbrugsorganisationerne. I regeringens forslag får landbrugsorganisationerne særstatus og en helt særlig vetoret til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. Det kan med andre ord blive spørgsmål om ussel mammon, der vægter tungere end hensynet til dyrene. Det, mener vi, er under al kritik,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Læs resten

Danske svin lider stadig mere

Skuldersår hos søer kan sammenlignes med tryksår hos mennesker. Tryksår opstår efter et langvarigt tryk på huden, som hindrer ordentlig blodcirkulation. Mangel på blod til det pågældende væv vil betyde mangel på ilt og næringsstoffer. I værste fald vil vævet dø. Søerne får disse sår, fordi de tvinges til at ligge på siden alt for længe. Foto: Henrik Elvang Jensen, KU.

Næsten en tredjedel af de kontrollerede svinebesætninger i 2018 levede ikke op til reglerne om dyrevelfærd og medicin. Der er tale om et markant tilbageslag for dyrevelfærden i den danske svineindustri på bare to år.

Fødevarestyrelsens kampagne i 2018 viste, at kun 67,7 procent af de undersøgte svineproducenter behandler deres dyr korrekt, mens det i den tilsvarende kampagne i 2016 var det 79 procent af svineproducenterne, der behandlede deres dyr korrekt.

Der er altså tale om en forringelse på 11,3 procent på to år.

Undersøgelsen viser også, at det er de største besætninger, der sløser mest med dyrevelfærden. I 11 tilfælde var overtrædelserne så alvorlige, at Fødevarestyrelsen foretog politianmeldelse.

For slagtesvin var ”kun” 20,6 procent af besætninger med færre end 500 dyr, der overtrådte reglerne, hvorimod antallet af sanktioner steg voldsomt til 44,8 procent på fabrikker med mere end 1600 dyr.

For sobesætninger med færre end 294 søer var det blot 12,2 procent, der overtrådte reglerne, mens antallet af sanktioner steg til mere end halvdelen af besætninger med over 800 søer. Hele 54,5 procent af disse store fabrikker overtrådte reglerne for dyrevelfærd og/eller medicin.

Resultaterne fra 2018-kampagnen taler om svigt hos en tredjedel af alle besætninger. De røde tal, der viser omfanget af den manglende “regelefterlevelse”, er indsat af redaktionen for at understrege problemets størrelse. Kilde: 2018-rapporten.

Ikke overraskende lyder Fødevarestyrelsens konklusion, at ”der forsat er behov for at have fokus på håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer. Der er behov for at få udbredt information om korrekt håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer endnu mere til besætningerne.”

Brok, halebid og skuldersår

Mangelfuld behandling af sår efter halebid var blandt de hyppigste lidelser.

Blandt slagtesvinene var de hyppigste lidelser, der ikke var korrekt håndteret: ledbetændelse, brok og halebid.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.