Selv om vi har mad nok til at mætte danskerne nu, vil krig gøre import af grønt og foder til animalsk produktion usikker. Derfor er et mere plantebaseret landbrug afgørende for Danmarks fødevaresikkerhed
Af Ole Færgemann, professor emeritus
I Danmark er der bekymring for, at der ikke vil være mad nok til os alle, hvis krigen i Ukraine breder sig vestover. Derfor har Fødevareministeriet forsikret os om, at bekymringen er ubegrundet: Fødevaresikkerheden er i orden. Det er den, fordi det danske landbrug producerer mere end nok kartofler, hvede, kød og mælk til at mætte den danske befolkning i tilfælde af krig. Hver dag producerer landbruget nemlig 8.000 kalorier per dansker, og som bekendt har vi kun brug for 2.500 kalorier om dagen per person i gennemsnit.
Det er imidlertid misvisende. Fødevaresikkerhed og god ernæring handler om mere end at kunne spise sig mæt i kalorier — det erkender Fødevareministeriet også selv. Mætte kan vi nok blive af svinekød og mælk, men god kost er det ikke. God kost er alsidig, se blot på Coops madpyramide eller Fødevareministeriets egen kostrådscirkel.
De viser, at de fleste kalorier skal komme fra de mellemste og især nederste lag i madpyramiden: kornprodukter, kartofler, grønsager, frugt, bær, fuldkorns- og mælkeprodukter. Langt færre kalorier fra kød øverst i pyramiden.
Frugt, grøntsager og bælgfrugter er noget, vi nu må importere, for det meste fra andre europæiske lande. Den import vil krig kunne afbryde, men sådan har det ikke altid været. Arealet med æbler er eksempelvis faldet med 80 procent på 40 år. Nu er der kun 1.300 hektar med æbletræer tilbage i Danmark.
Rapport giver falsk optimisme
Danmark er sårbar, fordi landbruget er så stærkt specialiseret i animalsk produktion til eksport, og den animalske produktion er i vidt omfang afhængig af importeret foder. Krig kan afbryde en lind strøm af foder fra blandt andet Sydamerika, og krige er ikke nødvendigvis kortvarige. Efter et år eller to med krig vil der ikke være friskt svinekød til os alle, medmindre eksporten også er afviklet.
Men hvorfra har ministeren sin optimistiske opfattelse af tingene?
Det har han fra en rapport, som er skrevet af to forskere ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Den er velskrevet, og stort set alt i den er sandt. Sandhederne er imidlertid nøje udvalgt. Man skal nemlig vide, at rapporten er skrevet i henhold til aftalen mellem ministerium og universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det betyder i frisprog, at forskerne skal betjene myndighederne med argumenter for regeringens politik. Groft sagt skal forskerne således ikke finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. De skal finde ud af at få det til at hænge sammen på en måde, som passer ministeren.
Rapporten var bestilt af Fødevareministeriet, og konklusionerne stemmer derfor med Fødevareministerens og Regeringens synspunkter. Et vigtigt spørgsmål er derfor hvilke andre, men oplagte sider af sagen har man ikke taget med?
Vi har omstillet landbruget før
Man kunne for eksempel have gjort rede for, hvorledes staten greb sagen an, dengang fødevaresikkerheden også var truet af krig ikke så langt fra Danmark. Som i dag var der i 1917 skyttegravskrig i Europa, og den tyske ubådskrig og briternes blokade af europæiske havne afbrød handelsforbindelser. Der var fødevareusikkerhed i Europa, og i flere lande var der mangel på fødevarer eller ligefrem fejl- eller underernæring. Men ikke i Danmark.
Det kunne danskerne, ifølge historikeren Daniel Henschen, takke Mikkel Hindhede for. Han havde været praktiserende læge i Skanderborg, og på baggrund af sit mangeårige kendskab til god ernæring var han blevet udnævnt til leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelse. Han var derfor også medlem af regeringens Rationeringskommission i 1917, der anbefalede en delvis omstilling af landbrugsproduktionen fra animalske til vegetabilske fødevarer. Svinebestanden blev reduceret med 83 procent, kvægbestanden med 33 procent, og der blev dyrket korn, især rug. Danskerne spiste rugbrød, mælkeprodukter og de drak mindre øl. Hindhede kunne derefter rapportere i det ansete amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA, at dødeligheden faldt med 34 procent.
Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bør derfor overveje, for det første, om ikke samme indgreb er relevant nu, det vil sige en markant reduktion af den animalske produktion og systematisk fremme af vegetabilsk produktion. Så meget desto mere fordi netop den øvelse efterlyses som led i løsning af klima- og biodiversitetsproblemerne.
For det andet burde ministeren – og vi alle – overveje, om ikke vi sikrer blandt andet vores fødevareforsyning langt bedre ved igen at fremme flere og mindre landbrugsbedrifter, der er mere alsidige, mindre specialiserede, mindre sårbare og mere modstandsdygtige end tidens store industrilandbrug.
