Vi har modtaget 6. juni 2017:
Mørklægning af udenlandske selskabers opkøb af landbrugsjord i Danmark
Af Ole Færgeman, Ole Davidsen og Tonny Hansen, bestyrelsesmedlemmer i Frie Bønder Levende Land
Er landmænd ligeglade med, hvem som ejer landbrugsjorden?
I østeuropæiske lande, eksempelvis Rumænien, hvor vesteuropæiske landbrugsindustrier, herunder danske, har opkøbt landbrugsjord, er landmænd ikke ligeglade, og i Danmark tegner der sig nu et skel mellem de landmænd, som ikke er ligeglade, og dem, som er det. De små landmænd, i skikkelse af Frie Bønder Levende Land (FBLL) og Familielandbruget er ikke ligeglade, mens de store landmænd, og med dem Landbrug & Fødevarer (L&F) og Miljø- og Fødevareministeren, ønsker i det skjulte at fremme udenlandsk køb af landbrugsjord i Danmark.
FBLL har i mere end syv år gentagne gange argumenteret for, at dansk landbrugsjord skal forblive på danske hænder, og at salg af jord til udlændinge, især udenlandske aktieselskaber, i det mindste skal registreres. FBLL støtter derfor helhjertet Familielandbrugets formands ønske om, at registrering sker, i øvrigt som i sin tid lovet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Henrik Høegh. I en replik til FBLL i 2010 sagde han nemlig, at ”jeg kan ikke love, at udenlandske fonde ikke vil købe jord op i Danmark. Men det er prisen for at få tilført nyt kapital til landbruget. Men vi kan jo holde øje med ejendomsforholdene i landbruget via Tinglysningsregisteret. Vi kan ikke tage jorden tilbage, når den først er solgt. Men vi kan bremse udviklingen igen, hvis den løber helt af sporet.”
At holde øje med udviklingen er imidlertid det, som staten netop ikke har gjort, og ingen ved, om udviklingen nu er løbet af sporet. Landbrugs- og fiskeristyrelsen kender simpelthen ikke til omfanget af udenlandske selskabers opkøb af dansk landbrugsjord. Det nye og rystende er dog, at både en ny Venstreminister for landbruget og L&F, med undtagelse af Familielandbruget, slet ikke ønsker denne udvikling belyst.
En sådan mørklægning af salget af den danske muld til udenlandske kapitalejere er, for nu at sige det pænt, ikke forenelig med grundlaget for et demokratisk Danmark. Den er derimod fuldt forenelig med en ulyst til at indrømme, at rent private interesser, især i form af transnationale virksomheder, er blevet vigtigere for ledelsen af L&F og Venstre end det, vi har til fælles som danskere, nemlig de 4,3 millioner hektar, vi kalder Danmark.
Det er selve den jord vi står på, dyrker og lever af, som er gjort til en international handelsvare. Også af hensyn til landbrugserhvervets anseelse bør vi kræve, at jorden forbliver på danske – det vil sige på vore – hænder. Før eller siden finder den øvrige befolkning ud af, hvad der sker. Lad det ikke blive for sent.
