De leverede data, men fralægger sig ansvaret for Kjer Hansens kreative udregninger

570x381_eva-kjer-hansen

Den storsmilende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er havnet i en suppedas af mystiske tal og studehandler som led i hendes kamp for at skaffe mere gødning til Bæredygtigt Landbrugs protestbønder.

Nu brænder jorden under miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens ambitiøse omlægning af hele Danmarks miljøpolitik, der vil tillade landbruget at anvende op til 20 pct. mere kvælstofgødning. De mange tal, der skal sandsynliggøre, at der hverken sker en øget forurening eller overtrædelse af flere EU-direktiver, påstås at stamme fra forskere på Århus Universitet, men det er åbenlyst urigtigt. Det skriver nyhedssiden Forskerforum, 11. februar 2016. Der er kun 14 dage til blå bloks planlagte gennemtrumfning af gødningsloven i Folketinget – med een stemmes flertal! Læs hele det opsigtsvækkende interview her:

”På baggrund af Århus Universitets beregninger …” står der side 5 i en den lovpligtige miljørapport (SMV)  bag miljø- og landbrugsminister Eva Kjer Hansens aktuelle landbrugspakke-lov L68. Med sådanne formuleringer giver ministeren Århus Universitet (AU) medansvar for nogle kontroversielle miljødata og sætter AUs miljø-sektorforskning i en grim klemme, fordi de legitimerer ministerens politik. Men AUs sektorforskning, der laver ‘myndighedsbetjening’ for ministeren, kan ikke genkende og vil ikke tage ansvar for de pågældende miljødata:

PoulNordemann-grey

Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen kan ikke genkende Kjer Hansens tal som sine egne.

Revideret baseline ”Tallene er nye for mig. Vi ved ikke, hvordan de er fremkommet, og hvem der er kilden. De stammer ikke fra vores rapportering baseline-2021, som der bl.a. henvises til”, siger AU-chefkonsulent Poul Nordemann Jensen fra ’sektorforskningen’ i DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi).

Miljødata’ene fremgår af en Miljørapport (dec. 2015). Heri bruges AUs rapport ’Revurdering af baseline 2021’ – som Nordemann var projektleder på – til at afdramatisere forureningsskader, hvis landbruget får lov til at sprede mere gødning. Ministeren henviser til, at hendes eksperter i Naturstyrelsen brugte AUs data og retentionsmodel som grundlag for prognosen, der angiveligt viser en reduceret kvælstofudledning i havet, selv om landbruget får ret til at bruge mere gødning/kvælstof. Reduktionen vil ifølge ministeren ske ved, at kvælstoffet optages mere effektivt i planter og dermed ikke forurener så meget, samt ved, at kommunerne bliver bedre til at rense vandløb.

Men nogle centrale data i Miljørapporten er ren mystik for miljøeksperter, fx anføres ”en reduceret næringsstof-udledning fra landbruget på hhv. 2.535, 3266 og 3870 tons kvælstof i kystvande 2016-18” uden kilde- eller forfatterangivelse.

AU-projektlederen kan ikke genkende tallene. Men han vil ikke svare på, om tallene kan kaldes videnskabeligt valide: ”Jeg vil kun svare, at AU ikke kan tage ejerskab eller ansvar for de omtalte data; kun for de delresultater, vi har leveret i ’baseline 2021’-rapporten”.

Der er mystik om, hvor data stammer fra og hvem der har lavet dem – og det har skabt spekulationer om, om Landbrugslobbyens videnscenter SEGES ligefrem skulle have bidraget? Miljøministeren gav helt uhørt SEGES ret til ’at kommentere’ baseline-rapport i november. Tror AU-projektlederen , at lobbyisterne i SEGES har været medforfatter på Miljørapporten?

”Hvem der præcis er ophavsmand til de nævnte data, ved jeg ikke”, svarer han. ”Jeg kan bare sige, at DCE har ikke været involveret. Men der er da eksperter i Naturstyrelsen, som er fagligt kompetente til operationelt at lave rapporten og de nævnte data. Og SEGES er da dygtige til nogle data, men jeg kan ikke forestille mig, at de har været inddraget. Men jeg aner ikke, hvordan Miljørapporten konkret er blevet til”.

AUs sektorforskning på miljøområdet foregår formelt efter armslængde-princippet, men da AU i 2016 tjener 121 mio. kr. på ‘myndighedsbetjening’ for Miljøministeriet, er det noget af en balanceakt at opretholde den videnskabelige uafhængighed uden at modsige nogle af ministeriets politiske projekter. Men det politiske aspekt afdramatiseres af projektlederen, som ikke oplever at AU har været under politisk pres. Og han synes heller ikke, at AUs navn misbruges:

”AU læser ikke Miljørapporten sådan, at den tager AU til indtægt for noget andet end baseline 2021-tallene, så vi oplever ikke at blive misbrugt. Jeg er ganske tryg ved, hvad vi har bidraget med. Og derudover har AU intet ansvar for, hvad der står i Miljørapporten”.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.