Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød,skriver 12. september 2017:
For kort tid siden kunne miljøminister Esben Lunde Larsen glædestrålende meddele, at han har accepteret en flertalsindstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, om i de kommende år at tillade udsætningen af millioner af opdrættede fasaner, agerhøns og ænder. Det er de såkaldte skydefugle, som skal kompensere for det dyreliv, der nu mangler i det giftsprøjtede agerland. Nu kan jægerne fortsætte med at skyde på udsatte fugle. Jægerne finder, at det er glædeligt, at ministeren har erkendt, at opdrættede fugle er en del af ”den danske jagtkultur”.
Indstillingen fra VFR er tiltrådt af Danmarks Jægerforbund, repræsentanter fra land- og skovbrugsinteresseorganisationer samt Dansk Ornitologisk Forening, DOF. En forening som har et indgående kendskab til, at rovfugle og ugler dør af rottegift udlagt på skydefuglenes foderpladser, og at mere end 70% af søer med udsatte ænder er forurenet med fosfat. Til trods herfor har DOF ikke forklaret, hvorfor de tilsluttede sig indstillingen om udsætningen af flere jagtobjekter. Danmarks Naturfredningsforening og og Dyrenes Beskyttelse tiltrådte ikke indstillingen.
For et par år siden udgav ”Det Grønne Kontaktudvalg”, som DOF er medlem af, publikationen ”Danmarks natur frem mod 2020”. Heri skrev professor Peter Pagh bl.a:
”…den traditionelle danske tilgang til beskyttelse af biodiversitet (er) en slags Hjallerup Marked, hvor beskyttelse og fravigelse af beskyttelsen af biodiversitet flyder sammen i en slags forhandlingskultur. Mens en sådan købslåen er en velegnet retlig ramme for Hjallerup Markeds behov for hurtig omsætning, er den uegnet til at beskytte biodiversitet, der har brug for langsigtede og vedvarende løsninger.”
Peter Pagh peger her på et alvorligt problem. For spørgsmålet rejser sig, hvad har DOF fået for at tilslutte sig en indstilling, som forringer biodiversiteten? Er der blevet handlet her for at få del i jagttegnsmidlerne? Svaret blafrer i vinden. Et er sikkert, naturen og dens biodiversitet blev igen taberen, og det på et tidspunkt, hvor naturen har hjælp behov.
Politikerne bør kigge på, om sammensætningen af VFR er det rette forum til at fremme den biodiversitet i Danmark, som har det alt for ringe. Et biodiversitetsråd bestående af fagfolk, hvor snævre erhvervsinteresser ikke er så rigeligt repræsenteret, vil efter min opfattelse give ministeren en mere kvalificeret rådgivning om bevarelsen af biodiversiteten såvel på det korte som på det længere sigt.
