Martin Merrildd

L&F opfordrer til kamp mod den sidste natur

Sådan præsenterer den naturglade landboformand sin krigserklæring i det ugentlige nyhedsbrev til de danske landmænd.

Folketinget vedtog den 25. juni 2020 lovforslaget om forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning af arealer, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Selv om man skulle tro, at alle danskere kan bakke op om denne indlysende beskyttelse af de sidste stumper naturarealer i agerlandet, så er der en gruppe og et erhverv, der er lodret imod. Ejendommeligt nok er det netop det erhverv, der altid gør et stort nummer ud af, at det ”lever i og af naturen” og derfor er de fornemste beskyttere af naturen. Men fri for sprøjtegifte og gødskning og oppløjning – nej, det er at gå for vidt, mener formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild fra Struer.

I sin ugentlige belæring af de danske landmænd, så de kan vide, hvad de skal tro og mene, opfordrer Merrild til kamp mod naturen. Læs her her hans egen begrundelse:

”Forslaget vil kunne få meget store konsekvenser for mange landmænd. Det er helt urimeligt, at regeringen nu sætter en række lodsejere i en situation, hvor de i værste fald vil opleve et markant tab uden nogen form for erstatning.

Vores argumenter mod forbuddet kender I. Lad os i stedet vende os mod, hvad vi nu gør. For vores løfte til landbruget er, at kampen ikke er forbi. Ligesom med randzoneloven i sin tid vil vi arbejde for at omstøde beslutningen, om det så skal tage flere år.

Vi oplever i dag i samfundet et stigende fokus på natur og biodiversitet. Landmænd vil meget gerne gøre en indsats, men forbuddet på § 3 arealer kan blive en alvorlig kæp i hjulet for dette.

 Juridisk spor

Læs resten

400.000 dyr aflives: Corona spreder sig som en steppebrand i minkindustrien

Formanden for Landbrug & Fødevarer hedder Martin Merrild og er blandt de minkavlere, der hårdnakket holder fast ved den udskældte produktion. Pressefoto fra L&F

På kort tid har coronavirus spredt sig til 13 hollandske minkfarme, hvor myndighederne nu er gået i gang med at aflive mere end 400.000 dyr. I april blev to ansatte på en minkfabrik konstateret smittet med coronavirus fra deres dyr, men selvom Danmark har verdens største og mest moderne produktion af mink, er der endnu ikke konstateret coronavirus på danske minkfabrikker. De første mink er dog indleveret til test for Covid-19, til trods for at fødevareminister Mogens Jensen har afvist, at pandemier som den aktuelle kan udspringe af moderne husdyrproduktion.

400.000 mink gasses

Hollandske mink blev først inficeret med coronavirus af ansatte på en minkfabrik i april. Regeringen identificerede to tilfælde, hvor mennesker var blevet inficeret af syge dyr i maj, den eneste overførsel fra dyr til menneske, der er kendt siden det globale udbrud begyndte i Kina. Det skriver den britiske avis The Guardian den 6. juni 2020.

Adm. direktør Clair Bass, Humane Society International. Foto: YouTube

Aflivningen af de 400.000 mink involverer arbejdere i beskyttelsesdragter, der bruger gas mod minketæver og deres hvalpe. De mange døde dyr sendes til en destruktionsanstalt, hvorefter fabrikkerne desinficeres.

Borgergrupper mod pelshandel siger, at udbruddet er nok en grund til at lukke alle minkfabrikker.

”Vi opfordrer til, at de 24 lande rundt om i verden, der stadig tillader minkavl, meget hurtigt evaluerer situationen og de kendsgerninger, der kommer ud fra Holland,” sagde Clair Bass, administrerende direktør for Humane Society International, ifølge Guardian.

I november 2012 blev Europaparlamentsmedlem og folketingskandidat Dan Jørgensen kåret til Årets Dyreven for sin indsats for bedre vilkår for produktionsdyrene i Europa. Et år senere sagde han nej til at afskaffe minkavl i Danmark. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Ingen politisk vilje til handling

Læs resten

Skatteyderne betaler for landbrugstoppens juridiske proforma slagsmål

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer

Landbrugets private lobby-organisationer slipper ofte billigt ude af retssager mod samfundet, selvom de påfører myndighederne betydelige udgifter. Selv når landbruget aflyser søgsmål, man selv har anlagt, slipper landmændene med blot at betale egne udgifter, mens regningen for myndigheder-nes advokatbistand havner hos skatteyderne

Når landbrugets organisationer anlægger retssager mod offentlige myndigheder, sker det ofte under stor ståhej og med bistand fra dyre advokater. Derimod er entusiasmen ofte ikke den samme, når landbruget skal møde op i retten og dokumentere sine anklager. Så trækker de pludselig stævningen tilbage for at søge forlig, hvor de slipper for at betale modpartens udgifter.

