Den, der sviner meget, skal også rydde ekstra op

PeterGammeltoft

Som kontorchef har Peter Gammeltoft deltaget i talrige konferencer og seminarer om vand. Her i Berlin i 2011. (Foto: Wasser Berlin International).

EU-veteranen Peter Gammeltoft melder rent ud: Landbruget må finde sig i forskelsbehandling. Det har intet at gøre med overimplementering af EU-regler, men skyldes det enorme pres på vandmiljøet, som den ekstremt store danske agroindustri står for. Der sker i et interview med Altinget.dk, 4. marts 2014.

Samtidig med at Gammeltofts udtalelser har en klar adresse til Landbrug & Fødevares lobbyvirksomhed, er det også en kritik af de seneste fødevareministre, især Karen Hækkerup (S), der garanterede agrodinustrien, at der ikke ville ske yderligere “overimplementering. For Venstre-manden Erling Bonnesen, der har gjort kampen mod overimplementering til sin mærkesag, er EU-veteranens udtalelser en sviende ørefigen.

Det er en grundpræmis for EU’s vandrammedirektiv, at danske landmænd skal levere en større indsats end flere af deres kolleger andre steder i Europa. Det mener den mangeårige kontorchef i EU’s Miljødirektorat, Peter Gammeltoft.

Hovedpresset på vandmiljøet kommer fra landbruget, og sådan er det ikke i alle andre medlemslande. Derfor er det rigtigt, når landbruget siger, at deres kolleger ikke altid skal opfylde samme krav, men så skal andre industrier eller sektorer til gengæld gøre en indsats i stedet for.

Fra både landbruget og politisk hold har der været vedvarende anklager om, at Danmarks bestræbelser på at komme i mål med EU’s vandrammedirektiv skader danske bønders konkurrenceevne.

“Overimplementering,” lyder bebrejdelsen igen og igen.

Men vandplanerne harmoniserer kun miljømål og ikke de midler, som hvert enkelt land vælger at bruge. Og med et intensivt dansk landbrug, er det naturligt, at det er her, der tages hårdest fat i Danmark. Det mener kontorchef i EU’s Generaldirektorat for Miljø, Peter Gammeltoft.

“Danmark og alle EU-lande har fordele af den omkostningseffektivitet, det giver, at der er fleksibilitet i vandplanernes implementering, men det har den pris, at nogle erhverv skal foretage sig mere end andre, alt efter hvilket land det handler om,” siger han til Altinget.dk

Fra Bruxelles har Peter Gammeltoft fulgt EU-landenes implementering af vandplanerne tæt de seneste otte år.

Han påpeger, at mens andre EU-lande kæmper med industriforurening, miljøproblemer forbundet med vandkraft eller en høj befolkningstæthed, er udfordringen for de danske vandløb og kystvande en anden.

“Hovedpresset på vandmiljøet i Danmark kommer fra landbruget, og sådan er det ikke i alle andre medlemslande. Derfor er det rigtigt, når landbruget siger, at deres kolleger ikke altid skal opfylde samme krav, men så skal andre industrier eller sektorer til gengæld gøre en indsats i stedet for,” siger Peter Gammeltoft.

Som eksempel nævner han Tyskland, der huser verdens største kemikaliefabrik BASF. Hovedkvarteret ligger ved den tyske by Ludwigshafen tæt ved floden Rhinen.

“Det er et enormt industrikompleks på størrelse med Frederiksberg Kommune, og det kræver en helt ekstraordinær indsats fra industrien, hvis man skal håndtere alt det spildevand, der følger af så stor en produktion,” siger han.

Mens Danmark stadig kæmper med at få implementeret første generation af vandplanerne, er forberedelsen af næste generation allerede i gang. En evaluering fra 2012 viste, at selvom der på EU-plan er sket fremskridt på vandområdet, er forbedringerne ikke så store, som vandrammedirektivet kræver.

Set i lyset af den modstand første generation vandplaner blev mødt af, er EU så ikke ved at ramme en grænse, for hvad industri og landbrug vil være med til?

“Selvfølgelig presser vi grænserne. Direktivet er jo netop blevet vedtaget for at sikre en væsentlig forbedring af vandmiljøet, og at den nødvendige indsats gøres. Men vi må også blive bedre til at forklare, hvorfor vi gør det. I den indsats ligger også et øget fokus på at forklare den økonomiske side af sagen,” siger Peter Gammeltoft.

Her er hovedbudskabet fra EU’s miljø-direktorat, at selvom det koster at gøre noget for miljøet, kan det hurtigt blive endnu dyrere for konkurrenceevnen at lade stå til.

Herhjemme har professor Dorte Sindbjerg allerede i efteråret 2013 påvist i en videnskabelig undersøgelse, at Danmark rent faktisk halter bagefter med implementeringen af en række EU-direktiver, så meget at der konstant svæver trusler om EUretssager.

 

Peter Gammeltoft er født i 1949.

1979: Uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet.

1977-79: Ingeniør beskæftiget med drift, anlæg og vedligeholdelse ved Københavns

Belysningsvæsen.

1979-91: Miljøstyrelsen (industriforurening, genanvendelse, renere teknologi,

kemikalier.)

1991-2014: EU Kommissionen, Generaldirektoratet for Miljø

Fra 2006 kontorchef i Enheden for Vand og Marinmiljø

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.