Landbrugets sprøjtegifte og børn med cancer er en cocktail, som enhver politiker reagerer meget kraftigt imod, og miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er ingen undtagelse. Da amerikanske forskere i august 2018 pegede på, at børn kan have en øget risiko for blodkræft, hvis deres mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker, hvor der er sprøjtet med visse pesticider, slog ministeren alarm.
Jakob Ellemann-Jensen nedsatte straks en arbejdsgruppe til at se amerikanernes studie efter i sømmene. Gruppen er nu nedsat, men har endnu ikke afholdt møder.
Undersøgelsens resultater er foreløbige, og forskerne understreger, at resultaterne kan ændre sig, men alligevel valgte ministeren at gå ud i medierne med en pressemeddelelse den 31. august 2018.
– Det er et usædvanligt skridt at informere om en undersøgelse, der endnu ikke er færdig. Når jeg alligevel vælger at orientere Folketinget om den aktuelle viden, så er det fordi undersøgelsen er den første af sin art og baserer sig på danske data. Jeg ser med stor alvor på indikationerne, og jeg vil have, at myndighederne er klar til at handle, sagde Jakob Ellemann-Jensen.
I TV 2 satte ministeren den 1. september 2018 trumf på: – Hvis der er dokumentation for, at disse stoffer giver børn kræft, så vil jeg ikke tøve et sekund med at forbyde dem.
Men heller ikke et sekund før. Der skal altså konkrete dødsfald på bordet, før landbruget bliver frataget de fire mistænkte sprøjtegifte.
Ellemann-Jensens beslutning bakkes op af Kræftens Bekæmpelse, der mener, at ”der er langt større problemer i et samfundsmæssigt perspektiv” end et ”ekstra halvt barn om året – eller et barn mere hver andet år – der udvikler leukæmi.”
Sprøjtegifte mod ukrudt i kornmarker
De foreløbige resultater af den amerikanske undersøgelse blev præsenteret ved en kongres i Ottawa, Canada, onsdag den 29. august 2018.
Forskerne bag undersøgelsen har oplyst til Miljø- og Fødevareministeriet, at det er foreløbige resultater i en ufærdig undersøgelse med udgangspunkt i danske data. Resultaterne tyder på, at børn kan have øget risiko for at udvikle børneleukæmi, hvis deres mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker, hvor der er sprøjtet med visse pesticider.
Undersøgelsen fra det ansete amerikanske National Cancer Institute er gennemført i samarbejde med Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og National Institute of Health.
De fire pesticider, som er blevet undersøgt, er: pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluoxypyr. Heraf er ioxynil allerede forbudt af EU. Bromoxynil er i forvejen under mistanke for at være hormonforstyrrende og skadelig for fostre. Der er tale om sprøjtegifte mod ukrudt, især i kornmarker.
Tre af stofferne bruges stadig i landbruget i dag, men ifølge professor Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er kun to af stofferne godkendt til anvendelse i efteråret, og de anvendes ikke i ret stor udtrækning i dansk landbrug.
Forskerne oplyser, at deres videnskabelige artikel bliver færdig i efteråret, så de endelige resultater vil være kendt inden næste års vækstsæson.
Embedsfolk dominerer arbejdsgruppen
Ellemann-Jensens arbejdsgruppe skal følge undersøgelsen tæt og komme med anbefalinger til, hvordan befolkningsundersøgelser af denne slags skal indgå i vurderingen af pesticider. Arbejdsgruppen skal også i forhold til de konkrete stoffer se på, hvilke yderligere undersøgelser og testmetoder, der skal udvikles med henblik på at få mere viden.
Der er dog ikke tale om en gruppe uvildige eksperter, men tolv personer, hvoraf de syv er ministerielle embedsfolk fra Miljøministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Særlig bemærkelsesværdigt er det, at arbejdsgruppens arbejde skal ledes af kontorchef Lea Frimann Hansen, der er i en længere årrække var ansvarlig for Miljøstyrelsens godkendelser af sprøjtegiftene.
Frimann Hansen er i dag rykket op som kontorchef i ministeriets departement, hvor de politiske beslutninger træffes. Også Frimann Hansens efterfølger, Mette Hyldebrandt Larsen fra Miljøstyrelsen, er udpeget til arbejdsgruppen. Hyldebrandt Larsen er kontorchef for Pesticider & Biocider, der varetager opgaver vedrørende godkendelse og anvendelse af bekæmpelsesmidler.
