Nutidens masseuddøen foregår i hurtigere tempo og uden tilstrækkelig plads til overlevende arter. Alternativet til ikke at vende udviklingen er at prisgive vores børnebørn og efterkommere, som skal leve efter år 2100
Af Kaj Sand-Jensen, professor, Københavns Universitet
DEBAT Jorden har i de seneste 500 millioner år oplevet fem perioder med masseuddøen, hvor mere end 75 procent af arterne forsvandt. Nu står vi på tærsklen af den sjette periode, hvor dyr og planter uddør med foruroligende hast.
Den store meteor – ti kilometer i diameter – der bragede ned i Mexicos Yucatan-halvø for 66 millioner år siden, afsluttede kridttiden og udryddede dinosaurerne. Nedslaget skabte voldsomme chokbølger og skovbrande verden over. Enorme mængder stof blev slynget op i atmosfæren, himlen blev mørk i flere år, så temperaturen sank fem-fjorten grader. En veritabel fimbulvinter.
De to tidligere tilfælde af masseuddøen for henholdsvis 201 og 252 millioner år siden blev udløst af vulkanudbrud med massive udledninger af klimagasser. Det hævede den globale gennemsnitstemperatur med mellem fire og ti grader, antageligt i over 100.000 år. Begge hændelser var ledsaget af massive skovbrande, forsuring, skovdød, jorderosion og ørkendannelse. Havet blev udsat for forsuring samt øgede temperaturer og iltsvind.
Fortidens masseuddøen har betydelige ligheder med nutidens stigning i atmosfærens indhold af CO₂ og metan, den globale opvarmning, skovbrande, ørkendannelse, havstigning og øgede artsuddøen. Men nutidens artsuddøen er anderledes, fordi den foregår så hurtigt, og fordi mennesket har taget pladsen fra naturen til marker, bygninger og veje.
For samtidig med at arter uddør, er der stadig mindre plads til dem, som overlever, herunder til at danne nye arter. I 2015 var blot 25 procent af landjorden uden væsentlig påvirkning af mennesker – i 2050 vil det være mindre end ti procent.
De ukendtes grav
Nok medførte meteornedslaget i første omgang en dramatisk artsuddøen, men efter få millioner år steg artsdiversiteten igen, hastigt drevet frem af mangfoldige nye blomsterplanter og endnu flere tilknyttede insekter, fugle og pattedyr. Diversificeringen gik virkelig fremad, men så skete der noget.
Udviklingen stoppede, da det moderne menneske forlod Afrika, og for 10.000 år siden begyndte mennesket at lægge beslag på naturarealer for at dyrke planter til flere mennesker og husdyr. Udviklingen er accelereret i de sidste 100 år. Der er ingen tegn på, at befolkningsvæksten stopper på kort sigt, så behovet for nye dyrkningsarealer øges, medmindre husdyrproduktionen sænkes. Den enkeltes ressourceforbrug og arealbehov falder heller ikke, tværtimod.
“Europas sneglearter er særligt truede, fordi deres levesteder forsvinder eller forurenes. De uddør i et 1.000 gange hurtigere tempo end ved afslutningen af kridttiden. Med den nuværende hastighed vil 75 procent af arterne forsvinde i de næste 3-400 år”
Tidligere uddøde der også arter naturligt under de rolige perioder i livets udvikling, men de blev gradvist erstattet af andre, der tog deres plads. Nu er uddøelseshastigheden meget højere, og for de mange, som falder, er der ikke plads til nye arter som erstatning. Tallene fra 1900-tallet viser typisk mellem 50 og 250 gange højere hastigheder for uddøen af planter og hvirveldyr end i rolige perioder.
Endnu højere hastigheder for uddøen er dokumenteret for ferskvandsfisk og snegle. I Nordamerika uddøde kommercielt vigtige fisk i de store amerikanske søer og arter med begrænset udbredelse i enkelte vandløb. Én ny art blev endog opdaget, samtidig med at den blev erklæret uddød. Tusindtallige insekter i den tropiske regnskov vil uddø anonymt, i takt med at regnskoven fældes eller bliver til savanne på grund af tørke. De vil alle forsvinde i de ukendtes grav.
