Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er regeringens mest upopulære minister takket være hans hadefulde forhold til natur og miljø.

Under feltråbet ”Til kamp mod Natura 2000” afslørede den daværende viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Esben Lunde Larsen allerede i 2011 sin voldsomme foragt for naturbeskyttelsen.

I et debatindlæg skrev han: ”Det har taget fuldstændig overhånd. (…) De mange Natura 2000-områder er blevet en hæmsko for udvikling og vækst under dække af at være naturbeskyttende, og det er højst problematisk. Ikke mindst for de landmænd og byområder, det går ud over.”

De danske kommuner nærer overhovedet ikke samme had til natur og miljø som Esben Lunde Larsen. Det dokumenterer kommunernes totale afvisning af tilbuddet om at skære i Natura 2000-områderne.

I samme indlæg afslørede Lunde Larsen også sit had til almennyttige foreninger, der arbejder frivilligt for at bevare naturen. Han skrev: ”Så snart nogen overhovedet tænker på at røre ved disse bestemmelser, som i udgangspunktet aldrig har været tænkt som nogen hæmsko, så farer Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening op og råber »Ulven kommer«. Det er selvfølgeligt let nok for disse foreninger og deres enkeltmedlemmer at råbe op, fordi det ikke koster dem en krone selv. Men for dem, det koster noget – de danske landmænd – er det dybt problematisk. Mange af landmændene trækker næsten opgivende på skuldrene over det miljøtyranni, som har udviklet sig særligt siden Svend Aukens tid som miljøminister. Natura 2000 er blot ét element i dette.”

I dag er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen betroet magten over landets natur, og han tøver ikke med at bruge den. I december sidste år blæste han som minister atter til kamp mod Natura 2000-områderne, da han rundsendte et brev til landets kommunaldirektører, hvori han efterlyste forslag til beskæring af de beskyttede områder. Nu skulle der gøres op med tidligere tiders miljøtyranni, så hæmmede landmænd og indeklemte provinsbyer atter kunne udfolde sig frit.

Svaret blev en sviende lussing til den hadefulde minister.

Ingen kommuner delte hans bizarre syn på Natura 2000, ej heller hans gamle hjemkommune. Ministerens hyrdebrev udløste en eneste reaktion, og den kom fra en kommune, der gerne ville høre, om ”justeringen af Natura 2000-områderne” også omfattede udvidelser. Kommunens opgave med at beskytte de værdifulde områder kunne nemlig gøres mere smidig med nogle mindre udvidelser.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er den egentlige skurk, da det er ham, der har udnævnt Lunde Larsen til miljøminister.

Fatalt fejlgreb

Udpegningen af en miljøminister, der nærer et næsten religiøst had til naturbeskyttelse, er ikke bare et fatalt fejlgreb fra statsministerens side, men også en hån mod de kommunale kræfter, der ser helt anderledes visionært på opgaven. Helt uhørt er det også med en minister, der ikke kan være i stue med landets største naturforeninger. Det burde vække til eftertanke, at danskerne er strømmet til som nye medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, siden Esben Lunde Larsen blev minister.

Også i forhold til EU-kommissionen er Lunde Larsens hadefulde retorik et voksende problem. Siden 2014 har EU-kommissionen gennemført en omfattende evaluering af naturdirektiverne. Denne kvalitetskontrol har fastslået, at naturdirektiverne har bred folkelig opbakning som en del af EU’s biodiversitetspolitik, men at en fuld udnyttelse af deres vækstpotentiale vil afhænge af, om deres gennemførelse forbedres væsentligt.

Som et resultat har kommissionen i april 2017 lanceret sin naturpakke for medlemsstaterne, og den er helt anderledes fremtidsorienteret end den danske regerings bagstræb. Den foreslår, at Natura 2000-områderne udvides for at skabe nye vækstmuligheder for turisme og bosættelse. Den vision deler de danske kommuner, de danske naturvenner og store dele af dansk landbrug. Men med Esben Lunde Larsen som officiel forhandler bliver det op ad bakke i Danmark.

Hvor er det dog ærgerligt.

Visited 3 times, 1 visit(s) today

One Comment

  1. Pingback: Du må ikke lyve, Esben! | Gylle.dk