Bent Lauge Madsen, mag. scient har skrevet denne indsigtsfulde artikel om misbruget af tidens modeord – “fakta”. Teksten har tidligere været offentliggjort i tidsskriftet Vand & Jord, nr. 1, 2016.
12. april 2012 kunne den amerikanske journalist, Rex Hubbke i Chicago Tribune præsentere den sørgelige nyhed, at Fakta var afgået ved døden.
I USA havde Fakta ligget for døden længe. Men, skrev Hubbke i sin nekrolog, den drog sit allersidste suk, da den republikanske Allen West offentligt havde erklæret, at 81 demokratiske kongresmedlemmer også var medlemmer af det kommunistiske parti. Døden indtraf, da West gentog påstanden efter han blev præsenteret for Fakta, som viste, at ikke en eneste af de 81 var medlem af kommunistpartiet.
Fakta i dette indlæg handler om vandløb, og Fakta er, som definitionen siger, ”Kendsgerninger, der ikke er ikke er til diskussion. ” Men i de seneste års diskussioner om vandløb (og kvælstof) er Fakta blevet benægtet så mange gange, at selv kloge (pr. definition) borgmestre og folketingsmedlemmer er begyndt at tro på det. Antifakta indtager Faktas plads.
“Facts are to the mind, what food is to the body.” (Edmund Burke, 1729-97)
Er vandløbs-medarbejderne kommunister?
Antifakta bruger alle midler. Jeg har dog ikke hørt ham (m/k), sige, at vandløbsfolk er kommunister. Nuvel, det er vel ikke ligeså så slemt at være kommunist i Danmark som i USA.
Men at være biolog er værre, og dem er der en del af i kommunerne. Nogle af de gamle er måske indoktrineret, da de som små var medlemmer af mine Naturvogter-bander i 1970-ernes røde børne- TV. Og en del kan måske være medlem af Danmarks Naturfredningsforening, DN.
Sådanne Fakta indgår i sager, en advokat fører for landmænd, der har våde marker (1, 2), hvis da referaterne står til troende: ”Når vi fører en sag undersøger vi først, om de kommunale vandløbs-medarbejdere har en klar forbindelse til DN eller andre naturorganisationer. Nogle medarbejdere har måske skrevet i den lokale avis. I sådanne situationer er det enkelte gange lykkedes at få fjernet personen fra sagen. Og for at sætte skub i sagerne, kunne det eventuelt hjælpe at tage problemet videre til den ansattes chef, og i sidste instans tage sagen op på politisk plan.”
En slet skjult trussel var at læse i Altinget 7. dec. 2015: To vandløbsbiologer havde i Altinget 1. dec. 2015 delt deres faglige bekymring over, at 10.000 km små vandløb nu skal miste vandplanernes EU-beskyttelse. Viceformanden for Landbrug og Fødevarer (L&F), Lars Hvidtfeldt, beskyldte ugen efter artiklen for at være usaglig og holdningspræget, og ”når den fremsættes af kommunale embedsmænd, er det efter min bedste vurdering udtryk for vanetænkning og utidig politisk indblanding, man som borger må finde en smule bekymrende.”
Faglig bekymring fremsat af kommunale embedsmænd er vanetænkning og utidig politisk indblanding (Lars Hvidtfeldt, Landbrug & Fødevarer).
Embedsmænd skal holde kæft! ER det forstået!
Endnu hårdere medfart fik den kommunale vandløbs-chef, Bjarne Bringedal. Han havde på vegne af Kommunalteknisk Chefforening (KTC), i Altinget, den 27. nov. 2015, kort, klart og usvigelig fagligt korrekt opsummeret, hvad der er Fakta, og hvad der er Fup i de mange udsagn og påstande, der kommer frem om vandløb og oversvømmelse.
Sådanne klare Fakta, uigendrivelige kendsgerninger, er åbenbart farlige for demokratiet: Ugen efter svarede formanden for organisationen, Danske Vandløb, Jens Henrik Madsen (Altinget 16. dec. 2015).
