Politiken | 18.07.2013 |
Af Jørgen E. Olesen og Jørn Jespersen, professor i agroøkologi på AAU og medlem af Natur- og Landbrugskommissionen og formand for Natur- og Landbrugskommissionen
DER HAR I den seneste uge været rejst kritik af anbefalingerne fra Natur-og Landbrugskommissionen (NLK), dels fra Kjeld Hansen i Politikens Kronik (27.6.) og i et læserbrev ( Pol. 9.7.) af Ole Færgeman og Hans Jørgen Nygaard. Kritikken går lidt i øst og vest, men synes at handle om, at effekter på økonomi, natur, klima og miljø af kommissionens anbefalinger er enten manglende, urealistiske eller stærkt overdrevne.
Det er vigtigt at holde sig for øje, som også Kjeld Hansen er inde på, at dansk landbrug kun er ansvarligt for en lille del af hele verdens fødevareproduktion. Til gengæld er vi – tro det eller ej – på rigtig mange områder foran i Danmark med at producere fødevarer på en både effektiv og bæredygtig vis. Det giver konkurrencefordele på eksportmarkederne, både på produkterne og på de teknologier, der indgår i produktionen. Derfor har Danmark faktisk væsentlige eksportindtægter fra landbrugs-og fødevaresektoren til gavn for det samlede danske samfund. I NLK har vi set det som en væsentlig opgave at styrke dette område, hvor der på grund af den globale vækst i efterspørgslen efter fødevarer netop vil være en stigende efterspørgsel efter både de danske højtforædlede fødevarer og den teknologi, der indgår i produktionen.
Det betyder ikke, at de negative effekter af landbrugsproduktionen kan eller skal ignoreres, og størstedelen af NLK-rapporten handler om, hvordan natur og miljø kan tilgodeses, samtidig med at landbrugets bidrag til samfundsøkonomien opretholdes. Af rapporten fra NLK fremgår, at dette er muligt, og vi har fremlagt konkrete anbefalinger, der efter vores mening vil sikre dette. Det er dog langtfra alle anbefalinger, hvor vi endnu kan sige, hvad disse vil betyde for afgrødevalg, sædskifter, importeret proteinfoder eller udledninger af drivhusgasser. Det skyldes naturligvis, at der er tale om komplicerede sammenhænge, hvor det på en række områder kræver mere grundlæggende og omfattende analyser, før ny regulering konkret kan fastlægges og det derfor er muligt at sætte tal på, hvad effekterne vil blive.
Dette til trods lægger anbefalingerne fra NLK op til et miks af tiltag, der netop vil sikre, at udviklingen går i den rigtige retning. Et eksempel er udledningen af klimagasser, hvor Kjeld Hansen korrekt anfører, at NLK-rapporten angiver en reduktion på 208.000 ton CO2-ækvivalenter, hvilket ganske rigtigt ikke er meget. Det meste af denne reduktion kommer fra den udtagning af landbrugsjord til naturformål, som NLK foreslår.
Oven i dette kommer dog også andre anbefalinger, som også vil reducere udledningerne betydeligt, men som det endnu er for tidligt at sætte tal på, da det forudsætter konkrete forslag til deres implementering. Det drejer sig bl. a. om forslagene om at udvikle en beregningsmodel for drivhusgasemissioner på bedriftsniveau, om at yde tilskud til pilotog demonstrationsprojekter, der reducerer udledningen af drivhusgasser, og om at inkludere drivhusgasemissioner i den emissionsbaserede regulering af husdyrproduktionen. Hertil kommer anbefalingerne om et biobaseret samfund, hvor foder og bioenergi produceres fra vedvarende afgrøder med langt færre udledninger af næringsstoffer og klimagasser, og som kan erstatte import af foder og dermed reducere klimabelastningen fra sojaproduktionen i Sydamerika.
Kjeld Hansens forsøg (10.7.) på at opbygge en konspirationsteori om et regeringspåbud om ikke at indregne klimaeffekter af sojaimporten kan vi blankt afvise. Det har intet på sig. Tværtimod har vi foreslået tiltag, der vil mindske denne afhængighed.
Man kan vælge at se anbefalingerne fra NLK fra et meget pessimistisk og dystert udgangspunkt, hvilket synes at være holdningen i de nævnte indlæg i Politiken. Man kan også vælge at se dem som muligheder for at sikre en udvikling, der går i den rigtige retning. Inden for natur og landbrug er der rigtig mange svære valg og brug for megen ny udvikling af teknologier, driftssystemer og regulering på både bedrift og regional skala, og det gælder både konventionelt og økologisk landbrug. Fremtidens problemstillinger kan ikke løses med fordums landbrug, hverken i Danmark eller globalt. Lad os nu komme i gang med en udvikling, der kan være til gavn for alle, helst med udgangspunkt i alle NLK-anbefalingerne. Hvis de nævnte kritikere læste NLK-rapporten med lidt andre briller, ville de sikkert også kunne se mulighederne.
