Du må ikke lyve, Esben!

Fra første færd har medierne lugtet urent trav, og Lunde Larsen har intet gjort for at dementere billedet af en minister, der bruger alle kneb for at fremme sine politiske venners indtjening.

”Regeringerne har haft travlt de sidste to år, og vi kan glæde os over markante præstationer på naturområdet”, skriver miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i et debatindlæg 8. juni 2017 på altinget.dk. Lunde Larsen puster sig op med fanfaren ”Vi har været ambitiøse på naturens vegne” og serverer så en stribe faktuelle usandheder:

”De smukke traner er i fremgang, havørnene og de røde glenter er genindvandret, mens søer og vandløb kan fremvise flere planter og dyr. Det viser, at indsatser for naturen gavner, men resultaterne kommer ikke af sig selv. Derfor har regeringen taget markante initiativer til forbedring af naturen de sidste par år og vil også gøre det i den kommende tid.”

Esben Lunde Larsen, der er erklæret kristen af den seriøse type, gør sig her skyldig i en stribe blatante overtrædelser af det ottende bud i Dekalogen: Du må ikke lyve.

Her er dokumentationen:

Fremgangen for de smukke traner begyndte i 1980’erne, og havørnen genindvandrede i 1995, da den 17-årige Esben gik i 1. g på Vestjysk Gymnasium i Tarm. Rød glentes genindvandring skete allerede i 1970’erne, før Esben overhovedet blev født i Skjern i 1978.

At søer og vandløb kan fremvise flere planter og dyr i dag end tidligere, viser ganske rigtigt, at indsatser for naturen gavner, men resultaterne skyldes modige politikeres beslutninger for mere end 30 år siden. Derimod har de Venstre-ledede regeringer i de seneste år truffet flere beslutninger, der ikke bare vil stoppe den positive udvikling, men med stor sandsynlighed forringer miljøtilstanden i vandløb, søer, fjorde og havområder.

Kampagnen mod de dyrkningsfrie 50.000 hektar randzoner er et eksempel. Landbrugspakken med en markant forøgelse af landbrugets forurening med kvælstof og fosfor af alle vandområder er et andet, loven om flere forurenende havbrug er et tredje og lempelserne af grænseværdierne for sprøjtemidler i grundvandet er et fjerde eksempel.

De smukke traners bestand i Danmark begyndte at stige, da Esben fyldte ti år hjemme på gården i Skjern. Kilde: Dof-basen.

Så skriver Lunde Larsen om Natura-2000 og vandplanerne:

”Regeringen har i april 2016 truffet beslutning om indsatser i vores værdifulde Natura 2000-områder. Der er afsat 1,8 milliarder kroner over de næste seks år til f.eks. at forbedre heder, enge, overdrev og moser. Desuden gennemføres fiskeriregulering til beskyttelse af havnatur som boblerev og stenrev, ligesom nye stenrev vil forbedre forholdene for f.eks. torsk og brunalger i fjord og hav. Derudover har regeringen udpeget seks nye områder i Kattegat, som vil blive beskyttet gennem regulering af fiskeri og råstofindvinding mv.

Regeringen har med vandområdeplanerne afsat 2,7 milliarder kroner til blandt andet etablering af nye vådområder og privat skovrejsning, som skal reducere kvælstoftilførslen til kystvandområder, og som vil bidrage med gevinster for naturen. Derudover fjernes spærringer og gennemføres naturforbedringer i en række vandløb for at forbedre forholdene for fisk, planter og smådyr.”

Lunde Larsen pynter sig med lånte ørnefjer, når han tager havørnens genindvandring til indtægt for Venstres landbrugspolitik. Ørnen vendte tilbage til Danmark, da Esben gik i 1. g på Vestjysk Gymnasium i Tarm.

Imidlertid undlader Lunde Larsen fuldstændigt at nævne, at alle disse tiltag – der alle er hensigtserklæringer om en fremtidig indsats – udelukkende skyldes frygten for EU. Siden 2001 har de skiftende regeringer trukket opfyldelsen af EU-direktiverne i langdrag i et så massivt omfang, at EU-kommissionen flere gange har måtte true med sanktioner. Han undlader også at nævne sit forsøg på at beskære Natura 2000-områderne!

Lige nu er kommuner og vandråd eksempelvis i gang med at revurdere, om små vandløb skal tages ud af vandområdeplanernes naturbeskyttelse og indsatser for at opnå god økologisk tilstand. Det sker på trods af, at mange små vandløb med stor naturmæssig værdi i strid med Vandrammedirektivet allerede er taget ud af de danske vandområdeplaner.

Og sådan kan man blive ved og ved og ved.

Usandheder, direkte løgne og udspekuleret propaganda fylder efterhånden hele det mediemæssige råderum, som miljø- og fødevareministeren er blevet tildelt. Det er ikke for ingenting, at Esben Lunde Larsen i dag må tåle dumpekarakteren ”regeringens mindst respekterede minister” – kun jævnbyrdig med den håbløse ældreminister Thyra Frank.

Har vi ikke fortjent en bedre miljøminister – og gerne en, der taler faktuelt sandt?

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.