Formanden vover, klogelig nok, ikke at gendrive KTC’s Fakta, men vælger at gå efter budbringeren: ”Jeg finder KTC’s magt og mange offentlige udtalelser og høringssvar dybt problematisk for vores demokrati” skriver han. ”Hvis embedsmænd vil ytre sig offentligt om miljø og vandløb, skal de vælge at blive politikere. Embedsmændene skal passe deres arbejde: Få politikernes ideer til lovudkast ført ud i livet og få gennemført lovgivningen i praksis”.
Formanden medgiver, at embedsmændene skal vejlede politikerne. Men det behøver jo ikke jo distrahere en borgmesters eller ministers sans for kendsgerninger.
Også embedsmænd har ret, og, vil jeg føje til, pligt til at dele viden og fortælle Fakta, og konsekvenser af beslutninger, også til andre end politikerne. Vi andre, vælgerne, vil da gerne have del i dem, så vi kan tage stilling til, om Borgmesteren og Ministeren er troværdige og fortjener at blive genvalgt.
Også embedsmænd har ret, og, vil jeg føje til, pligt til at dele viden og fortælle Politikerne hvad der er Fakta, og hvad der er ønsketænkning og fordrejninger af Fakta. At lukke munden på embedsmænd, som kan fortælle ubehagelige Fakta, har ellers været noget, der har hørt hjemme i Saudi-Arabien og lignende de sorte samfund. Dermed har jeg ikke sagt, at BL og Co. vil tildele embedsmænd 1000 piskeslag.
“Hvis embedsmænd vil ytre sig offentligt om miljø og vandløb, skal de vælge at blive politikere”. (Danske Vandløb).
Men ellers velkommen til den nye virkelighed i Danmarks faglige styrelser og i den kommunale verden. Vandløbs- medarbejdere bliver tavse, bliver truet, bliver fyret eller de flyttes til ufarlige sagsområder (3). At holde sig til faglige kendsgerninger nedgøres til vanetænkning, arrogance og usaglighed. At fortælle ubehagelige kendsgerninger er utidig politisk indblanding.
Må man ikke ”som borger finde det en smule bekymrende?” Det gør ikke sagen bedre, at den universitets-faglige verden, med ganske få, markante undtagelser, er aldeles tavs.
Da Fakta var, at vand løber nedad
Vandløbs-Fakta kan tænke tilbage på gode årtier, hvor han (m/k) kunne arbejde sammen med åmænd (i bredeste forstand) under politikeres positive bevågenhed: Arbejd med, ikke imod åens egne kræfter. Fakta var med til at vende åernes dårlige økologiske udvikling til en god (4).
Synlige og målbare Fakta lå bag 1970-ernes indsats for at gøre vandløbene rene, og i de efterfølgende årtiers indsats for at genskabe den gode vandløbskvalitet.
Men der begyndte at blæse lidt uvenlige vinde ude i ådalene. I Lindenborg ådal kunne man således i 1950-erne holde vandet væk fra markerne ved at skære grøde 2-4 gange hver sommer. Nogle årtier senere kunne man ikke holde de samme marker tørre med otte årlige grødeskæringer. I mellemtiden havde vi fået en ny vandløbslov, hvor grødeskæringen også skulle tage hensyn til vandløbskvaliteten. Så der måtte vel være en korrelation mellem en ændrede grødeskæring og de hyppigere oversvømmelser?
Ja, der er mange pudsige sammenhænge i verden. Fx er der en signifikant korrelation mellem skilsmisser og margarineforbrug pr. person i Maine (5). Men kausaliteten er lidt gådefuld.
De gode viljer
Fogh-regeringens miljøminister, Hans Chr. Schmidt, kom Fakta til hjælp: Vi skal have afklaret, hvad der er Fup og hvad der er Fakta, sagde han. Er der en kausal korrelation mellem den nye vandløbslovs grødeskæring og de øgede oversvømmelser?
Nu var Fogh-regeringen jo ikke meget for at lytte til eksperter. Men det lod Schmidt hånt om og satte kyndige eksperter til at udrede problemerne om de våde marker i Nordjyske ådale (6). Konklusionerne i dette grundige vandløbsudvalgs- arbejde blev præsenteret 2004 med disse ord fra udvalgets formand, Ole M. Nielsen (Kristelig Folkeparti): “Vandløbsudvalget blev, så vidt jeg har forstået, nedsat af Miljøminister Hans Chr. Schmidt, fordi han, som det menneske af god vilje han er, troede på, at når bare tilstrækkeligt kloge mennesker af god vilje satte sig sammen for at løse et problem, så måtte det også være muligt at løse problemerne.”