To aflyste søgsmål fra henholdsvis Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, som redaktionen har set nærmere på, dokumenterer, at myndighederne accepterer selv at betale millionudgifterne til advokater, til trods for at sagsøgerne selv opgiver deres søgsmål.

Begge lobbyorganisationer lancerede højlydte søgsmål mod det offentlige, men valgte i sidste øjeblik at aflyse sagerne. I en aktuel sag mod Nævnenes Hus endte det offentlige med en regning på 119.000 kr., selvom det var Landbrug & Fødevarer, der annullerede sin egen stævning. I en sag fra 2019, som søsterorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt mod Fødevarestyrelsen, løb regningen op i 2.578.022,68 kr. Fødevarestyrelsen sagde ja til at lade BL slippe for at betale styrelsens udgifter, så også den regning blev sendt videre til skatteyderne.

Hverken Nævnenes Hus eller Fødevarestyrelsen har givet en troværdig begrundelse for rimeligheden i at lade offentligheden betale disse betydelige udgifter, selvom det er sagsøgeren, der selv trækker sin stævning tilbage.

Uhyggelige konsekvenser

Den seneste sag, mellem Landbrug & Fødevarer og Nævnenes Hus, drejede sig om beskyttelse af drikkevandet til 30.000 husstande i nordsjællandske Egedal kommune. Ved Bjellekær Kildeplads ligger der syv vandboringer, som kommunen ville beskytte mod forgiftning fra nedsivning af sprøjtemidler. Derfor forbød kommunen i september 2016 sprøjtning i et område på 67 hektar omkring boringerne.

Det ville Landbrug & Fødevarer ikke finde sig i, uanset at landmændene får erstatning for de tab, som giftforbuddet måtte give dem. Landbrug & Fødevarer indbragte derfor – på vegne af de ni landmænd, der er omfattet af forbuddet mod gift – sagen for det statslige Miljø- og Fødevareklagenævn, men nævnet gav i december 2017 kommunen medhold.

Godsejer Lars Hvidtfeldt, L&F

Det ville Landbrug & Fødevarer heller ikke finde sig i. Til Ritzau erklærede daværende viceformand, godsejer Lars Hvidtfeldt: »Kommunen har udstedt påbud til landmændene på et grundlag, som vi mener ikke er fagligt i orden, og som kan få uhyggelige konsekvenser for andre sager rundt i landet.«

Læs resten

Landbrug & Fødevarer: ˮVi er parat til at vise samfundsansvar for corona-truslenˮ

Formanden for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer hedder Martin Merrild, og han var synligt stolt, da han præsenterede bestyrelsens beslutning om at regulere svinebestanden i Danmark. Merrild selv er minkavler og kyllingeproducent, så beslutningen vil ikke påvirke hans egen virksomhed. ˮMen derfor kan jeg sagtens være stolt af vores beslutning om at udvise samfundssind,ˮ udtalte han til nyhedsbureauet Ritzau. Pressefoto fra L&F

I et historisk opgør med den forhadte svineindustri er der enighed i landbrugstoppen om at skære til benet – industrien skal reduceres med 90 % til 3 mio. dyr om året fra de nuværende 32 mio., udtaler formand Martin Merrild

Efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag aften i landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København lyder der helt nye toner fra Landbrug & Fødevarer. For første gang nogensinde anerkender den omdiskuterede lobbyorganisation sit ansvar, når det gælder zoonoser og andre sundhedstrusler fra erhvervet, og man er parat til drastiske nedskæringer.

Formand og minkavler Martin Merrild udtalte efter mødet:

ˮVi har besluttet, at det samlede erhverv skal tage et aktivt ansvar for at bekæmpe fremtidens corona-epidemier og den slags. Vi ønsker ikke at medvirke til endnu en MRSA-skandale. Derfor indstiller vi til regeringen og fødevareminister Mogens Jensen [S], at der vedtages en målsætning for afvikling af den alt for store svineproduktion i Danmark over de næste fem år.ˮ

Landbrug & Fødevarer har læst skriften på væggen og indset, at kødproduktion bliver et af fremtidens største problemer. EAT-Lancet Kommissionen anbefaler, at vi reducerer den med 90 %.

