Tidligere forskning har vist sammenhæng mellem udsættelse for visse typer af lovlige bekæmpelsesmidler og øget risiko for brystkræft. Ny forskning viser, at risikoen nedarves til døtre. Foto: Richard Jaimes/Unsplash

Fædrenes synder er ikke det eneste, der nedarves indtil det syvende led. Kvinder i bestemte sektorer i landbruget kan også efterlade sig en bitter arv til deres døtre. Det viser aktuel forskning fra patientforeningen Kræftens Bekæmpelse

Luften i et konventionelt gartneri kan være så tyk af sprøjtegifte, at kvindelige gartneriarbejdere udsættes for doser, der senere kan få konsekvenser for deres fremtidige døtre

Forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har netop påvist, at vordende mødres arbejde i gartneribranchen kan have indvirkning på, om deres døtre senere i livet udvikler brystkræft. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research, oktober 2023. En populær version af artikel er offentliggjort på Kræftens Bekæmpelses nyhedsside, 15. januar 2023.

”Risikoen for brystkræft blandt døtre af kvindelige gartneriarbejdere er øget med 33 pct.”

Ifølge de to forskere bag undersøgelsen, Julie Elbæk Pedersen og Johnni Hansen, udsættes landbrugsarbejdere for særlige erhvervsmæssige risici, som f.eks. påvirkning fra sprøjtegifte, som er forbundet med risikoen for at udvikle brystkræft. Hidtil har der dog manglet forskning, der tager højde for sammenhængen mellem forældrenes landbrugsarbejde og senere brystkræft hos deres børn. Derfor var formålet med denne undersøgelse at udforske sammenhængen mellem forældrenes risikoarbejde og deres børns kræftrisiko.

Julie Elbæk Pedersen, KB

– Tidligere forskning har vist sammenhæng mellem udsættelse for visse typer bekæmpelsesmidler og øget risiko for brystkræft. Det samme er vist for forsøgsdyr. Det er muligt, at det også er forklaringen her, men vi ved det ikke. Det kan være, at udsættelse for bekæmpelsesmidler i gartnerier er særlig risikabelt, fordi man her befinder sig i et mindre lukket rum og dermed bliver mere udsat, end hvis man f.eks. arbejder udendørs på marken, siger Julie Elbæk Pedersen.

De to forskere anvendte Kræftregisteret til at identificere kvinder med en diagnose for primær brystkræft. I alt 5587 tilfælde blev inkluderet i undersøgelsen, og for hvert tilfælde blev der udvalgt 20 kræftfri kvindelige kontroller med samme fødselsår. Det var en forudsætning, at alle var født i Danmark, og at enten mors eller den faderlige ansættelseshistorik forelå.

Undersøgelsen viser, at risikoen for brystkræft blandt døtre af kvindelige gartneriarbejdere er øget med 33 pct., og selv om det kun er en mindre øget risiko for den enkelte kvinde, er resultaterne vigtige, forklarer forskerne:

– I kommende undersøgelser vil det være relevant at undersøge nærmere, hvad der er årsagen til den øgede kræftrisiko og om disse påvirkninger stadig findes i landbruget og på gartnerier. Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og selv om vi kender en række risikofaktorer for sygdommen, er det stadig vigtigt med mere viden, så vi bedre kan forebygge i fremtiden, siger Julie Elbæk Pedersen.

Bannerbillede: Konventionelle drivhuse rummer ukendte farer for døtre af kvindelige gartneriarbejdere. Foto: Piqsels

Visited 3 times, 1 visit(s) today

One Comment

  1. John Tengstedt

    Ja, lidt mærkeligt, at vi mennesker tror vi er oppe over alt, men vi er en del af den natur der omgiver os. Så spøjtning skader mennesker ligeså vel som naturen.

Skriv en kommentar