Gode viljer eller ej: Rapporten dokumenterede, at lavtliggende marker i mange ådale bliver oversvømmet. Landmændene har selv inviteret vandet op på marken, da de, i en god mening, drænede ådalene. Den drænede eng- og mosejord sætter sig, marken gør ”tilnærmelser” til åen. Det er ikke åen, som ”voldtager” marken.
Uanset besværgelser, så gjorde åen som den altid har gjort: Den er uforbederlig, og sendte vandet af sted, som den ville. Men anklagerne mod den nye vandløbslov tog til i styrke, især da ” ændret grødeskæring, og ophør af grødeskæring” på en overordentlig klodset måde blev indført som virkemiddel i de første vandplaner (7). I ikke så få vandløb ville det både forringe vandløbskvaliteten og ødelægge de omliggende marker. Her led Fakta et stort knæk, men der var ingen ansvarlige fagfolk til at sige fra. Fogh regeringen havde meget behændigt skaffet sig af med den største vandløbsekspertise vi havde: Amterne blev nedlagt.
“At kalde de omfattende oversvømmelser for en selvskabt plage er en ukvalificeret arrogance”. Chr. Mejdahl, tidl. folketingsformand.
Ti år efter, at Schmidts uomgængelige Fakta blev præsenteret, nedgjorde folketingsformand i Schmidts regeringstid, Chr. Mejdahl (V) (8), dem. Det skete i et svar til en artikel, hvori jeg, med udgangspunkt i Schmidts Fakta, havde forklaret, hvorfor der stadig var våde marker hjemme i hans sogn: Himmerlands-ådale, og at der kom flere og flere af dem.
Herregud, Madsen henviste jo bare til en rapport: ”At kalde de omfattende oversvømmelser for en selvskabt plage er en ukvalificeret arrogance,” var hans hilsen til Schmidt- eller var den til mig?
Den gode hyrde
Nu vil en lydhør miljøminister, Eva Kjer Hansen, have rigtige Fakta på bordet: Hun har iført sig blå gummistøvler, og har nu med egne ører hørt, og med egne øjne set, at marker ved åerne står under vand. Og nu kender hun årsagen: Det regner mere end før, og kommunerne sørger ikke for, at åerne kan føre vandet væk hurtigt nok.
Magten over regnen overlod hun klogeligt til sin statsminister, der på Paris-klimamødet gjorde, hvad han evnede for at mildne denne følge af den globale opvarmning. Selv tog hun, mere jordnært, fat i kommunernes vandløbsafdelinger, hvis hyrde hun jo er. De fik den 4. november 2015 et hyrdebrev (9) om, at de skal leve op til deres ansvar: Vedligehold vandløbene, så landmændenes marker ikke ødelægges.
Nu skal åen styres: Den må ikke svømme over. Det har vi ikke råd til, koste hvad det vil. Hvad det ansvar omfatter kan læses i (10). Den korte version er, at de skal holde vandløbene vedlige efter de regler, der står i regulativerne (retsdokumenter): Det er fx at skære grøde til tiden og idet beskrevne omfang. Ej mere, ej mindre.
Ministeren har en plan: Nu skal åen styres: Den må ikke svømme over. Det har vi ikke råd til, koste hvad det vil.
Talfakta er ubekvemme
Ministerens Fakta er, hvad hun har hørt og ”oplevet”. Men Fakta har brug for tal, ikke oplevelser og referencer fra von Hören Sagen. Hvor omfattende er oversvømmelserne, som kommunerne kan være skyldige i?
Man kan få et skøn ved at se, hvor mange klager, der kommer over dårlig vedligeholdelse af de ca 19.500 km kommunale vandløb. I 2013 og 2014 modtog Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) i alt 13 klager. 6 fik medhold, dvs. 1 berettiget klage pr godt 6000 km vandløb.
I den meget våde 2011-sommer indberettede, (ikke klagede) 30 landmænd ud af knap 1400 landmænd ved Slagelse kommunes vandløb, at de havde våde marker. Hos 24 af dem, under to procent, var de våde marker opdyrkede moser
Man kan også søge på domstolsafgørelser over dårlig vedligeholdelse. De få, fx den nylige (3. dec. 2015), jeg har fundet, har givet kommunerne ret. Men min liste er ikke fuldkommen.
