Dokumentation fra 2018-rapporten: Brystben fra danske æglæggende høns i alderen 78 uger med og uden brud og afvigelser. Tre brystben vises fra forskellige vinkler. Benet nederst i (A, B) og til højre i (C, D) er uden brud, men det har en afvigelse. Frakturer, der er synlige på billederne, er markeret med røde pile på de to beskadigede brystben. De forskellige vinkler: (A) den ventrale side – spidsen er til højre, (B) den dorsale side – spidsen er til højre, (C) højre side af brystbenets knogler – spidsen er øverst, og (D) venstre side af brystbenene – spidsen er øverst. Fotos: Anja B. Riber, DCA.

80 procent af alle æglæggende høns har smertefulde brud på brystbenet, fordi de lægger alt for store æg. Det er blevet påvist adskillige gange gennem de senere år, men uden at ægbranchen har forsøgt at løse det åbenbare dyrevelfærdsproblem. »Det bør vi have en diskussion af i Folketinget«, sagde statsminister Mette Frederiksen i Folketingets spørgetime tirsdag den 7. december 2021.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er parat til at diskutere brystbensbrud hos æglæggende høner – hvis ellers det er rigtigt, at tallene er så høje

De opsigtsvækkende tal er lagt frem i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet, men blev allerede dokumenteret i 2018 i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Ægbranchen erkender problemet, men vil kun gøre noget ved det, hvis det offentlige vil finansiere yderligere undersøgelser med 9 mio. kr. ”Vi har ikke selv pengene”, hævder en repræsentant for Ægbranchen hos Landbrug & Fødevarer

DYREVELFÆRD   »Hvad tænker statsministeren vi skal gøre med en produktion, der tilsyneladende ikke kan leve op til lovens formål om, at dyr skal beskyttes mod smerte og lidelse?«

Sådan lød spørgsmålet til statsministeren, som Veganerpartiet med hjælp fra Alternativets folketingsmedlem Torsten Gejl stillede til Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime i Folketingssalen. Det skriver Gustav Bech hos GreenUpdate den 10. december 2021.

MF Torsten Gejl, Alternativet

I september 2021 afslørede endnu en rapport fra Københavns Universitet, at størstedelen af alle æglæggende høns må leve med brækkede brystben, fordi de lægger alt for store æg.

Statsminister Mette Frederiksen vil gerne tage problemet op til diskussion i Folketinget, hvis tallene, der blev angivet af MF Torsten Gejl er korrekte.

»Hvis det er rigtigt, at disse tal gør sig gældende, så bør vi have en diskussion af det i Folketinget«, sagde statsministeren i tirsdagens spørgetime.

Her er tallene, som statsministeren efterlyser. Illustration fra 2021-rapporten

Brækkede brystben hos otte ud af ti høns

Langt størstedelen af de æglæggende høns i Danmark går rundt med brud på brystbenet. Ifølge forskerne fra Københavns Universitet, som i september 2021 fremlagde de chokerende tal, sker knoglebruddene tilsyneladende, fordi uforholdsmæssigt store æg presser hønsenes krop til bristepunktet.

»Vi står med et gigantisk globalt dyrevelfærdsproblem«, lød det dengang fra forskerne bag undersøgelsen.

»Det er rystende, at 80% af alle høner har prøvet at brække deres brystben, når de lægger de æg, som vi køber nede hos købmanden, og som vi spiser om morgenen – og det er desværre på tværs af alle produktionsformer. Det gælder burhøns, skrabehøns og endda de økologiske høns«, lød det fra Torsten Gejl i Folketingets spørgetime tirsdag i denne uge.

Ifølge 2021-rapporten er økologiske og fritgående høner blandt de hårdest ramte. Skærmbillede

Statsministeren svarede, at hun er »utrolig optaget af dyrevelfærd« og foreslog, at emnet straks ville blive taget op med fødevareministeren.

Monberg er glad for statsministerens reaktion

Michael Monberg, der er politisk ordfører for Veganerpartiet, er ikke medlem af Folketinget og har derfor arbejdet sammen med Alternativet om spørgsmålet til statsministeren. Han siger, at han er glad for svaret.

Michael Monberg, Veganerpartiet

»Vi har forsøgt at gøre producenterne og avlere opmærksomme på dyrenes lidelser og brækkede knogler. Det er åbenbart noget, man tavst accepterer ude i erhvervslivet. Jeg er derfor glad for, at statsministeren har en efter min overbevisning helt normal reaktion, om at ville gøre noget ved problemet«, siger han.

Ifølge forskerne har 80 procent af alle æglæggende høns prøvet at brække deres brystben mindst én gang i deres levetid.