Status for arbejdsgruppen er, at medlemmerne nu er inviteret og har accepteret at deltage i det første arbejdsgruppemøde den 25. oktober 2018. Der er endnu ikke udsendt dagsorden til mødet, oplyser ministeriet som svar på en begæring om aktindsigt.
Sammensætningen af arbejdsgruppen, der er angivet i kommissoriet, er herunder suppleret med navnene på de personer, der indgår i gruppen.
Sammensætning af arbejdsgruppen
• En formand og to øvrige repræsentanter fra Miljø- og Fødevareministeriets departement. Kontorchef Lea Frimann Hansen er formand for gruppen. Departementet er yderligere repræsenteret af Karen Krzywkowski (fuldmægtig) og Maria Sommer Holtze (teamleder)
• En til to repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen. Læge Hilde Balling, der er kontaktperson til sekretariatet for Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed
• To repræsentanter fra Miljøstyrelsen. Kontorchef Mette Hyldebrandt Larsen og AC-specialkonsulent Susanne Hougaard
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Beskæftigelsesministeriet. Karin Sørig Hougaard
• Århus Universitet (AU). Prof. Herman Autrup
• Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Tine Hald
• Københavns Universitet (KU). Prof. Ann-Marie Nybo Andersen
• Syddansk Universitet (SDU). Helle Raun Andersen
• Kræftens Bekæmpelse. Johnni Hansen
Desuden inviteres repræsentanter fra undersøgelsen til at komme med deres bemærkninger og orientering om undersøgelsen. Det drejer sig om:
• Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet. Steen Gyldenkærne
• Statens Serum Institut, Sundheds- og Ældreministeriet. Sjudur F. Olsen
Et halvt barn ekstra hvert år
Leukæmi er den hyppigste form for kræft hos børn. Symptomerne omfatter træthed, feber, infektionstendens, blødninger i hud og slimhinder, knoglesmerter. Den moderne behandling, der er intensiv og langvarig, helbreder over 80 procent af børn med leukæmi.
Hvert år får omkring 45 børn i Danmark leukæmi. I alt får ca. 150 børn i Danmark en eller anden kræftsygdom hvert år. Otte af 10 børn med leukæmi har såkaldt akut lymfoblastær leukæmi (ALL), og resten har akut myeloid leukæmi (AML). Lymfoblastær og myeloid er betegnelser på to forskellige typer af hvide blodlegemer. Sygdommen opstår hyppigst, når barnet er mellem to og fem år.
Men selv om de foreløbige resultater er alvorlige nok i sig selv, maner seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse til ro hos gravide og dem, der har bosat sig i nærheden af landbrug. Og hos de politikere, der allerede står klar med krav om forbud.
– Set fra et folkesundhedsperspektiv er det måske lidt af en overreaktion, sagde Johnni Hansen til TV 2 den 1. september 2018.
Ud fra de tal, han har set fra undersøgelsen, handler det om ekstra halvt barn om året – eller et barn mere hver andet år – der udvikler leukæmi, efter at de ellers deres mor har boet nær landbrug og sprøjtegifte i sammenligning med andre børn.
– Det er jo alvorligt nok i sig selv, understreger seniorforskeren.
– Men der er langt større problemer i et samfundsmæssigt perspektiv. For eksempel får 2000 danskere om året kræft på grund af deres arbejde, og flere end 10.000 danskere får kræft, fordi de har røget, forklarer Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
Johnni Hansen bekræfter med denne udtalelse Kræftens Bekæmpelses accept af den udstrakte anvendelse af sprøjtegifte i fødevareindustrien, der bl.a. støtter organisationens arbejde økonomisk ved sponsorater fra konventionelt producerede grønsager. Læs nedenfor om Støt Brysterne-kampagnen, der bl.a. finansieres af grønsagsproducenter, der anvender muligt kræftfremkaldende sprøjtegifte.
Kræftens Bekæmpelse siger – stadig – ja til støttekroner trods kræftrisiko
Læs hele historien om Viktorias kamp.
Pingback: Hjælp – de sprøjter vores hus og have | Gylle.dk