Faunastriber og planteværn

Markskellene var tidligere væsentlige for at bevare et rigt dyre- og planteliv. Nu er markskellene mange steder helt forsvundet, da markerne som her glider jævnt over hinanden. Foto: Søren Wium-Andersen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 2. august 2017 nedenstående i Frederiksborg Amts Avis. Vi bringer indlægget med forfatterens tilladelse.

Biolog Søren Wium-Andersen.

Det var en meget positiv artikel, som Camilla  Bjørkman Aagaard havde i Frederiksborg Amts Avis den 2.08.2017 om faunastriber og disses store gavn for landbruget. Man blev rigtig glad for at læse, at Inge Christoffersen Holding i et samarbejde med landbruget og en række grønne organisationer gør en indsats for at bevare biodiversiteten i agerlandet. Inge Christoffersen beklager den negative mediedebat om landbruget, og siger ”for mig handler det også om at gavne landbruget ved at vise, at vi ikke er så slemme”. Fair nok.

Et par dage før jeg så dette positive indlæg, så jeg en brochure fra Nordsjællands Andels Grovvareforening, NAG, med titlen ”Vintersæd 2017” med NAGs rådgivning om det såkaldte nødvendige ”planteværn” for efteråret 2017.

Om vinterraps står der: ”Da man forventer kraftige angreb af jordlopper i efteråret 2017″, forventer NAG at få dispensation til at få bejdset rapsen mod jordlopper. Bejdsemidlet er et neonicotinoid, en systemisk gift, som optages af rapsen og efterfølgende forgifter jordlopper og andre insekter, når de suger på planterne. I følge en artikel i tidsskriftet Science forgifter midlet også bier i rapsens blomstringsperioden næste forår.

Kommer der efterfølgende alligevel mange jordlopper, skal disse bekæmpes yderligere ifølge NAGs rådgivning. Det foreslås også, at der bør sprøjtes med et af mindst ni forskellige midler (Command CS, Kalif, Belkar, Agil 100 EC, Focus, Ultra, Dash, Kerb eller Karate 2,5 WG) for at undgå skadevoldere i form af forskellige ukrudtsarter, spilkorn eller insekter. Er der fugtigt i marken, skal der også sprøjtes med svampemidler. Endeligt skal der måske vækstreguleres med Caryx, samt sprøjtes mod agersnegle med Sluxx HP, dersom de dukker op. Ikke uforståeligt, at det naturlige dyreliv har det dårligt i rapsen.

Insekter, der besøger faunastriberne, kan med fordel anvende åndedrætsværn. Illustration: Niels Arnoldi Buus Pedersen.

Men det er ikke kun rapsen, som skal planteværnes. Det skal kornet også. Ikke mindre end 9 midler (DFF, Legacy 500 SC, Boxer, Roxy, Maya, Lexus 50 WG, Othello, Topik og Renol) er til rådighed for at udrydde ukrudt i kornet. Ofte med et behov for ikke mindre end to sprøjtninger alene i dette efterår. Nogle af sprøjtemidlerne er så persistente, at de kan være med til at forhindre en senere fremspiring af den nysåede raps efter næste kornhøst, dersom der ikke pløjes.

Ganske tankevækkende at læse NAGs planteværnsråd, når man læser om den postulerede effekt af faunastriberne. Kan et tre til ni meter bredt bælte kompensere for landbrugets afhængighed af giftsprøjten? For på trods af navnet ”planteværn” er alle de midler, der er anbefalet af NAG ganske giftige for alt andet end de planter, som landbruget ønsker at dyrke. Sprøjtemidlerne er en medvirkende årsag til, at dyrelivet i agerlandet har det skidt og er for konstant nedadgående.

Jeg ville gerne være optimist og tro på, at faunastriberne gavner. Men når 61,2 % af Danmark udnyttes intensivt til landbrug, så må biodiversiteten få det dårligt med eller uden nogle få faunastriber. Faunastriberne er en nydelig, men helt utilstrækkelig erstatning for de 150.000 hektar brakmarker landet mistede i 2007/2008, og som der aldrig er blevet kompenseret for. At markblokkene siden 2007 er blevet større og større og med endnu længere mellem markskellene forværrer kun problemerne for dyrelivet.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.