MRSA-skandalen udspillede sig i årene 2007-2020, hvor de multiresistente stafylokokker af typen MRSACC398 bredte sig fra svinefabrikkerne til resten af samfundet. I dag er noget nær 100 % af alle konventionelle svin smittebærere, og også mink, kyllinger, køer og heste kan være inficerede. Omkring 1200 danskere bliver konstateret som nye smittebærere hvert eneste år, mens nogle hundrede personer får alvorlige infektioner. Indtil nu er 10 danskere døde af de resistente svinebakterier i Danmark, hvorimod dødstallet i de lande, som den danske svineindustri eksporterer smittebærende dyr til, ikke tælles med.

Landbrug & Fødevarer markerede den historiske beslutning om at normalisere svineproduktionen ved at hænge dette manende banner ud på facaden af erhvervets eksklusive højborg i hjertet af København. Privatfoto

Hele verdens svinesti

Ganske banebrydende mener landbrugstoppen, at den årlige svineproduktion i Danmark bør reduceres i overensstemmelse med de internationale anbefalinger for en bæredygtig fremtid.

ˮVi er parat til at gå foran og vise resten af verden den rette vej,ˮ sagde Martin Merrild ifølge Ritzau. ˮDet kræver en reduktion på 90 % til tre mio. svin om året fra de 32 mio. i dag, men vi er parat til at levere. Jeg ved godt, det lyder som Greenpeace, men vi landmænd vil ikke længere finde os i at være svinepassere i hele verdens svinesti. Ikke med de risici for folkesundheden, som produktionsformen indebærer.ˮ

Læs resten

Something is rotten – i landbrugets mondæne lobbycenter på Axelborg

Minkavler Martin Merrild har tilsyneladende ikke længere styr på hæren af lobbyister på Axelborg. Den ene efter den anden forlader skuden, hvor den koleriske formand for landbrugets største lobbyorganisation står stadig mere isoleret tilbage. Foto: L&F

Først forlod direktør Karen Hækkerup pludselig sin stilling i oktober 2018, og fjorten dage senere sagde næstformand gennem seks år Lars Hvidtfeldt farvel. Siden da har flugten fra lobbycenter Axelborg kun taget yderligere fart.

Det skriver politisk redaktør på Politiken Anders Bæksgaard i en analyse i avisen den 26. januar 2020. ”Det er, som om der sker noget underligt henne i landbrugets lobbycenter på Axelborg i København,” mener Bæksgaard.

Karen Hækkerup. Foto: L&F

Men hvad? Det har den politiske redaktør også en klar mening om. Bæksgaard peger på den nye direktør Anne Lawaetz Arhnung som årsagen, men lad os først se på de mange flygtninge.

Efter Karen Hækkerup og Lars Hvidtfeldts exit (og den mindre kendte gårdejer Klaus Høeg, der som den tredje i toppen af Landbrug & Fødevarer valgte at sige farvel til bestyrelsen i oktober 2018) har direktør for politik og kommunikation Morten Høyer (med tætte kontakter til Statsministeriet) forladt Axelborg i november 2019 for at blive ny direktør i kapitalfondenes interesseorganisation.

Morten Høyer vil hellere arbejde for kapitalfondene end for landbruget. Foto: L&F

“Jeg kan simpelthen ikke genkende, at min arbejdsplads skulle være i krise,” skrev Landbrug & Fødevarers direktør for politik og kommunikation, Morten Høyer, i en replik på Altinget.dk i oktober 2018. Tolv måneder senere dementerede han sig selv med faneflugten over til kapitalfondenes maskinrum.

Dernæst opsagde kommunikationsdirektør Christian Hüttemeier (med tætte kontakter til Venstres ledelse) sin stilling, for netop at blive udpeget som ny partisekretær i selv samme parti. Og public affairs-chef Martin Arnoldus (med tætte kontakter til DF-formand Kristian Thulesen Dahl) flyttede tilbage til Dansk Folkeparti på Christiansborg.

Så smuttede public affairs-rådgiver Rune Slot for at agere som ny rådgiver for Sophie Løhde. Læg dertil, at presseenheden allerede skrumpede i sommeren 2019, da pressechef Søren Andersen blev hentet ind som særlig rådgiver for den nye miljø- og fødevareminister Mogens Jensen.

