Er Landbrug & Fødevarer en synkende skude?

KOMMENTAR Krisestemningen breder sig i landbrugets største private interesseorganisation, hvor den seneste måned har budt på et direktørskifte i utide og faneflugt af både viceformand og deltidsformand. Nu melder en af erhvervets sværvægtere sig også med massiv kritik og krav om ”stringent og håndfast styring” af organisationen, der betegnes som bagstræberisk og umoderne. Der er lagt op til en skæbnetime for den tilbageblevne formand, minkavler Martin Merrild, når han ene mand skal på broen for at forsvare sin mangeårige ledelse af den uroplagede organisation på det årlige landsdelegeretmøde 7.-8. november 2018 i Herning.

Helt usædvanligt og med en overraskende forklaring valgte den tidligere S-politiker Karen Hækkerup at opsige sin direktørstilling hos Landbrug & Fødevarer efter fire år i stolen. Det skete med så kort varsel, at direktionen ikke fik en jordisk chance for at finde en afløser, før Hækkerup gik fra borde.

Nyheden blev annonceret den 14. september og med fratrædelse den 1. oktober.

– Nu er tiden kommet til, at jeg vil prioritere min familie, sagde Karen Hækkerup ifølge pressemeddelelsen, men ikke et ord om hvorfor det skulle gå så stærkt. Landbrug & Fødevarer måtte hasteforfremme SEGES-direktør Anne Lawaetz Arhnung til midlertidig ”administrerende direktør” for at have styr på butikken, indtil en ny direktør er fundet.

Tretten dage senere sendte den næste opsigelse rystelser gennem den private lobbyorganisation. Efter seks år som viceformand i primærbestyrelsen sagde godsejer Lars Hvidtfeldt op.

Også Hvidtfeldt påstod, at familien var årsagen til ikke at genopstille ved delegeretmødet i november. – Min familie har et stort ønske om, at jeg bruger mere tid sammen med dem og mere tid på udvikling af den virksomhed, vi er sammen om, angav Lars Hvidtfeldt som begrundelse for at forlade skuden. Nyheden blev sendt ud den 27. september, og Lars Hvidtfeldt forlader Axelborg i begyndelsen af november.

Lars Hvidtfeldt er kendt som en politisk stærkt engageret lobbyist for landbruget, men bestrider også en række andre vellønnede bestyrelsesposter. Hele tolv poster opgiver han selv med bl.a. Auriga Industries A/S (tidl. Cheminova), Lolland-Falsters Folketidende og Realdanias Landbrugsforum som de mere tidskrævende. Alligevel er det Landbrug & Fødevarer, han har valgt at droppe for at få mere tid til familien.

Mere åbenhjertig var gårdejer Klaus Høeg, da han som den tredje i toppen af Landbrug & Fødevarer valgte at sige farvel til bestyrelsen. Det skete den 4. oktober.

– Det er ikke lykkedes at revitalisere deltidsområdet, vi kører i samme rille på tredje år, udtalte ”en desillusioneret Klaus Høeg” til landbrugsavisen.dk.

Derfor havde han besluttet ikke at genopstille til den bestyrelsespost, han havde bestridt i tre år. Høeg lagde dog ikke skjul på, at det havde medvirket til hans beslutning, at Landbrug & Fødevarers formandskab har sagt nej til at nedsætte et lille udvalg, han kunne samarbejde med.

– Men ’nej, det bliver alt for dyrt’, er beskeden fra Landbrug & Fødevarer. Jeg gad nok se den landboforeningsformand, der ville undvære en bestyrelse. Men ok, så vil jeg hellere bruge mine kræfter på noget andet, forklarede han til landbrugsavisen.

Bagstræberisk og umoderne

Det største grundskud mod landbrugets supertanker blev dog affyret allerede i midten af august 2018, og skuddet ramte under vandlinjen. Afsenderen var bestyrelsen i en af dansk landbrugs absolutte sværvægtere, slagterikoncernen Danish Crown.

Affyringen skete, da Danish Crown-bestyrelsen under forsæde af administrerende direktør Jais Valeur gennemgik et udkast til en ny ”Public Affairs Strategy 2018”, der skal bane vejen for, at Danish Crown bliver en bæredygtig udfordrer i fremtidens fødevareindustri.

Strategien rummer denne analyse af forholdet til Landbrug & Fødevarer:

”Danish Crown vender sig mod et mere moderne, grønt og bæredygtigt ansigt, mens den eksterne perception af L&F er, at de vender sig væk fra det grønne, moderne og bæredygtige (fx med vedtagelsen af landbrugspakken og styrket kommunikation til baglandet). For at kunne udfolde sin nye fortælling skal Danish Crown revidere den interne organisering mellem sig selv og L&F.”

Videre hedder det:

”Danish Crowns fremadrettede position vil kræve en stringent og håndfast styring med L&F om, hvordan de agerer på sager, som er indenfor Danish Crowns interesseflade.” Operativt skal det ske ved, at ”Danish Crown og L&F udpeger en ’point of contact’ hver, hvor al kommunikation og koordinering fremadrettet vil gå igennem.”

