Fjern vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse!

Vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse, som den tidligere regering vedtog skulle opstilles, foreslås fjernet igen. Det er fremsat et borgerforslag om at fjerne det.

Efter vildsvinehegnet er sat op, har det vist sig, at flere rådyr og mindst en kronhind er døde efter forfærdelige pinsler i hegnet. Mange fugle må også lade livet i maskerne i hegnet. Vi ved ikke hvor mange dyr, der kommer til skade i hegnet. Nogle dyr kan være kommet slemt til skade og gå rundt med skader i kortere eller længere tid efter mødet med hegnet. Måske er nogle dyr døde af skaderne, efter at have slæbt sig væk fra hegnet.

En gårdejer måtte skyde et såret rådyr, der sad fast i vildsvinehegnet og skreg i smerte. To gange inden for en måned har gårdejeren måtte aflive rådyr, der er kommet alvorligt til skade efter at have forsøgt at springe over vildsvinehegnet.

Rådyr er meget forsigtige og undgår i videst muligt omfang at bevæge sig ud på store veje, altså der hvor der er huller i hegnet. Ifølge Slesvig-Flensborg amts naturbeskyttelsesrådgiver vil de fleste rådyr hellere prøve at springe over hegnet.Han påpeger, at vildsvin derimod på ingen måde er forsigtige, når det kommer til trafikerede veje.

Endvidere fortæller naturbeskyttelsesrådgiveren, at vildsvin er meget intelligente og har en stor tilpasningsevne. Hvis de vil, skal de nok finde hullerne i hegnet, enten ved trafikerede veje eller vandløb.

Hegnet er halvandet meter højt, hvilket ikke er noget problem for voksne kronhjorte at springe over. Problemet opstår, når deres kalve ikke kan springe over.Samme problem har rådyr, da de er en del mindre end krondyr.Ujævnheder og højdeforskelle i terrænet kan desuden betyde, at de mindre hjorte og rådyr måske godt kan springe over hegnet den ene vej, men så ikke kan komme tilbage igen. Så kan det ske, at de bliver hængende, hvis de prøver alligevel.Det er især, hvis rådyr bliver skræmte, eller går i panik, de kan komme til at fejlbedømme højden på hegnet, inden de springer. Højden på gitterhegnet gør, at rådyr, der prøver at springe over, nemt kan få deres hove eller ben igennem hegnet, så de hænger fast.
Det er ikke acceptabelt, at dyr sidder fast i hegnet og lider en meget langtrukken, angstfuld og smertefuld død.

Hertil kommer at hegnet har negativ virkning på natur, landskab og naboforhold. Det sender nogle helt forkerte signaler til omverden, ikke mindst vores tyske naboer.

Hegnet er sat op for at undgå at afrikansk svinepest skal nå til landet med vildsvin, der indvandrer fra Tyskland.Men hegnet virker efter alt at dømme slet ikke til at holde afrikansk svinepest ude af landet.Den måde hegnet er konstrueret på med faunahuller ved veje og åer gør hegnet ineffektivt i forhold til at holde vildsvinene ude, idet de fint kan passere gennem naturlige åbninger i hegnet ved vej- og jernbanenettet. Hertil kommer mange vildsvin nok vil vælge at svømme over Flensborg fjordDer findes talrige eksempler på eksperter der udtaler, at hegnet ikke virker. Det er omvendt meget svært, for ikke at sige umuligt, at finde en ekspert, der mener hegnet har den ønskede effekt.

De store lidelser der påføres vildtet og fuglene, der sidder fast i hegnet, kan derfor på ingen måde retfærdiggøres, og da slet ikke af et hegn der ikke forhindrer smitte med afrikansk svinepest til danske svinebesætninger.

Smitten kan overføres på mange andre måder – bl.a. via insekter, madvarer, foder osv. – jfr. Fødevarestyrelsens skrivelse: Virus kan spredes ved direkte kontakt med inficerede svin, herunder vildsvin eller ved indirekte kontakt med bl.a. foder, strøelse og vand kontamineret med husdyrgødning, samt ved fodring med køkken- og madaffald, som indeholder virus. Forarbejdede fødevarer (fx pølser), der er sikre for mennesker, kan indeholde smitsomt ASF virus. De store geografiske spring i sygdommens udbredelse skyldes menneskelig aktivitet, eksempelvis hvor mennesker har medbragt inficeret kød, som er blevet brugt til fodring af svin, eller efterladt i naturen, og efterfølgende ædt af et vildsvin.

Den manglende effekt af vildsvinehegnet bakkes angiveligt op af EFSA, som er en forskningsinstitution under EU, hvor en ekspertgruppe har undersøgt effekten af vildsvinehegn på baggrund af den eksisterende internationale videnskabelige litteratur suppleret med erfaringer fra de EU-lande, der har vildsvin. Konklusionen er, at der ikke findes belæg for, at opsætningen af hegn over større strækninger er effektivt til at begrænse vilde svinearter i at brede sig.

Vi mener på den baggrund, at hegnet gør mere skade end gavn, og bør fjernes snarest. Støt kravet her.

Forslag stillet af:

Kontaktoplysninger: Anette S Reinholdt Jensen

E-mail: islandshest@live.dkTlf.nr.: 60682898