Illustration fra rapporten.

Danmark har sat et klimamål for CO2, så vi kan bidrage til at indfri Paris-aftalen. I 2030 skal vi have reduceret vores udledning af drivhusgasser med 70 % sammenlignet med 1990. Det kræver politisk handling og ambitiøse omstillingsplaner for især de mest klimabelastende sektorer. Det er samtidig en enestående mulighed for at vælge en anden vej – ikke mindst for dansk fødevareproduktion. Det viser en ny rapport om fremtidens landbrug fra seks grønne organisationer i Danmark

 

Landbruget står for godt 31 % af Danmarks samlede danske klimabelastning, og heraf står produktionen af foder og animalske fødevarer for cirka 89 %. Oveni kommer importen af foder fra Sydamerika og et tabt potentiale for genskovning, fordi så stor en del af Danmarks areal bliver brugt til at dyrke afgrøder til foder på.

En afgørende vej til at nå klimamålet er derfor en gradvis omstilling til et fremtidigt dansk landbrug, der har fokus på produktion af økologisk, plantebaseret føde til mennesker frem for foder til dyr. Danmark er før gået forrest på områder som vindenergi og økologi, og vores land har nu mulighed for også at tage den internationale grønne førertrøje med hensyn til at omstille landbruget til en mere plantebaseret produktion og udvikling af fremtidens fødevarer.

Statement fra rapporten.

Stor vækst for plantebaserede fødevarer

Der er brug for et dansk landbrug, som er i harmoni med natur, klima og miljø, og som er udviklingsorienteret og økonomisk bæredygtigt.

Internationale markedsundersøgelser viser, at markedet for plantebaserede fødevarer globalt vil stige med årlige tocifrede vækstrater over de næste 10 år. Derfor skal vores dygtige landmænd blive blandt verdens førende i at dyrke økologiske, proteinrige afgrøder af høj kvalitet. Afgrøder, som kan bruges til at lave plantebaserede fødevarer.

Det vil give os store muligheder for at være med i et nyt, spændende eksporteventyr, og for en førerposition på knowhow inden for økologiske, plantebaserede fødevarer. Vi skal lade os inspirere af de samme værktøjer, som blev brugt til at udbrede økologi i Danmark, når vi vil omstille fra foder til føde. Dette ligger også i tråd med EU-Kommissionens målsætning om en mere bæredygtig fødevareproduktion i Farm to Fork-strategien.

Illustration fra rapporten.

Mange gevinster

Dyrkning af økologiske, plantebaserede fødevarer til mennesker kræver væsentligt mindre plads og vil selv med en betydelig eksport frigive flere hundrede tusinde hektar, der kan udlægges til vild natur, skov, enge, overdrev og naturlige vådområder. Dermed kan Danmark igen få en rig natur og biodiversitet samtidig med, at vi stadig er et landbrugsland med en betydelig fødevareproduktion og eksport.

Det vil medføre bedre dyrevelfærd, fordi der bliver markant færre dyr, samtidig med at der satses på økologi i stadig udvikling mod en endnu højere grad af bæredygtighed. Omlægningen medfører også en reduktion af forureningen med næringsstoffer, ammoniak, tungmetaller, sprøjtegifte og medicinrester i vores havmiljø, vandløb og grundvand.

Vi vil få flere fisk i vores farvande, flere fuglefløjt og mere summen af insekter i vores natur, og vi vil få mange flere forskellige vilde planter. Det vil være til gavn for hele Danmarks befolkning.

Ønskeseddel fra rapporten.

Handlingsplan og konkrete forslag

Hent rapporten

Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren udgav i marts 2020 en rapport, hvor behovet for og potentialet i at satse på plantebaserede fødevarer desværre kun ofres meget lille opmærksomhed. Dermed har Klimapartnerskabet ikke levet op til dets opgave. Det vil vi gerne råde bod på.

Vi foreslår, at der tages initiativ til en national handlingsplan, som skal fremme plantebaserede fødevarer. Vi har desuden samlet 18 konkrete forslag, som bidrager til at indfri 70 %-målet i 2030. Desuden har vi angivet forslag til finansiering.

En omlægning af dansk landbrug handler om fremtiden. Den handler om at se og handle på nye muligheder og markeder og sikre et bæredygtigt fødevaresystem, der bidrager til både klima, miljø, biodiversitet, dyrevelfærd, folkesundhed og samfundsøkonomi såvel nationalt som globalt.

Med venlig hilsen

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Vegetarisk Forening

Dyrenes Beskyttelse

Greenpeace

Plantebranchen

Rådet for Grøn Omstilling

Kommentarer

  1. Tom Andersen

    EAT-Lancet er – i følge EAT-Lancet Kommissionen selv – utilstrækkelig ernæring for børn, gravide og ammende, samt ældre. Tror mere på en helhedsorienteret løsning via regenerativt landbruf a la Joel Salatin m flere. Mere plantemad er blot mere monokultur, sprøjtemidler og monopol på fødevarer.
    Jo, lidt mindre rødt kød bliver nok nødvendigt, men EAT-Lancets 7 gram om dagen og ét æg om ugen minder mig om de vegetariske forskere fra Harvard og jeg siger Nej tak! og lægger min indsats på flyrejser, madspild mindre forbrug og mere genbrug :)

  2. Pingback: Hvem tjener regeringen – befolkningens langsigtede interesser eller husdyrindustriens kortsigtede? | | Gylle.dk

Skriv en kommentar