Den første egentlige lærebog i naturforvaltning for landmænd ”Landmanden som naturforvalter” blev udgivet på Seges forlag i januar 2021. Det fremgår af forordet, at der er tale om en målrettet lærebog til undervisningen i faget ”Naturpleje og naturforvaltning” på 2. hovedforløb i landbrugsuddannelsen
Faget naturforvaltning kom ind i uddannelsen som et obligatorisk kursus for et par år siden, men der fulgte ingen lærebog med, så uden en faglig bog til at understøtte læringsmålene, var den enkelt lærer på dybt vand. Det er der nu rettet op på.
I sig selv er det en betydningsfuld bog på grund af dens lødighed, men der er også tale om en bemærkelsesværdig sen udgivelse. Ved indvielsen af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1858 blev der oprettet tre uddannelsesretninger til dyrlæge, landinspektør og landbrugskandidat. Den sidste retning var landmandsuddannelsen, som altså har eksisteret i 162 år uden en grundig lærebog i forvaltningen af det naturgrundlag, som hele erhvervet bygger på.
Selvopfattelsen i store dele af erhvervet er ellers, at landmanden ”lever i, lever med og lever af naturen.” Det samme mener i øvrigt også mange politikere, senest f.eks. fødevareminister Rasmus Prehn (S), der anvendte sekvensen, da han holdt nytårstalen19 i januar 2021 hos Sønderjysk Landboforening. Se videon. Når man betragter naturens tilstand i Danmark i sammenligning med resten af Europa, vil de fleste nok erkende, at det grønne samliv mellem landmand og naturgrundlag længe har trængt til en gevaldig opstrammer.
”Landmanden som naturforvalter” har mange kvaliteter og egner sig vældig godt til undervisning af unge, men også som håndbog for etablerede jordejere. Sproget er nemt at læse, tilrettelæggelsen logisk og det faglige indhold i top, mens billedudvalget er rigt og relevant. Teksten giver masser af praktisk information om, hvordan en ansvarlig landmand bør prioritere, planlægge og udføre en målrettet og omkostningseffektiv naturindsats på sin egen bedrift. De mange levende cases med landmænd, der har gjort dette eller hint for naturen, er med til at skabe identifikation a la ’når han kan, så kan jeg vel også’ for de mere tilbageholdende.
Biodiversitetskrisen fremlægges ærligt og redeligt uden at glemme landmandens ansvar. Naturtyper og arter i landbrugslandet præsenteres, græsning som værktøj får hele 18 siders faglig tekst, og striben af småbiotoper fra vejkanter over jorddiger til gamle træer og levende hegn er beskrevet. Med den bog på skrivebordet er der ingen undskyldning længere i form af manglende viden. Hvis han vil, landmanden, så kan han nu få ren besked om alle de små tiltag, der tilsammen udgør et væsentligt bidrag til den større helhed, som et levende landskab gerne skulle blive igen i fremtiden.
Men om det nytter nok, har både landbruget og resten af samfundet til gode at få besked om.
Skal den alarmerende tilbagegang for naturens mangfoldighed bremses, er der et påtrængende behov for mere plads til naturen. Og skal regeringens ambition opfyldes om en 70 pct. reduktion af klimagasserne inden 2030, er der næppe heller nogen vej udenom en markant indskrænkning af landbrugets arealer. Hidtil er det kun blev til 15.000 hektar over de kommende 10 år, men det forslår som en loppe i en øde lade. Eksperter vurderer, at mellem 400.000 – 800.000 hektar er nødvendigt, selvom landbruget næppe er parat til at slippe mellem 15 og 30 pct. af deres arealer.
Mere plads til naturen er ikke et emne, der behandles i bogen.
Fakta
- ”Landmanden som naturforvalter” er udkommet på SEGES Forlag. Forfattere: Anne Erland Eskildsen og Heidi Buur Holbeck, SEGES Natur
- Bogen er på 128 sider og koster 169 kr.
- Du kan bestille bogen via seges.dk her: Landmanden som naturforvalter
- Se kan også få et smugkig i bogen her: Landmanden som naturforvalter – Indholdsfortegnelse
Historien har vist, at bønder til alle tider har været verdens dårligste naturforvaltere. Og at denne “naturbog” er udgivet på forlaget SEGES, gør ikke lødigheden bedre. Naturen har ikke været så forarmet siden vikingetiden. Bønder hærger landet. Ræven vogter gæs.
Ja, det svarer til at man aftaler med Skat , at man kontrollerer sin egen selvangivelse.
Nu er det forår og hele “Gylland” er indhyllet i stinkende svineafføring.
Her er virkelig tale om naturpleje !!
Pingback: Vejkanternes natur trues af gift og gødskning | Gylle.dk