Europas sneglearter er særligt truede, fordi deres levesteder forsvinder eller forurenes. De uddør i et 1.000 gange hurtigere tempo end ved afslutningen af kridttiden. Med den nuværende hastighed vil 75 procent af arterne forsvinde i de næste 3-400 år. Den grænse er endnu ikke nået – 75 procent massedød af arter tager tid – men fortsætter den nuværende udvikling, vil den være en realitet for hvirveldyr og smådyr i de kommende århundreder.
Utiltalende badevand
Trods internationale aftaler og ny teknologi til at begrænse udledningerne af drivhusgasser stiger de fortsat hastigt. CO₂-udledningen fra fossile brændstoffer var således 20 gange højere i 2021 end i år 1900. I EU falder udledningen, mens den stiger stejlt i Kina, verdens største samlede udleder. I øjeblikket sættes nye varmerekorder næsten hvert år. Sydeuropa mærker for alvor følgerne med ukontrollerede skovbrande, udbredt tørke, ingen vand i hanerne om natten og 47 grader.
FN’s klimapanel har opstillet fem udviklingsscenarier med stigende konsekvenser. Ifølge scenarie to vil den globale middeltemperatur i år 2100 være steget med yderligere 1,8 grader og i scenarie fire med 3,6 grader. Med en hidtidig stigning på 1,1 grader siden 1850 bliver det samlet til 2,9 og 4,7 grader.
Sidstnævnte temperaturstigning svarer til den anslåede temperaturstigning ved masseuddøen for 201 millioner år siden.
Hedebølger rammer ikke bare mennesker, men også dyr og planter. I Australien oplever småfugle kritisk overophedning og dehydrering på varme dage, selv når de sidder stille i skyggen. Derfor vil følsomme arter forsvinde fra de varmeste og tørreste områder, som det allerede er sket for fuglene i Mexico.
Danmark er med sin beliggenhed heldigere stillet under den globale opvarmning, men selv vi kan imødese tilbagevendende tørre somre, landbrugstørke og temperaturer på 40 grader.
De stigende temperaturer har allerede ført til tilbagegang for kuldeelskende nordlige arter og indvandring af varmeelskende arter fra syd, som vil kunne etablere sig, hvis de får plads. Højere temperaturer i søer og kystvande indebærer desværre øget temperatur- og iltstress for fisk og smådyr på steder, hvor iltsvind allerede råder på grund af for mange næringssalte fra land. Alger i vandet og fedtemøg på havbunden vokser hurtigere ved højere temperaturer, og bakteriernes iltforbrug øges, hvilket forringer miljøkvaliteten yderligere.
Så mens højere vandtemperaturer gør badevandet mere tillokkende for strandgæster, kan de stå tapsvedende på stranden uden at have lyst til en dukkert. Kun færre næringssalte kan modvirke denne udvikling.
Er løsningen så skræmmende?
Få betvivler realiteten af globale temperaturstigninger, men der findes folk, der sætter spørgsmålstegn ved den stærkt forøgede artsuddøen på trods af solide data. Imidlertid er det logik, at når mennesket overtager de vilde arters levesteder, så er arterne prisgivet og forsvinder med tiden uden at få afløsere.
De fleste danskere ønsker da også at gribe ind over for klimaændringer og naturens forarmelse, men det skal helst ske uden begrænsninger i deres øjeblikkelige livsførelse. Og man kan gøre meget for klimaet og naturen, uden at det går ud over livskvaliteten.
Men færre mennesker i fremtiden, mindre krav på plads og energikrævende udfoldelse, mindre forbrug af kød og mælkeprodukter, samlet reduktion af udledningen af drivhusgasser er bydende nødvendigt. Omstilling til vedvarende energi fra vindmøller og solcelleparker gør det næppe alene. De vil udløse mangel på vigtige komponenter og kræver meget plads til fremtidige parker med solceller og vindmøller, som de risikerer at tage fra sparsom natur.