Man kan få et alternativt tal på omfanget af oversvømmelser ud antallet af læserbreve om våde marker. I mine, ufuldkomne, arkiver viser de en signifikant (P<0,0001) stigning, efter jeg gik på pension for 15 år siden. Min beskedenhed forbyder mig at drage en nærliggende, kausal konklusion.
“Jeg oplever mange steder rundt i landet, at der er store problemer med afledning af vand”. Eva Kjer Hansen (V).
Men Ministeren tror mere på, at årsagen til de våde marker er mere regn, snarere end min pensionering, og det har hun nok ret i: ”Jeg oplever mange steder rundt i landet, at der er store problemer med afledning af vand, ” skrev hun i hyrdebrevet. Ja, DMI kan fortælle, at det er et Faktum, at regnen er steget med ca. 1 mm pr. år de sidste ca. 100 år, uens fordelt i landet.
Hvis det er Fakta, så —
Noget af regnen falder af og til og nogle steder som skybrud. Om de er blevet hyppigere, og om de kan bekæmpes med vindmøller, skal jeg ikke gøre mig klog på. De er set før.
En augustdag 1877 så en Lønstrup-fisker sin ægteseng (uden kone) og sit blåmalede køkkenbord sejle ham i møde ude på havet: Det er muligvis en skrøne, men faktum er, at Lønstrup var ramt af et skybrud, der skyllede husene væk gennem det, som før var en lille bæk.
Sommeren 2011 gik det ud over Falster ved Botø Nor (13): 5 gange en måneds 55 mm normal-regn kom på få dage. Det fyldte 10 gange mere end åen kunne føre videre til en pumpe, der også var dimensioneret til at sende godt og vel normal-vandføringen ud over diget til havet.
Sådanne kendsgerning distraherede ikke: ”D’ biologernes skyld. Hvis bare man havde skåret planterne væk i tide var de mange ødelagte marker og sommerhuse blevet skånet, ”lød det fra de skadesramtes eksperter.
Det samme skete i Nordjylland i efteråret 2014, hvor marker og huse blev oversvømmet, ”fordi der ikke var skåret grøde nok. Kommunen er ansvarlig og må betale, ” Det hjalp ikke, at kyndige ingeniører fra Rambøll (14) sendte vandet igennem regnemaskiner, som, med deres indbyggede ”vanetænkning, ” ret nøje kan fortælle, hvordan vand løber og hvor meget det fylder: Hvad enten vandløbet var fyldt med planter, tømt helt for planter, eller de er gravet to meter bredere, så var oversvømmelsen den samme.
Sådanne konklusioner er imidlertid falske og forkerte og misforståede, meddeler vandløbseksperten i Ministerens støttegruppe, Bæredygtig Landbrug (BL) (15): Næ, oversvømmelserne skyldes, gentog BL-eksperten, mange års kommunal sjusket vedligeholdelse af vandløbet har ødelagt markens ”svampevirkning”: Evnen til at infiltrere regnvandet. Jordbunden kan ikke ”synke vandet”. Dette sidste er Fakta, men årsagen er ikke i vandløbet: Ifølge Landbrugets fagfolk skyldes den dårlige infiltration bl.a., at tunge maskiner har trykket jorden sammen (16).
Det er i hvert tilfælde endt med, at ministeren har kopieret et kommissorium, som BL har forfattet: Nu skal kommunerne lære fra bunden, hvordan de skal vedligeholde vandløbene, så landmænd ved åen kan være sikre på, at deres marker ikke bliver oversvømmet.
Hun har bedt et nyt ekspertudvalg, denne gang med landets ypperste ud i botanik og vandstrøm til, ud fra den nyeste viden, at lave fagligt grundlag for en ny katekismus for det rette grødeskæring: Succeskriteriet er, så vidt jeg kan dekryptere kommissoriet, vistnok, at vandløbet og dets vedligeholdelse skal designes på intelligent vis, så vandet kun stiger hertil og ikke længere: Et ”designvandspejl” som, hokus pokus, holder vandet inde i vandløbet. Man kan nok finde nogen, der er leveringsdygtige (17).
