Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
I december 2018 tilsluttede Danmark sig en international AEWA indsat for at frede ederfuglen, hvis bestand er gået tilbage. Miljøministeriet måtte dog kort tid efter oplyse det internationale samfund om, at fredningen først ville få effekt i 2020, da en allerede planlagt revision af de danske jagttider først ville ske i foråret 2020. Derfor kunne danske jægere sidste år skyde 22.554 ederfugle, til trods for at miljøministeriet i december 2019 indberettede til EU, at bestanden af ederfugl har været faldende siden 1990.
Bekendtgørelsen om nye jagttider så dagens lys i juni 2020, men den lovede fredning af ederfuglen var ikke med. Kort sagt Danmark havde snydt på vægten. Så fra den 1. oktober fortsatte jagten på ederfuglen. Jagten er blevet mere effektiv siden sidste år. For et omfattende iltsvind i havet på mere end 4.000 km2 med muslingedød til følge har nu presset de fødesøgende ederfugle sammen på mindre områder, hvorfor det må forventes, at mængden af skudte ederfugle er steget, når jagtsæson ender den 31.01.2021.
Hvordan kan det ske, at Danmark krænker en konvention, som vi tilsluttede os i 2000? Vildtforvaltningsrådet (VFR), der rådgiver miljøministeren i spørgsmål om jagt, undlod at oplyse ministeren om, at vi er forpligtet af konventionen til at frede ederfuglen. Og hvad værre er, ministeriets embedsmænd, der havde deltaget i mødet i december 2018, undlod også at gøre ministeren opmærksom på den åbenlyse fejl i VFR’s indstilling.
Det er let at klandre miljøministeren for ikke at have frede ederfuglen. Men ministeren har ikke fået et redeligt input fra sit Vildtforvaltningsråd, eller fra sit embedsværk, der har fortiet en viden, der burde have beskyttet en svindende bestand af ederfugl mod jagt. Vil ministeren nu skride til at ændre bekendtgørelsen om jagttider for at beskytte biodiversiteten?
Faktaboks
- Danmark tilsluttede sig i 2000 en international konvention den såkaldte AEWA aftale, Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds. Konventionens formål er at sikre, at udnyttelsen af bestandene af trækkende vandfugle sker på en bæredygtig måde.
- 2018, december. Miljøministeriet deltager i et AEWA møde i Durban, hvor det bestemmes, at ederfuglen ikke længere er jagtbar, da den er i tilbagegang. I følge AEWA er jagt på arter i tilbagegang ikke bæredygtig og kan kun ske, dersom der forligger en internationalt koordineret forvaltningsplan for arten. Der er ingen forvaltningsplan for ederfugl.
- 2019, 4. marts. Miljøministeriet indsender en reservation til AEWA og oplyser, at ederfuglens jagttid først skal reevalueres i 2020, hvorfor ederfuglen ikke som krævet i konventionen kan fredes inden 90 dage.
- 2019, 19. juni. Århus Universitet udarbejder et notat til VFR, hvoraf det fremgår, at der ikke ifølge AEWA konventionen må være jagt på ederfugl. Det fremgår også af notatet, at der ikke er ”bestandsbiologiske grunde til at ændre den nuværende jagttid” på hanner af ederfugl.
- 2019, december. Miljøministeriet fremsender den af Århus Universitet udarbejdede ”Artikel 12-rapporteringen til Fuglebeskyttelsesdirektivet” til EU. Af denne fremgår det, at ederfuglen er gået tilbage på såvel lang som kort sigt. Det vil sige såvel i perioderne 1990-2018 som 2007-2018.
- VFR fremsender sine anbefalinger om fortsat jagt på hanner af ederfugl til miljøministeren.
- 2020, 17. juni. Ny jagttidsbekendtgørelse. Der er ikke i bekendtgørelsen indarbejdet en fredning af ederfuglen, hvorfor hannerne fortsat må skydes fra den 1.10. – 31.01. på trods af, at der ikke er udarbejdet en international forvaltningsplan for ederfugl.
- Omfattende iltsvind i de danske havområder, som ederfuglen overvintrer i, er i år på ikke mindre end 4.400 km2. Det betyder, at ederfuglens fødegrundlag – muslinger – nu er forringet i en længere periode, hvorfor arten bliver presset sammen i mindre områder for at søge føde. I disse områder fortsætter jagten på ederfugl alligevel.
Skam over embedsfolket, der orienterer ministeren så ringe – nærmest til det strafbare. Det ligger som nævnt lige for at skyde(!) på Lea Wermelin, som stadig må betegnes som ny indenfor området natur og miljø. Samtidig stor tak til Søren Wium – og til Keld Hansen – for mange inspirerende og oplysende artikler. Godt at der trods alt er nogen, der holder skarpt øjne med de såkaldte myndigheder!