De røde pile markerer overgangen fra selvhjulpen til støtteafhængig. De er indsat på den originale figur fra Danmarks Statistik.

Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en meget stor del af driftsresultatet.

Det skriver Magnus Nørtoft den 11. marts 2019 for Danmarks Statistik.

For de ca. 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 pct. og 170 pct. af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem 5 pct. og mere end 300 pct. af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital.

Den kolossalt store svineproduktion i Danmark ville få det svært, hvis skatteyderne stoppede den årlige EU-støtte.

I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere.

”Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik.

Støttens andel af driftsresultatet var for de fleste driftsformer lavere i 2014-2017 end i den foregående periode, om end den i takt med dårligere driftsresultater er steget for bedrifter med pelsdyr og planteavlsbrug. Landbrugsstøttens andel af driftsresultatet er især faldet for mælkeproducenter. Det skyldes primært, at der nu ses bedre driftsresultater efter en overgang med stærkt stigende produktion og lavere priser i forbindelse med, at EU’s kvoteordning for mælk ophørte i 2015.

Dansk landbrug er en elendig forretning i sammenligning med de fleste EU-lande.Selv Rumænien klarer sig bedre end de støtteafhængige danske landmænd.

Landbrugsstøtten betyder mere i Danmark end i de øvrige EU-lande

Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge Kommissionens opgørelse 123 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 pct. af driftsresultatet.

”Set i forhold til produktionens størrelse er støtten til landbruget i Danmark ikke så stor sammenlignet med andre EU-lande, men det er den derimod, når vi sammenligner landmændenes indkomst,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen.

Uagtet om man sammenligner landbrugsstøtten med driftsresultatet eller omsætningen, skiller Finland og Nederlandene sig ud. I Finland udgør landbrugsstøtten 50 pct. af omsætningen og ca. 2,5 gange driftsresultatet fra landbrug. I Holland er der mange arealintensive bedrifter og en stor væksthussektor. Her har støtten en mindre betydning i forhold til omsætning og driftsresultat, hvor andelen er henholdsvis 4 og 31 pct.

Tallene dækker 2010-2016, da 2016 er det senest tilgængelige for alle EU-lande. Driftsresultatet for de danske landbrug var stærkt stigende i 2017, hvorimod det vil falde for 2018 som følge af tørke og lave priser på svin.

Skatteyderne betaler EU-støtten til Danmark

Landbrugsstøtten udgjorde omkring 60 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark, som ifølge EU-kommissionen var 10,9 mia. kr. i 2017, hvor de seneste data er fra. EU’s samlede budget for 2017 var på lidt over 1.000 mia. kr. Området ”Bæredygtig vækst: naturressourcer”, som også omfatter landbrugsstøtten, udgjorde 423,3 mia. svarende til kr. 41,3 pct., mens landbrugsstøtten alene ifølge EU-Kommissionen udgjorde 333,4 mia. kr. eller 32,5 pct.

Danmark bidrog ifølge EU-kommissionen netto til EU-regnskabet med 5,2 mia. kr. eller 0,24 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2017. Det vil sig, at Danmark i alt bidrog med 16,1 mia. kr., men kun fik 10,9 mia. retur. Nettobidraget svarede til ca. 900 kr. pr. indbygger i Danmark, hvilket svarer til at de danske skatteydere selv betale hele landbrugsstøtten.

Læs mere om pengestrømmene mellem Danmark og EU i dette faktaark om Danmarks økonomiske aktiviteter i udlandet.

Samme krav i alle EU-lande

EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor Carsten Daugbjerg, KU.

– Den fælles landbrugspolitik (CAP) er den samme i alle EU-lande, og det er de samme toldsatser. Den består af en grundbetaling og så støtten for grønne krav. Førstnævnte er koblet til de forskellige krydsoverensstemmelseskrav indenfor miljø, dyrevelfærd med videre, som kan være lidt forskellige fra land til land, men CAP giver nogle forholdsvis ens vilkår og betingelser på tværs af landene.

Professor Carsten Daugbjerg, KU

Det forklarer Carsten Daugbjerg, professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, følge fagbladet Effektivt Landbrug, den 7. september 2019.

– Kernen i politikken var og er at sikre landbruget en indkomst, og så er der siden 2003 koblet de her grønne krav på. Men kravene er i det store hele de samme i alle EU-lande. Og det er ikke sådan, at en landmand får mere i støtte, hvis han opfylder miljøkrav og lignende i højere grad end andre landmænd, siger Carsten Daugbjerg.

Beskytter EU-landbrug på verdensmarkedet

Det fælles marked og toldmuren har til gengæld en umiddelbar effekt i forhold til konkurrenceevnen på verdensmarkedet.

– Politikken beskytter jo de europæiske landmænd mod konkurrence udefra. EU har nogle høje satser på varegrupper som mælk, oksekød og sukker, som er med til at holde konkurrenter ude, og som giver højere priser for disse varer indenfor EU. Hvis man har høje toldsatser, så vil priserne være højere, og det er forbrugerne, der betaler for det, siger Carsten Daugbjerg og tilføjer: 

– Høje toldsatser kan være med til at svække vores konkurrenceevne på verdensmarkedet. Det er som regel således, at når man beskytter et erhverv mod international konkurrence, så bliver det med tiden mindre konkurrencedygtigt internationalt.

One Comment

  1. Ole Roed Jensen

    Det er da en skræmmende beregning. Kan det virkelig passe at vi i Danmark opfører os så lidt fornuftigt i økonomisk henseende? En hel del af de knappe produktionsfaktorer, der i dag er bundet i landbruget, må da kunne bruges mere fornuftigt end til at skabe underskud. Erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Både kapital, skatteborgermidler, arbejdskraft og naturressourcer (herunder jord) må da ret enkelt kunne frigives til mere lønsomme formål end underskud. Det er da heller ikke en rar tanke, at der er en hel del dygtige og flittige landmænd, som står tidligt op hver morgen og knokler i mange timer næsten uden fridage hele året, og så er gevinsten heraf for samfundet samlet set negativ. Det var åbenbart billigere for samfundet bare at sende dem en check og et Netflixabonnement. Stakkels landmænd, der lever af overførselsindkomst.

Skriv en kommentar