»Hvis man nogensinde har prøvet at brække noget, så ved man, at den slags gør ondt. Hønsene har heller ikke muligheden for at få brystbenet i gips og holde det i ro, så deres brud heler formentlig rigtig dårligt og gør ondt ret længe«, siger professor Jens Peter Christensen, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.

Illustration fra 2021-rapporten

Rapporten konkluderer, at størstedelen af høns i selv de mest moderne produktioner og på tværs af produktionsformer brækker brystbenet en eller flere gange i deres levetid. Det betyder, at det næsten er umuligt at købe en bakke æg, uden at et dyr har lidt overlast.

Velkendt problem som branchen bare lever med

Allerede i april 2018 fastslog forskere fra Aarhus Universitet i en redegørelse, at skader på æglæggende høners brystben udgør et udbredt dyrevelfærdsproblem. Årsagen til de mange brud er ikke entydig, men det spiller ind, at æglæggerne er avlet efter produktion og fodereffektivitet. Det betyder blandt andet, at de har minimal brystmuskulatur, en lav kropsvægt og lægger mange æg fra en tidlig alder. Det skrev DCA allerede i en pressemeddelelse 23. april 2018.

Miljø- og Fødevareministeriet havde bedt Aarhus Universitet om en redegørelse for, hvordan de såkaldte brystbensfrakturer påvirker æglæggeres velfærd. Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab fastslog dengang i en kortlægning af forskningsresultater på området, at skaderne er et dyrevelfærdsproblem, uafhængigt af hvilken definition af dyrevelfærd, man undersøger problemstillingen ud fra.  Resultaterne er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Frontiers in Veterinary Science.

– Da vi kortlagde, hvordan brystbensfrakturer påvirker hønernes velfærd, anskuede vi dyrevelfærden fra forskellige vinkler. Vi fandt, at brystbensfrakturerne er et dyrevelfærdsmæssigt problem, uanset om man vurderer dyrevelfærd ud fra, hvordan det indvirker på dyrenes produktion, deres mulighed for at udøve naturlig adfærd eller deres mulighed for et liv uden smerte, sagde seniorforsker Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Bedre dyrevelfærd er i dag et væsentligt salgsparameter for stadig flere forbrugere, og derfor stiller de store kæder – nu også discountkæderne – stadig større krav til behandlingen af landbrugets produktionsdyr

Læs artiklen “The Influence of Keel Bone Damage on Welfare of Laying Hens” i Frontiers in Veterinary Science her.

Vil ikke selv betale

Ægbranchen har kendt til det enorme dyrevelfærdsproblem i en årrække uden at gribe ind. I kølvandet på den offentlige omtale i efteråret 2021 og den gryende politiske interesse for at stoppe de æglæggende høners lidelser har branchen udformet et forskningsprogram, men producenterne vil ikke selv betale for det. Branchen har derfor ansøgt om offentlige kroner til at løse deres problem, men fået afslag.

Branchen havde sammen med Københavns Universitet sendt en ansøgning om de mange millioner til GUDP-puljen (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram). Her havde man søgt om 9 millioner kroner til at starte en undersøgelse af årsagerne til knoglebruddene og mulige løsninger på problemet. Men bestyrelsen hos GUDP, der hører under Landbrugsstyrelsen, har valgt at sige nej til at støtte projektet.

Det fortæller Jørgen Nyberg Larsen til landbrugsavisen.dk. Nyberg Larsen er sektorchef for Danske Æg, der hører under Landbrug & Fødevarer.

“Jeg er meget undrende over for afslaget, og jeg er voldsomt ked af det, for vi vil gerne videre med det her”, siger Jørgen Nyberg Larsen, “Vi kan ikke selv finde så mange penge i kassen. Vi har søgt om ni millioner kroner, og de penge, har vi simpelthen ikke selv”, siger Jørgen Nyberg Larsen. Han har nu sendt et brev til minister for landbrug og fødevarer Rasmus Prehn (S), hvor han tigger om økonomisk støtte til at løse branchens problem.

Bannerfoto fra Dyrenes Beskyttelse

Visited 38 times, 11 visit(s) today

Kommentarer

  1. uden tvivl et skridt i den rigtige retning, men tag skridtet fuldt ud – og forbyd minkavlen.

  2. Carsten Troelsgaard

    Skal vi gætte på, at situationen om 9 mill kr ikke har ændret sig.

  3. Johs. Thomsen

    Hvem har tjent pege på, at dette problem udviklede sig? De selv samme skulle vel så bruge pengene på at afvikle problemet.
    Buræg kan minimeres ved ændring af forbrugeradfærd – hvad nu om vi gik over til kun at købe små æg?

  4. Bedst af alt vil jo være helt at stoppe al æggeproduktion. Det er en unødvendigt aktivitet. Så lad os arbejde hen i mod en afvikling.

Skriv en kommentar