LandbrugsstoeetNS

 

Niels Søndergaard, jagtfaglig chef, Danmarks Jægerforbund skriver 1. juni 2014 i Jyllandsposten:

 

 

 

Vi skal give mere plads til naturen. Det er de grønne organisationer og regeringen et meget langt stykke hen ad vejen enige om. Hvad venter vi så på?

Der er desværre stadig en lang række barrierer, der skal fjernes. Landbruget er underlagt rammevilkår og lovgivning, der begrænser landmændenes motivation for at gøre en indsats for naturen.

I det åbne land er der behov for større variation og rum til naturen. Rummet til naturen kaldes også for økologiske rum. Det drejer sig om ny og gammel natur. Våde og tørre områder. Høj, lav, tæt og åben vegetation. Tykke, tynde, stride og blide planter og træer.

landbrugsstoette_Vildtstribe
Vildtstriber med barjord, honningblomster og ukrudt er med til at bryde de store kornmarker op i mere vildtvenlige blokke.

Her er der plads til dyrelivet. Både de helt små dyr og de noget større arter. Her er variation. Og det er netop den rummelighed, som landbrugslandet skal være præget af, hvis det skal være et rart sted at leve for agerhøns, harer og andre af markens dyr – og ikke mindst for de mennesker, der lever af at dyrke jorden.

Hvis man forestillede sig, at landbruget kunne få mulighed for at dyrke jorden ud fra sund, praktisk fornuft og solid landbrugsfaglighed, herunder prioriteringer ud fra økonomi og ressourceforbrug, er jeg sikker på, at landbruget gav meget mere rum til naturen.

Erfaringen er, at viljen til at skabe bedre naturindhold er til stede hos lodsejere og landmænd. Det skal blot ske ad frivillighedens vej og uden bureaukratisk bøvl.

Desværre er det ikke den sunde fornuft, der sætter dagsordenen for landbrugsstøtten. I de seneste oplæg til støtteordningerne, der blandt andet skal medvirke til at gøre landbruget mere grønt, er der flere eksempler på forhindringer for at give rum til naturen.

De såkaldte greeningstiltag giver eksempelvis mulighed for at etablere områder i marken med vegetation, der sikrer gode livsbetingelser for insekter, frøer, småfugle, agerhøns, harer mv. Men krav i grundstøtten har bestemmelser om, at man skal slå denne livsvigtige vegetation ned mindst en gang om året.

Et andet eksempel er, at rigide krav til arealopmålinger for støtteudbetaling og kontrol betyder, at landmanden ikke efterlades mulighed for at give rum til naturen.

Rigide krav til markernes tilstand begrænser handlemulighederne hos de landmænd, der gerne vil tilgodese et naturligt præg ved at tillade en mere naturlig hydrologi på marker til afgræsning og slæt. Marker med naturlige våde områder giver gode livsbetingelser for en række truede dyrearter.

Ligeledes med muligheden for at lave vildtvenlige tiltag som vildtstriber, insektvolde og barjordstriber på op til 10 pct. af marken. Interessen herfor hæmmes af kravet om modregning heraf i markens gødningskvote. Ikke så meget på grund af den mistede gødning, som ulejligheden og konsulentudgiften herved.

Problemstillingerne er desværre ikke nye, og vi og andre grønne organisationer har adskillige gange gjort opmærksom på disse uhensigtsmæssige forhold.

Danmarks Jægerforbund vil gerne i dialog med regeringen om vejene til en mere sammenhængende og mere snusfornuftig landbrugsstøtte. Vil miljøminister Kirsten Brosbøl og fødevareminister Dan Jørgensen være med til det?

Visited 4 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.