Mellem himmel og jord
Nu er der kun at vente på ministerens nye katekismus. Så, skynd dig, kom ud til åen i tide. Måske, om føje år, vandet ikke mere om vinteråen står. Der er jo, som man siger mere mellem himmel og jord end de fleste andre steder.
Det er ikke naturvidenskabelig viden om åen, vi mangler. Naturvidenskaben kan ikke få vandet væk. Skal vandet vige, må andre viden- og nok især uvidenskaber inddrages. Vi forstår forhåbentlig lidt mere, når Ministeren forkynder, hvordan hun og BL fortolker ekspertudvalgets skrifter. Formodentlig bliver udvalget suppleret med en magiker, og måske vores forsknings mv. minister kan levere det som mangler for at få vandet til at vige fra de lavtliggende marker. Troen kan jo flytte bjerge, så hvorfor ikke også vand?
Det eneste sikre er, at Ministeren er ved at sætte et meget stort, meget dyrt og særdeles risikabelt eksperiment i gang. Hvis jeg forstår det ret, så venter landmændene, at hun kan love dem tørre marker.
Når fx de 10.000 km små vandløb mister deres EU-beskyttelse, så er der vel en forventning om, at disse vandløb skal ændres, så vandet kan fosse frit og uhindret væk uden at blive forstyrret af natur og miljø.
Vandet er så ude af øje, men er det ude af sind? Der er en distraherende kontinuitetslov i vandløbene: Hvad der kommer ind, skal ud. Det kan give lyse udsigter til rigtig mange arbejdspladser i provinsen, når vandet skal ledes sikkert videre igennem de nedstrøms åer. For ikke at tale om beskæftigelsesperspektiverne i, at nogle byer skal flyttes. Det giver et stort bidrag til ”fødevareklyngens” optimistiske andel i Danmarks økonomi.
Det eneste sikre er, at Ministeren er ved at sætte et meget stort, meget dyrt og særdeles risikabelt eksperiment i gang.
Vi, der vil respektere vandløbenes naturlove, er oppe mod stærke politiske kræfter lige nu. Men ministeren er oppe mod endnu stærkere kræfter, hvis hun vil love landmændene tørre marker. Nej, nej, det er ikke vores små naturvogter-kræfter, jeg tænker på. Jeg tænker på åens kræfter, som den får fra mange små bække og grøfter.
Måske vil Mark Twain (1835-1910), lodsen fra Mississippi, kunne forklare ministeren, hvad hun er oppe imod. ”Åen gør det på sin egen måde: Ingen ingeniørkunst kan overtale den til at gøre andet, ” skrev han 1879:
Ten thousand river commissions
With all the mines of the world on their back,
Cannot tame the lawless stream,
Cannot curb or confine it
Cannot say to it “go here”, “go there”
Cannot save a shore, which it has sentenced
Cannot bar its path with obstructions which it will not tear down
But dance over and laugh at.
Om forfatteren: ”Hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis af sommerhuse, og hundredtusindevis af hektar stod under vand i høsten 2011”. (Kilde: BL- vandløbs-ekspert i Weekendavisen 20. juli 2012).
(1): Effektivt landbrug 23. sept. 2011. (2): Vand & Jord 2011, 4, s. 135-136. (3): For at beskytte personer udelader jeg data. (4): www.naturoglandbrug.dk (5): Vigen, T, 2015: Spurious correlations. Hachette books. (6). Naturstyrelsens hjemmeside/ vandløbsudvalg/grødeskæring/vandløb. (7): Aktuel Naturvidenskab, 2000, 4, s.7-11. (8): Nordjyske, 2. nov. 2014 (9): Landbrugsavisen, 26. nov. 2015 (10): Aktuel Naturvidenskab, 2008, 1, 7, s.12-16. (11): Landbrugsavisen, 3. dec. 2015 (12): Notat vedr. møde i Slagelse kommunes M&T-udvalg 26. sept. 2011 (13): Vand & Jord, 2012, 2, s. 53-56 (14) Natur og Miljø, maj, 2015 (15): Bæredygtig landbrugs hjemmeside/vandløb. (16): Ingeniøren, 23 maj 2011. (17): Vandløbsforums hjemmeside/designvandspejl (18): Aktuel Naturvidenskab, 2011, 5.
