For første gang siden 1996, da havørnen efter 100 års fravær genindvandrede i den danske natur, har bestanden været i tilbagegang. Fugleinfluenzaen, der blev konstateret for et år siden, har krævet et tocifret antal dødsfald blandt de danske havørne. Optimismen er dog intakt. Der er udsigt til nye frugtbare ørneår frem mod 2020, spår Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ørneeksperter. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, mandag 13. november 2017.
Ynglesæsonen 2017 har været en påmindelse om, at de danske ørnetræer ikke vokser ind i himlen, og for første gang i godt to årtier er der tilbagegang for Danmarks bestand af havørne.
Kun 62 par ynglende havørne har fået unger på vingerne i løbet af sommeren 2017, viser DOF’s foreløbige opgørelse fra Projekt Ørn. Til sammen fostrede disse par mindst 98 flyvedygtige unger.
Til sammenligning lød det nationale facit i 2016 på 83 ynglepar, der fik mindst 123 unger på vingerne.
– Fugleinfluenzaen, der forgangne vintersæson hærgede specielt den østlige del af Danmark, hvor størsteparten af de danske havørne yngler, har kostet mange ørneliv. Landet over er der fundet mindst 17 døde havørne i løbet af det seneste års tid, og i 12 af tilfældene har veterinærerne hos DTU/Veterinærinstituttet dokumenteret, at ørnene er døde på grund af fugleinfluenza, siger Kim Skelmose, der er leder af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn.
– Der er næppe tvivl om, at vi langt fra har fundet alle de ørne, som er døde på grund af influenza-epidemien, der blev konstateret sidste år i november for at vare et halvt års tid. Jeg frygter, at mindst 20-40 havørne landet over kan være omkommet på grund af fugleinfluenzaen. Det er et gæt med afsæt i den store tilbagegang, vi har måttet konstatere, siger Kim Skelmose.
Ørnene blev smittet af føden
At fugleinfluenza, der er en virussygdom, kan tolde kraftigt i en havørnebestand, hænger sammen med ørnenes valg af føde. Havørne jager ofte svækkede vandfugle, og de slår sig gerne på ådsler, som ørnene i reglen finder i kystnaturen. Forgangne vinters og forårets fugleinfluenza krævede netop mange ofre blandt andefugle og måger.
– Når det nu skulle være, var det heldigt, at fugleinfluenzaen kom en mild vinter, hvor vandfuglene opholdt sig meget spredt i landskabet. Hvis epidemien havde slået til i en isvinter, hvor andefugle og måger optræder i store koncentrationer i våger i fjorde og søer, ville det være gået endnu hårdere ud over Danmarks havørne. For så ville rovfuglene i større stil have ædt af de døde vandfugle, som fugleinfluenzaen ville have serveret for dem. Og på den måde ville de selv være bukket under efter at have været blevet smittet, siger Kim Skelmose.
Pause på vej mod ny fremgang
Lederen af DOF’s Projekt Ørn er dog fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden og en fortsat voksende bestand af danske havørne.
– Da fugleinfluenzaen blev konstateret sidste år ved denne tid, vidste vi, at den ville kræve ofre blandt vores rovfugle. Da udbruddet varede i flere måneder, forventede vi derefter, at havørne-bestanden ville gå tilbage i 2017-ynglesæsonen. Det triste facit overrasker os derfor ikke, siger Kim Skelmose.
– Nu er epidemien forbi, og den resulterede i en pause i ørnenes fremgang. Jeg tror fortsat på de optimistiske spådomme, der siger, at vi i år 2020 vil have rundet 100 ynglepar af havørn i Danmark. Man skal tænke på, at vores landskab huser rigtig mange unge havørne, der snart er ynglemodne og klar til at besætte territorier. Jeg tror også på, at vi i 2020 vil have fostret flere end 1.000 flyvedygtige havørneunger i det danske landskab siden genindvandringen i 1996, siger DOF’s ørneekspert.
Havørne på vej i hovedlandet
Siden 1995 har rundt regnet 110 forskellige danske lokaliteter huset havørnereder. Mens nye territorier fortsat bliver besat af havørne, er der andre, som bliver opgivet. Tendensen er dog klar: Danmarks havørne spreder sig geografisk mere og mere og flere og flere landsdele bliver jagtmarker for ørne.
Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører fortsat til havørnens danske kerneområder. En kolonisering af hovedlandet er dog godt på vej og bevæger sig mod nord og vest. De senere år har også Vadehavet fået sine ynglepar.
– Via Østjylland er havørnen ved at bevæge sig ind i det midtjyske landskab omkring Langå og Viborg, hvis store søer tiltrækker rovfuglene. Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende havørne de kommende år. Der er næppe heller tvivl om, at De vestjyske Fjorde, Thy og Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af havørn, siger Kim Skelmose.
VIDEO: Se spændende videoer med havørnene fra DOF’s ØrneTV
