Fake news om antibiotika afsløret i svineindustrien

Her er den famøse annonce, der har været bragt som helsides budskab i flere landsdækkende medier, men budskabet er ikke sandt.

Efter skandalen med oksekødsrapporten har det været svært at afgøre, hvad der er sandt eller falsk, når budskabet kommer fra Landbrug & Fødevarer. Hvad angår L&F-svineformand Erik Larsens aggressive debatindlæg i JyskFynske Medier 22/10, er det dog ikke svært: Erik Larsen taler simpelthen usandt, når han påstår, at Danmark har et af verdens laveste forbrug af antibiotika til svin.

Skal man være venlig, så er det ren ønsketænkning fra spindoktoren hos Landbrug & Fødevarer. Der findes simpelthen ingen sammenligninger af forbruget i verdens 193 lande. Skal man være realistisk, så er der tale om en planlagt omgang fake news.

Et faktatjek fra Nyhedsbrevet Mandag Morgen sætter et grimt spørgsmålstegn ved troværdigheden hos Landbrug & Fødevarer. Citatet er fra Erik Larsens debatindlæg i avisen Danmark, der er omtalt ovenfor.
Svineproducent Erik Larsen er formand for svinesektionen hos Landbrug & Fødevarer. Foto: L&F Pressefoto, 2015

Nyhedsbrevet Mandag Morgen har 4/11 offentliggjort et grundigt faktatjek af budskabet i den reklamekampagne, som Landbrug & Fødevarer har betalt med flere hundrede tusinder af kroner, og hvorfra Erik Larsen henter sin påstand. Konklusionen er klar: påstanden er ikke sand.

L&F baserer sin påstand på tallene i en EU-rapport, men den kan slet ikke bruges til formålet. Dels er tallene meget usikre, og dels omfatter de alle husdyr-arter i de 28 EU-lande.

Som sandhedsvidner har Mandag Morgen talt med bl.a. Jens Peter Nielsen, der er professor i sundhed hos svin ved Københavns Universitet. Han siger:

”Tallene (fra EU-rapporten, red.) viser ikke, at danske grise får mindre antibiotika end grise i andre lande, for der indgår også andre dyrearter end svin. Og der er store variationer i, hvor stor andelen af svin, kvæg og fjerkræ er i de forskellige lande. Derfor kan man ikke sige noget specifikt for svin, men kun for den samlede husdyrproduktion.”

Professor Jens Peter Nielsen, KU

Her bakkes han op af Cecilie Liv Nielsen, der er dyrlæge og ph.d.-studerende ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Hun siger:

“Det er en opgørelse for alle husdyr. Det er både grise, køer, fjerkræ og for den sags skyld også får. Hvis man i det ene land har en større andel grise, mens det andet land har en større andel kvæg, så risikerer man at sammenligne pærer og bananer.”

Heller ikke ifølge Birgitte Borck Høg, der er specialkonsulent ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er det muligt at foretage sammenligning mellem landene, fordi der er meget store forskelle på det data, som er til rådighed i de forskellige lande.

Birgitte Borck Hæg, DTU

“Man ønsker, at tallene er sammenlignelige, men i Danmark har vi meget detaljerede forbrugsdata, og det er der mange andre lande, som ikke har. Og så kan man ikke analysere det helt så detaljeret, som man kan i Danmark,” siger Birgitte Borck Høg og nævner som eksempel, at mange lande ikke oplyser, hvilke typer antibiotika der bliver anvendt til de forskellige dyrearter.

Vigtigst er det dog, at EU-rapportens forfattere selv advarer mod at bruge tallene til sammenligning af landene imellem, dertil er de alt for upålidelige. Det står sort på hvidt i forordet, og for en god ordens skyld har Mandag Morgen bedt EMA bekræfte dette, og svaret er en advarsel. Men det blæser Landbrug & Fødevarer på. De piller de tal ud, der passer i deres kram og lader hånt om forskernes advarsel.

Læs hele mailsvaret fra EMA til Nyhedsbrevet Mandag Morgen: ”De salgsdata (for antibiotika, red.), der er samlet i ESVAC-rapporten, gør det ikke muligt at vurdere brugen af antimikrobielle stoffer for hver dyreart (for eksempel for grise eller kvæg). Tallene er ikke sammenlignelige. Rapporten anfører, at sammenligninger mellem landene bør tage højde for forskelle i landenes husdyrproduktioner, animal demografi, tilgængelige veterinærmedicinale produkter og endnu andre forhold. PCU (population correction unit – enhed for korrigeret husdyrbestand, red.), der benyttes som nævner for de indrapporterede salgsdata, tager ikke nødvendigvis højde for alle disse aspekter i samtlige lande. Derudover tager mg/PCU (milligram antibiotika per PCU, red.) ikke højde for forskelle i daglige doser, som anvendes for forskellige antimikrobielle agenter og forskellige farmaceutiske procedurer.”

Det er sket før…

Redaktørens kommentar

De fleste ordentlige landmænd finder det foruroligende, at de folkevalgte hos Landbrug & Fødevarer ser stort på almindelig anstændig omgang med sandheden. Gang på gang får offentligheden tudet ørerne fulde af kravet om faglighed som basis for erhvervet, men organisationen overlader tilsyneladende den offentlige debat til de mest ryggesløse kommunikationsfolk, der kan fås for penge. Det er ikke bare usmageligt, men også ærgerligt fordi den slags fake news rammer alle landmænds ry og rygte.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.