De marine fuglebeskyttelsesområder er papirparker – det er en ommer

Der er for tiden en ophedet debat blandt biologer, investorer og politikere om enten storkonflikt el­ler harmonisk sameksistens mellem nye havvindmølleparker og truede bestande af havfugle i fuglebeskyttelsesområder i de indre danske farvande. Det er en vigtig debat, men overskygger det fak­tum, at den måde vi i forvejen forvalter fuglebeskyttelsesområderne på, i mange tilfælde er lige til pa­pirkurven – vi beskytter ikke fuglene

Af biolog Søren Wium-Andersen og biolog Søren Mark Jensen

Miljøministeriet har nu et forslag til yderligere seks nye marine fuglebeskyttelsesområder (EU-fuglebeskyttelsesområder) i offentlig høring. Men hverken de nye eller de allerede udpegede fuglebeskyttelsesområder lever op til EU’s krav om klart definerede naturbeskyttelsesmål eller om forvaltningsplaner, som beskriver hvordan målene opnås.

Den europæiske natur har det skidt, hvorfor EU-Kommissionen sidste år besluttede sig til at forføl­ge en ny strategi: ”Bringing nature back into our lives”, en ambitiøs strategi som Danmark efterfølg­ende mildest talt har haft et halvhjertet forhold til. Hvordan strategien skal efterleves uddy­bes i en notits fra EU-Kommissionen, hvori det bl.a. gøres klart, at der skal foreligge både specifik­ke mål og forvaltningsplaner for hver af de marine fuglebeskyttelsesområder.

Skiftende danske miljøministres selvros over, at Danmark skam har udpeget mere end 10 procent af det samlede danske havområde som fuglebeskyttelsesområder, har ikke bidt på EU-Kommissionen. Den er nemlig klar over, at der ikke er konkrete mål og forvaltningsplaner for de danske fuglebe­skyttelsesområder.

Der er behov for disse områder. For vore farvande er unikke ved at ligge midt på mange europæiske havfugles ”motorvej” under deres træk. Halvdelen af EU’s og hele Nordvesteuropas store trækfuglebestande af bl.a. edderfugle, sortænder og fløjlsænder opholder sig om vinter­en i de indre danske farvande sammen med alke, stormfugle og lappedykkere, hvor de udnyt­ter bl.a. muslinger og fisk. Efter dette vinterophold har fuglene fået sul på kroppen og drager nordpå for at yngle i bl.a. de skandinaviske, russiske og estiske kystområder og tundraer.

Det er Miljøministeriet, der har ansvar for at definere mål og forvaltningsplaner, der sikrer havfug­lene i fuglebeskyttelsesområderne. Ministeriet har ikke løftet op­gaven, selv om EU-reglerne kræver det. Konkrete planer for, hvad der skal gøres for at reducere de negati­ve påvirkninger på havfugle­bestandene fra fx motorbådsjagt og trawlfiskeri findes ikke for mange af områderne.

At jagt har en betydelig indvirkning på fuglebestandens størrelse, er ellers umiddelbart indlysende. Det er tidligere blevet belyst af forskere ved Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universi­tet, at bestandene af edderfugle i Vadehavet forj­ages fra deres foretrukne fourageringsområder til andre områder, hvor der er færre jægere. Jagtens negative betydning for troldand, skeand, fløjlsand, havlit og taffeland er også nævnt i en indberetning fra Miljøministeriet til EU-Kommis­sionen i 2019. Mens motorbådsjagt er forbudt i flere helt kystnære havområder, er havjagten ikke reguleret i største delen af de beskyttede områder, som omfatter havområder længere ud fra kysten, og som har stor betydning som leve- og fødesøgningssteder for mange trækkende havfugle.

Før der kan blive tale om motorbådsjagt og fiskeri i fuglebeskyttelsesområder, må konsekvenserne heraf nødvendigvis belyses og vurderes for hvert område, da disse aktiviteter kan resultere i en re­duktion af de fuglebe­stande, som områderne sigter på at beskytte. Fuglebeskyttelsesområderne er i dag ikke meget mere end blot skraveringer på Danmarkskortet. Der er jagt i områderne på flere af de fuglearter, der burde beskyttes. Forstyrrelserne ved jagten er også et problem for mange havfug­learter, som ellers er jagtfredede, når jægere sejler rundt i timevis i deres motorbåde. Samtlige arter, kan desuden påvirkes mærkbart ved at indgå som bifangster i det kommercielle fiskeri med net, el­ler hvis de mister deres fødegrundlag på grund af bundtrawling eller iltsvind som følge af forurening. At fiskeriet er et problem for edderfugl, toppet- og gråstrubet lappedykker, har Miljøministe­riet også oplyst EU-Kommissionen om i 2019.

Ministeriet har ikke begrundet, hvorfor man netop foreslår de seks nye havområder, og ikke andre områ­der i de danske farvande. Valget af de seks nye områder forekommer ret tilfældigt, da det baserer sig på en ufuldstændig og ikke opdateret dataindsamling. Fx har det for nylig vist sig, at Jammerland Bugt syd for Kalundborg besøgtes af mere end en fjerdedel af hele den europæiske bestand af træk­kende edderfugle. Det er ikke uvæsentligt, da edderfuglebestanden i EU gennem flere årtier er gået stærkt tilbage og er erklæret truet af EU-kommissionen, og da der er en pligt til at udpege alle de vig­tigste havområder som fuglebeskyttelsesområder.

Et studie udført i 2020 af IUCN, konkluderede, at langt under en tredjedel af det samlede areal, som Danmark har udpeget som marine fuglebeskyttelsesområder, kan siges at leve op til hvad der inter­nationalt anses som ”beskyt­tede områder”.

Kort sagt lever Danmark ikke op til EU’s forvaltningsregler for de allerede udpegede og de nye ma­rine områder for fugle­beskyttelse.

På den baggrund vil vi foreslå, at der udarbejdes nye og opdaterede planer med klare mål og forvalt­ningsplaner for samtlige marine danske fuglebeskyttelses områder, hvorefter disse bør sendes i of­fentlig høring sammen med et opdateret materiale om de seks nye områder, der nu er i høring.

Efterfølgende kan Danmark orientere EU-kommissionen om, at vi så lever op til de gældende EU-reg­ler for fuglebeskyttelsesområder.

EU-Kommissionen ønsker omfattende fredninger af fugle i tilbagegang

EU-Kommissionen ønsker ikke mindre end 42 jagtbare arter med faldende bestande fredet i EU-landene. EU-kommissionen har også gjort det klart overfor den danske miljøminister, at jagt på en lang række danske havfugle ikke længere er acceptabelt, før der foreligger faglige analyser, som kan sikre, at eventuel jagt på fuglene med rimelig sikkerhed kan antages ikke at skade bestande­ne. Dette faktum har ministeren imidlertid indtil videre valgt at se bort fra og har end ikke oplyst sit rådgivende udvalg Vildtforvaltningsrådet om hen­vendelsen fra EU-Kommissionen om at stoppe jagten.