Fugletab__MadsFjeldsø
Urfuglen er i dag udryddet i Danmark – landbruget har skylden. Foto: Mads Fjeldsø.

Flere fuglearter er i tidens løb forsvundet som ynglefugle i Danmark, men endnu flere er kommet til, hvis man sammenligner med situationen i år 1800. Men de seneste cirka 20 år er udviklingen vendt. Nu faldet artsantallet, skriver Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 16. december.

De seneste godt 200 år er antallet af ynglende fuglearter i Danmark vokset med cirka 25. Dermed er fuglene overordnet set en af de faunagrupper, der klarer sig bedst i vores natur. For eksempel i modsætning til Danmarks dagsommerfugle, hvor et dusin af 78 arter er uddøde siden 1950.

Men på det seneste er faresignaler også begyndt at blinke over den danske fuglefauna.

Det viser en analyse af Danmarks ynglefuglebestande, som biologerne Michael Borch Grell, Dansk Ornitologisk Forening, biolog Lars Dinesen og biolog Tom S. Romdal, har gennemført.

Antallet af arter, der yngler regelmæssigt i det danske landskab, voksede fra 149 i år 1800 til et maksimum på 176 arter i 1994. Men i 2012 blev der registreret en mindre nedgang, da 173 danske ynglefuglearter blev noteret. På det korte sigt ser udviklingen i antallet af ynglefuglearter generelt ud til at vende, dokumenterer de tre biologers analyse af antallet af danske ynglefuglearter.

I takt med at det traditionelle landbrug med et varieret husdyrhold og græsning udviklede sig til nutidens industrilandbrug forsvandt den hvide stork, og flere arter, som er knyttet til heder, overdrev og enge uddøde eller kom til at balancere på randen af udryddelse.

– Urfuglen forsvandt, da de udstrakte hedeflader blev opdyrket eller groede til, og den vil næppe komme igen af sig selv. I dag er det de våde enges ynglefugle som brushane, engryle og stor kobbersneppe, der er truet på grund af dræning, tilgroning og intensiv landbrugsdrift. Også arter knyttet til næringsfattige overdrev, klitheder og moser såsom mosehornugle, hjejle og markpiber hænger i en tynd tråd, siger Michael Borch Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Fugletab
Mosehornuglen er en af flere arter, der har under fem ynglende par tilbage. Foto: DOF.

Analysen bliver præsenteret i det seneste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) i artiklen ”Udviklingen i antallet af ynglende fuglearter i Danmark 1800-2012”.

– Danmark fik mange nye arter af ynglefugle i takt med at nåleplantager skød op i 1800-tallet, mens store hedearealer blev opdyrket. Sortmejse, topmejse, grønsisken, korsnæb og fuglekonge koloniserede dengang landet og blev almindelige danske fugle. Og flere andre nye arter indfandt sig i den mosaik af skove og ekstensivt dyrket kulturland, som Danmark udviklede sig til fra at have været et landskab domineret af lysåbent græsland, hede og spredt løvskov, siger Michael Borch Grell.

– Set over et mere end 200 år langt perspektiv er der sket en vækst i antallet af forskellige ynglefuglearter i Danmark. Men de seneste cirka 20 år er udviklingen vendt, så artsantallet nu falder. Det er et signal om, at biodiversiteten er truet i disse år, og at vi som samfund bør gøre en større indsats for at bremse tabet af mangfoldighed.

 

Visited 1 times, 1 visit(s) today