Image
 15. august 2020 skriver Landbrug og Fødevarer:
  Vi er stolte af dansk fjerkræproduktion     Vi er stolte af dansk fjerkræproduktion   Lige nu møder danskere på Facebook og Instagram små videoklip og ikke mindst en minidokumentar om dansk fjerkræproduktion  
Se vores minidokumentar om kyllingeproduktionen i bunden af siden her.  
I filmen er Solveig Nørmark stolt af at være producent, og det forstår jeg godt. Som kollega inden for fjerkræproduktionen ved jeg, vi hellere end gerne står på mål for vores arbejde. Forbrugerne skal vide, at vælger de dansk kylling – uanset race og produktionsform – så er de allerede nået langt, når de ønsker dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.  
I landbruget oplever vi ofte, at det er nemmere at få formidlet de kritiske historier end de nuancerede. Nogle har negative holdninger til dansk fjerkræproduktion og kommer alt for let ud med deres historier. Men de holdninger er ikke bakket op af viden.  
Ranker ryggen
Det retter vi op på med kampagnen. Vi fortæller om netop de mange kvaliteter, den danske produktion har. Vi slår fast, at  
* Danske kyllinger har god dyrevelfærd
* Danske kyllinger har lavt antibiotikaforbrug og lav dødelighed
* Fødevaresikkerheden er så høj, at dansk salmonellafri kylling har opnået særstatus i EU
* Danske kyllinger er blandt de mest klimavenlige
 
Danske fjerkræproducenter kan sagtens ranke ryggen. De producerer lige præcis det, forbrugerne vil have, om det så er traditionelt, økologisk eller andet. Takket være dygtigt avlsarbejde og arbejde i staldende er antibiotikaforbruget meget lavt. Her distancerer vi os i forhold til udenlandske konkurrenter. At kylling er kød med meget lavt klimaaftryk bør kun glæde forbrugerne mere.  
Den fortjente pris
Vi er overbeviste om, at jo mere vi fortæller danskerne om den gode danske produktion, jo mere kan vi få den fortjente pris for de gode produkter. Efter fem dage har over 100.000 danskere allerede set de gode kampagnebudskaber.
 
Martin Merrild, kyllingeavler og formand for Landbrug & Fødevarer    
https://youtu.be/g6cU3f3Xims

Redaktionen tilføjer, at den særligt hurtigtvoksende kyllingerace, Ross 308, som vises og anbefales i den lille film fra Landbrug & Fødevarer, er kendt for en række alvorlige problemer. Af dyrevelfærdsgrunde meddelte det største danske kyllingeslagteri Danpo i april i år, at man udfaser racen til fordel en langsommere vækst og færre problemer.

Visited 43 times, 5 visit(s) today

Kommentarer

  1. Niels Riis Ebbesen

    Det danske industrilandbrugs husdyrsproduktion foregår på kødfabrikker, hvor produktionsmetoderne er så bestialske, at det er en legaliseret form for systematisk dyremishandling.

  2. Det danske industrilandbrugs husdyrsproduktion foregår på kødfabrikker, hvor produktionsmetoderne er så bestialske, at det er en legaliseret form for systematisk dyremishandling.

  3. Jørn Kolbeck

    Dansk landbrug er generelt stolte, landets stolteste tiggere.

  4. Det ser så godt ud med god plads,men virkeligheden er en helt anden blot 14 dage senere.

Skriv en kommentar