Det kan undre, at der fortsat er folk, der påstår, at Danmark er et landbrugsland, og at det skal vedblive at være det. Det skriver professor Søren Kjeldsen-Kragh i Information 15. oktober 2014. Her er nogle af hovedsynspunkterne i kronikken:
Danske landmænd sørger for eksportindtægter på 148 milliarder kroner, påstås det bl.a. af fødevareminister Dan Jørgensen (S). Det er ikke korrekt.
Den samlede eksportværdi for alle danske varer og tjenesteydelser var 993 milliarder kroner i 2012. Danske landmænd skulle altså stå for 15 procent af eksportindtjeningen. Problemet er bare, at det landbrugsindustrielle kompleks (LIK) ikke bidrager med 148 milliarder kroner. Valutaindtjeningen er kun en tredjedel nemlig ca. 48 milliarder kroner.
LIK’s eksportværdi er på ca. 60 milliarder kroner, men ca. 12 milliarder kroner heraf anvendes til indkøb af foderstoffer i udlandet nødvendiggjort af eksporten. Det rigtige tal for valutaindtjeningen udgør derfor 4,8 procent af Danmarks samlede valutaindtjening i 2012.
I Danmark har vi nogle af verdens bedste landmænd, hævder fødevareminister Dan Jørgensen (S) også. Dette er helt rigtigt, hvis kriteriet for at være en god landmand er at opnå så stor en arbejdsproduktivitet som muligt.
Landmandens arbejdsproduktivitet er den producerede mængde landbrugsvarer per landbrugsbeskæftiget. Når danske landmænd er i førertrøjen på dette parameter, hænger det sammen med, at man næppe i noget land har så intensiv landbrugsproduktion som i Danmark. Problemet er blot, at de anvendte produktionsmetoder går ud over miljø, natur, arbejdsmiljø og produktkvalitet og er på kant med dyreetik.
Hertil kommer, at den imponerende arbejdsproduktivitet er dyrekøbt. Den har krævet nogle meget store investeringer, som har påført erhvervet en gældsbyrde på ca. 360 milliarder kroner. Selv om renteniveauet er lavere end nogensinde, er erhvervets investeringer så dyre, at erhvervet har haft det skidt i rigtig mange år.
Læs hele kronikken her.
