Iltsvind_1_sostjerne
Selv søstjernerne måtte opgive ævret, da bunden døde i Århus Bugt.

Svend Aage Madsen har fulgt livet i bugten siden han som 14-årig begyndte at fiske med sin far. Det er 60 år siden, og han oplevede det biologiske kollaps, torsken og masser af andre arters forsvinden. Nu er de gode tider på vej tilbage.

»Torsken var helt væk. Men i de senere år sker det, at vi tager nogle stykker. Stimer er der ikke, og de går som regel inde mellem stenene. De holder sjældent målene. Men de er der,« siger Svend Aage Madsen til Århus Stiftstidende, 22. oktober 2014.

Svend Aage Madsen var den sidste erhvervsfisker, som lukkede og slukkede i Fiskerihavnen i 2002. I dag er han fritidsfisker, for fiskeriet vil altid være hans hobby – og den daglige luft på bugten vil han ikke undvære.

»Vi var 50 fiskerbåde, og der var jo torsk, tunger, ja, alt. Det sluttede brat. Men nu er der mange, som fanger hummere igen. Jeg er ikke biolog, men vandet er jo igen blevet så klart så klart, og det er et godt tegn. Havbunden har igen fået en god plantevækst i bugten,« siger Svend Aage Madsen til avisen.

En anden, som har fulgt bugtens fiskebestand – og de seneste 20 år mangel på samme – er fiskehandler på Fiskerihavnen, Søren Clausen. Han har også oplevet skiftet i bugten med meget mere liv. Han husker, hvordan bugten blev forurenet med spildevand og tungmetaller, som blev ledt direkte ud i vandet i 1960erne, 1970erne og begyndelsen af 1980erne. Som mange andre steder i landet blev det urensede kloakvand fra hele byens befolkning led ud gennem et såkaldt “bugtrør”.

»Det er klart, det skulle gå galt med det svineri. Alt liv døde. Fiskerne var desperate, og de begyndte at fiske i vigene, Kalø og Begtrup Vig på ynglepladserne, og så forvandt alt. Sådan var det i 20-30 år. Men det er godt, at udviklingen vender nu,« siger Søren Clausen.

Tangkrogen
Bugten ved Tangkrogen er i dag præget af det rene havvand, men for bare 30 år siden hang der en ildelugtende stank af kloak fra bugtrørets udledninger over det populære festivalområde. Foto: DN.

Lokalkomiteen af Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus var blandt de miljøorganisationer, der deltog i kampen for rent vand i bugten.

I 1980’erne gik man ind i Aarhus Bugt Gruppen der krævede bedre rensning af byens spildevand. Det blev kun renset nødtørftigt, dvs. mekanisk. Groft sagt blev gebisser og gamle cykelstel sorteret fra, men ellers løb alle næringsstoffer ud i bugten fra bugtrøret ved Tangkrogen. Det var “god” gødning til algerne i havet, de blomstrede op, men når algerne døde og rådnede, forbrugte de den ilt, som er en betingelse for fiskenes liv.

Til sidst fik landets næststørste by endelig en ordentlig spildevandsrensning, som i dag viser sin værdi. Nu er den store trussel mod livet i Aarhus Bugt og Kaløvig de næringsstoffer, der strømmer ud fra landbrugets gødning.

Læs også: Hummer, sild, torsk, østers, tang muslinger – bugtens spisekammer bugner.

Visited 3 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.