Niels Dreyer
Niels Poul Dreyer.

“Da vi skatteydere har betalt enorme summer i hjælpepakker, burde vi også have ret til at bestemme, hvad der skal ske med vores natur og landbrug.” Det mener Niels Poul Dreyer, Alternativet Sjælland, der har skrevet dette debatindlæg til Jyllands-Posten 19. maj 2015.

I forbindelse med regeringens hjælpepakke til industrilandbruget kræver Landbrug & Fødevarer og Venstre, at landmænd får mulighed for at øge indtjeningen ved at holde flere dyr eller gøde jorden mere.

SONY DSC
Iltsvind skyldes bla. landbrugets forurening med gylle og handelsgødning. Foto: Naturstyrelsen.

De mener, at landbruget skal have samme vilkår som fx i Tyskland. Men hvordan går det med miljøet i Tyskland? De seneste tal fra EUKommissionen i 2012 viser en ”forværring” af nitratforureningen af grundvand og overfladevand. Kun Malta overgår Tyskland, når det gælder nitrat i grundvandet, og tyskerne ligger også i den dårlige halvdel, når det handler om vandkvaliteten langs kysterne og i havet. Især i Østersøen er den gal.

Hvis vi skal følge de borgerliges udspil på  landbrugsområdet, havner vi i en endnu værre situation, fordi vores miljø er mere følsomt end i Tyskland med flere lukkede farvande og et koldere klima, hvor omsætning af kvælstof sker langsommere. Danmark er et af de mest opdyrkede områder i EU, så den totale ammoniakbelastning er også højere, end hvad der er bæredygtigt. Miljøministreret har vurderet, at de borgerliges udspil vil medføre, at kvælstofforureningen vil stige med 14 pct. Og det i en situation, hvor Danmark stadig er bagud med hensyn til implementeringen af vandmiljøplanerne. Ifølge EU er naturtilstanden i Danmark stadig ugunstig mht. vandmiljø og ammoniakforurening.

Ganske enkelt forfærdeligt
Situationen forværres af, at de borgerlige vil nulstille 30 års fremskridt med forbedringer af vandløbstilstanden og tilmed tillade oppløjning af 25.000 ha beskyttet § 3natur.

vandløb
Stærkt modificeret vandløb – skal vi atter se den slags i det yndige land? Foto: Naturstyrelsen.

Ifølge de borgerlige skal vandløb kun tjene det formål at lede vand væk fra det endnu hårdere kvælstofbelastede landbrugsland. Det er ganske enkelt forfærdeligt, fordi vandløbene og § 3naturen fungerer som rensningsanlæg for kvælstoffjernelse, inden vandet når havet. I Danmark er der højst 52 km fra mark til fjord. I det sydlige Polen er der 2.000 km til Østersøen. Derfor kan en polsk landmand potentielt tillade sig et større kvælstoftab fra sine marker uden at skade havmiljøet.

Vi får igen døde hummere, stank af ammoniak omkring svinefabrikker, gylleoverøste marker samt algevækst. Folk, der ønsker at benytte naturen til bl.a. lystfiskeri, rekreation og turisme, må finde et andet sted at tage hen, mens naboerne til svinefarme i Udkantsdanmark må vente endnu længere på at
finde købere til deres huse.

Da vi skatteydere har betalt enorme summer i hjælpepakker, burde vi også have ret til at bestemme, hvad der skal ske med vores natur og landbrug. Fx kunne Finansiel Stabilitet hjælpe til, så unge landmænd kan dyrke jorden med hensyntagen til natur, miljø og dyrevelfærd.

Comments are closed.