Landbrugsfonde

Hvert år giver Landbrug & Fødevarer en kvart milliard offentlige afgiftskroner til sig selv via landbrugsfondene, som kontrolleres af landbruget selv, viser nyhedsbrevet Mandag Morgens kortlægning. ”Det indbyder til dårligdom,” siger CBS-professor Peter Maskell. ”Den fætter-kusine-konstruktion indbyder til dårligdom”.

Han suppleres af vicedirektøren i Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, som har indgående kendskab til landmændenes uddelingspraksis, da han også er næstformand i Promilleafgiftsfonden for landbrug, der er den fond, der fordeler de fleste midler.

”Der er en alt for stor risiko for, at pengene bruges til at cementere det etablerede landbrug og de etablerede landbrugsinstitutioner frem for skabe den innovation og udvikling, erhvervet har så meget brug for,” siger Vagn Jelsøe.

Landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer uddeler gennem et unikt fondssystem hvert år mellem 240 og 275 millioner skattekroner til sig selv. Det er penge opkrævet af staten i landbrugsafgifter med det formål at sikre landbrugets konkurrenceevne.

Mandag Morgen har gennemgået regnskaberne i de såkaldte promille- og produktionsafgiftsfonde i perioden fra 2012 til 2015, og kortlægningen viser, at ca. 55 pct. af de 450-500 millioner kr., staten samlet set overfører til landbrugsfondene, år efter år ender direkte hos Landbrug & Fødevarer og dets eget videncenter, SEGES.

Kortlægningen viser også, at Landbrug & Fødevarer agerer både sekretariat, medlem af fondsbestyrelserne og primær modtager af fondspengene – og tilmed selv forestår evalueringerne af projekterne. Erhvervsorganisationens mange kasketter og den nuværende uddelingspraksis høster hård kritik fra eksperter.

Hvis du vil læse hele artiklen, skal du købe adgang til den her.

Andre populære indlæg:

Visited 4 times, 2 visit(s) today

Comments are closed.