Er det fagligt korrekt, at større gødningskvoter til de danske planteavlere vil kunne hæve proteinindholdet i dansk foderkorn til især svineindustrien, som så kan reducere importen af soja markant?
Dette spørgsmål vedr. proteinindhold i importeret soja og dansk korn har professor Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab, besvaret på anmodning fra NaturErhvervstyrelsen (NAER) den 11. september 2015. Besvarelsen gælder dette spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V):
”Ministeren bedes redegøre for i hvor stor udstrækning opgjort i pct., at protein fra importeret soja kan erstattes med protein fra dansk produceret korn, hvis de nuværende kvælstofnormer forøges”.
Gylle.dk har bedt agronom Anders Borgen om at forklare, hvad svaret fra DCA egentlig betyder. Forklaringen kommer her:
Mere gødning betyder højere udbytter. Højere udbytter betyder stigende jordpriser, og stigende jordpriser er sammen med landbrugsstøtten landbruget primære indtægtskilde.
Regeringen ønsker at støtte landbruget for at behage sine kernevælgere. Den vil derfor gerne hæve kvælstofnormerne, og nu leder man efter argumenter for at gøre det. Malt- og bagekvalitet kunne de ikke bruge, så nu argumenter de med, at højere kvælstofnormer vil give højere protein-indhold i kornet, og dermed kan Danmark spare import at soja. Soja bliver fremhævet, fordi netop soja bliver brugt af miljøbevægelsen som skræmmebillede, fordi det meste soja er gensplejdset og en del er dyrket på tidligere regnskovsarealer.
Hanne Damgaard Poulsen svarer så, at protein i korn ikke direkte kan erstatte det protein, der er i den importerede soja, fordi korn og soja har forskellig protein-sammensætning. Man importerer ikke soja, fordi der er for lidt protein i korn, men fordi kornet har en forkert aminosyresammensætning i forhold til svinenes behov.
Hertil kommer så, at når man øger gødningsmængden, så stiger protein-mængden i kornet ganske vist, men foderkvaliteten bliver endnu ringere end korn dyrket ved lavere gødningsniveau (set ud fra svinets behov for aminosyrer). Lavt gødet korn har simpelthen en højere koncentration af essentielle aminosyrer, og det er netop den lave koncentrationen af essentielle aminosyrer i korn, som er grunden til, at man fodrer med soja som har en højere koncentration at netop de essentielle aminosyrer, som kornet har et lavt indhold af.
Man kan altså ikke regne med, at soja-importen vil falde, bare fordi man hæver kvælstofnormerne, og Hanne Damgaard Poulsen tør i hvert fald ikke give et bud på, hvor meget.
Det er lidt det samme, som man ser i forhold til protein og bagekvalitet. Når man gøder mere, så stiger protein-mængden, men det, der er behov for i forhold til bagekvalitet, er gluten med en høj andel af glutein, og det er primært indholdet af gliadin, der stiger ved øget kvælstofgødning, så bagekvaliteten bliver ikke meget bedre af gøde ekstra, selvom den samlede mængde af protein er større.
Al den snak om soja og regnskove mener jeg er afsporet, både når miljø-bevægelsen og når landbruget trækker soja-kortet. Det handler om verdens samlede behov for planteprodukter i forhold til verdens samlede landbrugsareal. Jo flere husdyr og jo mere bioenergi vi vil have, jo mere landbrugsareal er der behov for, og jo mere stiger presset på naturarealerne, inkl. regnskovene.
Presset på regnskovene vil ikke mindskes, selvom vi i Danmark på grund af klimaforandringer snart kan dyrke vore egne sojabønner. Det er den samlede efterspørgsel efter foder, der presser regnskovene, og ikke om det er soja eller hvede, der bliver dyrket på de enkelte arealer.
Ved at gøde mere i Danmark, vil den samlede foderproduktion i Danmark stige, at dermed vil behovet for landbrugsareal og presset på naturen og regnskovene rent arealmæssigt falde. Til gengæld vil kvaliteten af naturen i og omkring dansk landbrug falde på grund af øget eutrofiering. Dette dilemma er sagens kerne. Snakken om soja er i min optik bare spin.