Med en årlig omsætning på 62 mia. kroner (2017) er Danish Crown den næststørste virksomhed, der er med til at finansiere Landbrug & Fødevarers lobbyindsats. Beslutningen om ”en stringent og håndfast styring” af al koncernrelevant kommunikation i fremtiden rummer en meget stærk kritik af L&F, der ikke længere kan udtale sig på vegne af den samlede danske fødevareklynge.

Læs også “Danish Crown er under voldsomt pres: Hele sektorens fremtid er på spil” af Lars Attrup, Finans.

Manglende forståelse

DC-strategien for et mere moderne, grønt og bæredygtigt ansigt medfører dog ikke større åbenhed i kommunikationen med omgivelserne. Hverken virksomhedens Vice President, Astrid Gade Nielsen, eller Director Sustainability, Monica Klepp Bjerrum, har ønsket at forklare valget af den nye strategi eller kommentere skærpelsen af forholdet til Landbrug & Fødevarer.

De to topledere har overladt besvarelsen til den mangeårige pressechef Jens Hansen, der professionelt afviser enhver form for konflikt omkring den nye strategi. I en mail til undertegnede skriver han bl.a.:

”Det du refererer til stammer fra en intern præsentation, der rummer en eksternt udarbejdet situationsanalyse og et oplæg til diskussion af, hvordan vi i Danish Crown ønsker at organisere os fremadrettet i relation til Landbrug og Fødevarer.

At præsentationen rummer en konflikt mellem Danish Crown og Landbrug og Fødevarer må stå for din egen regning. I vores øjne er det helt naturligt, at Danish Crown som virksomhed jævnligt evaluerer på og løbende udvikler den kontakt og det samarbejde, vi har med organisationer, som Danish Crown er medlem af. At tillægge indholdet af den interne præsentation den betydning, som du gør i dine spørgsmål, kan vi kun tage som et udtryk for manglende forståelse for, hvordan større virksomheder arbejder og er organiseret i dag, så godt du spørger.”

Jens Hansen oplyser yderligere, at Danish Crown gerne vil understrege, at “vi har et godt, konstruktivt og ikke mindst meget værdifuldt samarbejde med Landbrug & Fødevarer, og det forventer vi også at have fremadrettet.”.

Hos Landbrug & Fødevarer er man fuldt ud klar over, hvad Danish Crown har besluttet. L&F-næstformand Asger Krogsgaard sidder i DC-bestyrelsen, hvor han har overværet vedtagelsen af den nye strategi. Men heller ikke Krogsgaard har kommentarer. L&F-pressechef Søren Andersen har simpelthen undladt svare på forespørgslen.

Noget af det bedste i verden

Uroen omkring ledelsen af Landbrug & Fødevarer er med til at sætte organisationens netop lancerede omdømmekampagne i et ironisk relief. Den milliondyre reklamekampagne har titlen ”Noget af det bedste i verden”. Målgruppen er den danske offentlighed, der angiveligt ser alt for kritisk på erhvervet.

Kampagnen er det seneste forsøg på at genskabe en generel folkelig stolthed over dansk landbrug, men man baserer den selvforherligende reklamefilm på testimonials fra USA, Japan og Italien, hvor udvalgte enkeltpersoner lovpriser udvalgte danske landbrugsprodukter som Havarti-ost og svinekød. Kampagnen adresserer overhovedet ikke de hjemlige problemer med sprøjtegifte i drikkevandet, støj og møg fra svinefabrikkerne, burgrise, MRSA-bakterier, elendig dyrevelfærd for kyllinger og mink samt iltsvind i fjorde og kystnære områder, selvom det netop er disse konfliktzoner, der præger debatten og den voksende folkelige skepsis overfor erhvervet.

Landbrug & Fødevarer har kørt en permanent omdømmekampagne siden 2009, hvor de første 60 mio. kr. blev investeret i at skabe større accept i befolkningen, som er det erklærede formål. Angiveligt har den årelange kampagne været ”en ubetinget succes, som har skabt større legitimitet i befolkningen og blandt politikere.” Alligevel fortsættes den år efter år, da der stadig hersker stor uvidenhed i den danske befolkning om erhvervets positive indsats, ifølge organisationen.

Prisen for den aktuelle kampagne, der bl.a. kører som reklame på TV2, har man ikke ønsket at oplyse.

Merrilds skæbnetime kommer i november

Uroen på Axelborg har skabt krisestemning i erhvervet, der samtidig er økonomisk trængt af tørkesommeren og historiske lave svinepriser. Og pilen peger i stigende grad på formanden for hele foretagendet som den egentlige årsag eller som uegnet til at løse problemerne.

Således er der lagt op til en skæbnetime for Landbrug & Fødevarers formand siden november 2012, minkavler Martin Merrild, når han ene mand skal på broen for at forsvare sin ledelse af den uroplagede organisation på det årlige landsdelegeretmøde 7.-8. november 2018 i Herning.

 

Denne kommentar blev bragt af Altinget.dk den 12. oktober 2018. Samme dag kunne man læse et svar fra Morten Høyer, direktør for politik og kommunikation hos Landbrug & Fødevarer. Læs også “Danish Crown er under voldsomt pres: Hele sektorens fremtid er på spil” af Lars Attrup, Finans.