Men er løsningen så skræmmende for danskerne? Ingen sommerferier til hedebølger i Syden, ingen juleindkøb i London, færre røde bøffer og flere planteproteiner, mindre jag og stress, flere museumsbesøg og mere natur, som tilbyder alternativ ro. En større og mere varieret natur byder både på spænding og oplevelser.
For intet kan matche anemoneskoven i april, blomsterengen i juni, fugletrækket i september og ørredfangsten i november. For blot at nævne en lille håndfuld af de uvurderlige livsbetingelser, vi bør give videre til vores efterkommere.
Nej løsningen er ikke nær så skræmmende som hvis vi undlader at gøre noget, men desværre er det vel næppe nok at undlade at flyve til London for at købe julegaver o.l. (selv om det er virkeligt skrupskørt)
Det overordnede problem er at der skaltes og valtes i et uhyggeligt stort omfang med det utrolige, mangfoldige og globale liv, som vi, stadig ikke har forstået. Det vi mener at have forstået, er at livet kun opstod én gang og at vi nu er godt i gang med at udrydde store dele af mangfoldigheden.
Der er blandt flertallet i befolkningen- og dermed blandt vores politikere en forståelse af at det er nødvendigt med vækst (nogle taler om ”Grøn” vækst). Samtidig er der meget lille debat om at hvis noget vokser er der brugt materialer og energi til væksten hvad enten det er bygningsværker skabt af mennesker eller i naturen der er ca. 1,5 millioner arter der er videnskabeligt beskrevet og på evolution.dk ligger der et åbent bud på at der måske findes fra 5 og 50 millioner arter, andre opslag på nettet giver gæt på op til 100 millioner arter på jorden.
Vi kræver handling af politikerne NU – og hvis i ikke ved hvad i skal gøre, så er der masser af viden til rådighed
Klimaet har brug for alle de træer og planter det kan få, så rewild – ideologien med at fælde mange træer, og indhegne husdyr for at holde træerne væk, altså aggere buskryddere, er helt tosset. Husdyrene de bruger, kan ikke engang spises bagefter. Så hellere bruge malke og kødkvæg til, at afgræsse enge og overdrev, de kan da spises bagefter, og har derfor en dobbelt værdi, hvor rewildernes kødkvæg og heste udleder lige så meget metan som bondens, lider meget, og kan kun bruges til benmel bagefter.
Rewilding hjælper ikke klimaet, tvært i mod, eller resten af verdens tab på biodiversitet, og i Danmark har vi ikke den store “masseuddøen”, og slet ikke i vores skove, hvis de bliver drevet naturnært, hvad de har de sidste 30 år, biodiversiteten er steget i de danske skove.
Rewilding i Danmark vil kun gøre klima og tab af biodiversitet værre, også for sydlandske lande, da vi skal bruge træ, og kan vi ikke bruge det danske, så bliver det importeret fra regnskoven med lang klimatung transport, med endnu større tab af regnskov, der gør klimaet dårligere, og fortrænger og udrydder mange dyrs og insekters levesteder..
For klimaets, dyrenes og naturens skyld STOP REWILDING, det gør kun det hele værre..
Læs bogen “Den tavse verden”
Mon ikke du mener ‘Den tavse klode’?
Jeg husker fra min skoletid at der var noget der hed “Romerriget”. Det fungerede i mange år. De kunne bare det hele.
Jeg huske også omtalen af “Romerrigets fald”. Det er en speget historie, men èn af grundene til faldet var deres teknologiske udvikling. I Rom førte man drikkevandet rundt i blyrør og det gjorde befolkningen syge og mange døde af blyforgiftning.
Jeg dokumentere nu konsekvenserne hvor Københavns kommune dumper slam i Køge Bugt. Det gør kommunen effektivt da man vil bygge en ny bydel Lynetteholm.
Blyindholdet i Københavns havn er extremt højt og det slam dumper man nu i Køge Bugt.
Bly indholdet der ligger langs strandene er højt og stigende.
Hvornår mon Danmarksriget bliver en kopi af Romerriget.