Lobbyisternes flugt fra Axelborg

Læs resten

Brok, sure miner og ansvarsløse medier plagede landbruget i 2019

Pressemeddelelse 5. januar 2020 fra minkavler Martin Merrild til det danske folk og til de 20.662 medlemmer i lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Image

Godt nytår – lad os lytte (mere) til hinanden i 2020

Godt nytår – lad os lytte (mere) til hinanden i 2020

Efter de udtørrede marker og visne afgrøder i 2018 kunne vi i det netop overståede år glæde os over en god sommer, hvor de fleste fik bjærget kornhøsten, inden regnen satte ind. 2019 blev også startskuddet til en tid, hvor eksporten og prisen på grisekød uge for uge når nye højder. Det hele giver gevinst på erhvervets bundlinje, og endelig kan vi se frem til en konsolidering af økonomien. Lad os udnytte de gode tider fornuftigt.


Høstudbytterne har generelt været gode, men for mange har det været en kamp at få bjærget roer, majs og kartofler. Desværre er mange vintersædsmarker præget af efterårets rekordhøje regnmængder, og allerede nu står det klart, at høsten i 2020 bliver påvirket af den meget nær rekordregn, vi ifølge DMI fik i 2019.


Sejrene
Vi kunne notere flere politiske sejre i 2019. De forbedrede skattevilkår for sælgerpantebrevene overlever regeringsskiftet og ser nu ud til at blive til virkelighed.  L&F har kæmpet for det i mange år. Det vil give erhvervet flere muligheder for selv at hjælpe de unge med finansieringsudfordringerne.

Læs resten

Oksekødsrapport er så fuld af fejl, at den er ubrugelig

Martin Merrilds oksekød-rapport er “sammenklasket mere eller mindre ukritisk på baggrund af nogle gamle og vidt forskellige typer undersøgelser. Det kan man ikke,” siger professor ved Syddansk Universitets Livscykluscenter. Dette billede har intet direkte at gøre med rapporten.

AF INFORMATION FORMIDLET AF RITZAU

Offentliggjort 15.08.19 kl. 21:43

Kritikken af rapport fra Aarhus Universitet og DTU, som er bestilt af Landbrug & Fødevarer, tager til. Vi bringer et uddrag af Informations artikel.

Den rapport om oksekøds klimaaftryk, som Aarhus Universitet og DTU har sammenstillet for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, er så behæftet med fejl, at den er ubrugelig.

Det vurderer en række eksperter over for Information.

Ifølge rapporten udgør danskproduceret oksekøds klimaaftryk blot 11-15 pct. af klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug, mens klimabelastningen fra “nydelsesmidler” som slik, øl og kaffe tilsammen udgør hele 28 pct.

Men de tal er opgjort på en så kritisabel måde, at man i realiteten ikke kan bruge dem til noget. Og alt tyder på, at klimabelastningen fra nydelsesmidler er overdrevet, mens aftrykket fra oksekød er sat for lavt. Det siger blandt andre Jannick Schmidt, som er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer.

“Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød,” stod der for eksempel i en overskrift på DR’s hjemmeside. Det er helt ved siden af skiven, mener samtlige eksperter.
Læs resten

Flyt svineproduktionen til de lande, der kan gøre det bedre end Danmark


På Martin Merrilds klimafacitliste ligger produktionen af danske kyllinger på en 13. plads, mens andre opgørelser placerer den helt nede på 17. pladsen, så afsted til udlandet med produktionen af slagtekyllinger. Da formand Merrild selv opfeder kyllinger, må Landbrug & Fødevarer se sig om efter en anden formand, når Merrild flytter ud. Foto: Landbrug & Fødevarer.

Af Ian Heilmann, lic. scient., Bergmannsvej 49, Thurø

Før, under og efter folketingsvalget i juni har landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F) haft travlt med at hævde, at dansk landbrug hører blandt de fremmeste i EU og resten af verden i at mindske sit klimaaftryk. Det er således også hovedbudskabet fra formand for L&F, Martin Merrilds (MM) erhvervsklumme i avisen Danmark søndag den 28. juli: ”Landbruget er klar til en seriøs klimaindsats”.

Ian Heilmann, Thurø

Atter en gang fremhæves argumentet: ”Der kommer intet godt ud af at reducere landbrugsproduktionen i Danmark og flytte den til andre lande. Det vil øge verdens samlede udledning.”

Men påstanden er forkert, og bliver ikke mere rigtig af at blive fremført nærmest i det uendelige.

Når MM henviser til internationale studier, drejer det sig om en artikel af hollandske forskere fra 2011, som kun giver Danmark førerposition i klimaeffektivitet blandt EU-landene i produktionen af komælk. Hvad angår svinekødsproduktion, viser samme studie, at Danmark blot ligger tæt på EU-gennemsnittet. I et senere studie af italienske forskere, som inkluderer en mere omfattende livscyklusanalyse, rykker Danmarks svineproduktion ned på en lidet glorværdig 16. plads blandt EU-landene.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.