Med 83 km faunastriber i 2020 slår faunastriberne i Herning-Ikast Landboforening alle rekorder gennem fem år
Landmændene i Herning-Ikast Landboforening sår faunavenlige blomsterstriber langs markerne som aldrig før: 83 km er det blevet til i år – eller 10 km mere end sidste år.
Det fortæller Jens Simonsen, mangeårigt medlem af bestyrelsen for Herning-Ikast Landboforening, til landbrugsavisen. dk 18. maj 2020.
Simonsen var manden, som for fem år siden fik idéen til de grønne striber, som altså i år fejrer fem års fødselsdag.
Bredt sig til hele landet
Men selvom Herning-Ikast Landboforening var ’first- movers’ med striberne, har de nu, med lokale variationer, dels bredt sig til alle ejerforeningerne i Sagro og dels til andre landboforeninger landet rundt på tværs af bælter og Østersø.
“Hos os er de 83 km fordelt på 250 steder og det er i alt ca. 25 hektar fordelt i de to kommuner Ikast-Brande og Herning. Det er vi da lidt stolte over”, siger Jens Simonsen.
Fælles projekt
Jens Simonsen understreger, at en stor del af faunastribernes værdi beror på, at det er et projekt, der er skabt i et stort fællesskab med grønne organisationer og de lokale kommuner.
Et fællesskab, som har givet grobund for frugtbare og lærerige debatter om natur, for ikke at tale om kendskab til hinanden.
Da han i 2014 fik idéen, tog han kontakt til Danmarks Naturfredningsforening (DN) og til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) for at indlede en dialog om et fælles projekt.
Siden kom Biavlerne og De Stående Jagthundeklubber samt rådgivningsselskabet Sagro med. Efter et par møder var ideen klar, og grundlaget for at starte Faunastriber var skabt. Landmændene skulle selv lægge jord til samt betale maskinstationen for at etablere striberne, mens Kommunerne finansierede frøene fra sin grønne pulje.
I løbet af kort tid meldte 47 lodsejere sig som interesserede. Og de fik i 2015 tilsammen skabt de første 27 km faunastriber til gavn og glæde for alt fra insekter til agerhøns og harer. Siden er projektet vokset betragteligt, så faunastriberne i den oprindelige form er fordelt over et stort areal fra Struer i nord til Esbjerg i syd.
I dag er en række lokale kommuner også med og bl.a. Herning Kommune sponserer de frøblandinger, maskinstationer sår ud hos landmændene mod betaling.
Hvilke planter
Et af debatpunkterne gennem årene har været, hvilke planter, der skulle sås ud og hvad, de skulle hedde. Både ornitologer, biavlere og biologer i kommunerne har haft bestemte meninger om, hvad der var bedst.
Derfor er frøblandingerne endt med hjemmehørende arter, der er nøje udvalgt, så de tilgodeser den brede fauna, dvs. både insekter, fugle og pattedyr.
“Vi har fået en masse gode diskussioner: Hvad er god natur og hvad er ikke. I starten kaldte vi dem naturstriber, men det ændrede vi på opfordring til faunastriber. Det er et variationsprojekt, ikke et naturgenopretningsprojekt”, siger Jens Simonsen.
Hjælper bredt
Der er også hele diskussionen om, hvad der sker, når striberne bliver pløjet op efter bare et år – hvis insekter og bier har lagt æg i jorden. På den måde kan striberne ende som de rene dødsfælder for insekterne, mener nogle biologer.
Men man kan aldrig ramme plet med det hele, mener Jens Simonsen.
“Der er fordele og ulemper ved alt. Vi opfordrer landmændene til at lade striberne ligge så længe som muligt – men dilemmaet er, at de jo gror til i græs.”
Under alle omstændigheder er faunastriberne en god fødekilde for insekterne i planternes blomstringstid og de er et fint spisekammer for fuglene og for frøer og firben.
De danner desuden gode redesteder for hønsefuglenes kyllinger og de giver pattedyr som harer og hjortevildt et godt spisekammer over hele året.
Faunastriberne har spredt sig til det meste af landet
Desuden har landboforeninger på blandt andet Sjælland og i Nordjylland tilbudt deres medlemmer mulighed for lignende projekter, med afsæt i ideen fra Faunastriber.
”Oprindeligt havde vi slet ikke lagt nogen større plan for det. Så vi havde ikke i vores vildeste fantasi drømt om at det skulle blive så stort. Jeg er både glad og stolt over det”, siger Jens Simonsen.
Dejlig opmuntrende artikel om et dejligt initiativ!
Det er da alt andet lige et kæmpeskridt på vejen frem mod mere natur, mere mangfoldig natur og ikke mindst mere naturbevidsthed.
En kæmpe-stor forandring for dyrene i det åbne land, i stedet for en lidt ørkenagtig kornmark. Læhegn er jo enormt vigtige og hvis de som på billedet her også har et forland, oven i købet med vilde urter, så kan det ikke gøres bedre. Det har agerhøns og harer ikke mindst meget stort gavn af, det må lige være mums for dem. ;o) Helt ideelt selvfølgelig hvis striberne får lov til at være permanente og bare slås en gang i mellem, så det ikke ‘springer i skov’. ;o)
Jeg håber man vil overveje at udvide ordningen med en sti langs hegnene
/ nogle af faunastriberne? Det er faktisk ret svært at komme rundt i det åbne land og landbrugsland, fordi man i mange år har fjernet markveje og stier for at være så effektive med dyrkningen som muligt. Eneste veje er alt for mange steder kun asfaltvejen, der jo skal deles med biler og store landbrugsmaskiner. ;o)
Hvis en landmand kan afsætte jord til faunastriberne, så håber jeg der også kan blive plads til en smal sti langs med hegn og faunastriber, hvor det giver god mening?
Mange hilsner fra en vandre-glad borger tæt på det åbne landbrugsland.
Anna Sørensen