Møgbeskidte lastbiler kan bringe svinepest til Danmark

Det er lastbiler som denne, der hvert år kører 15 mio. danske grise ud af landet, men hvad kører de med af smittemateriale, når de vender tilbage? Bilen på billedet er dog ikke blandt de møgbeskidte fra Fødevarestyrelsens undersøgelse.

Tre ud af fire svinelastbiler havde tydelige spor af gammelt svinemøg og beskidt halm, når de vender tilbage til Danmark efter at have kørt levende smågrise til bl.a. Polen, som er ramt af svinepest. Der er tale om en sikkerhedsbrist, der gør åbenlyst grin med Folketingets omdiskuterede vildsvinehegn mod Tyskland til en pris af 124 mio. kr.

Landbrugspolitisk rådgiver Kristian Sloth, Greenpeace.

Fødevarestyrelsens kontroller har afsløret, at standarden er særdeles lav, når det gælder den ellers højt prioriterede rengøring af lastbilerne for at holde svinepesten uden for landets grænser.

Det oplyser Greenpeace den 13. juli 2018, efter at have søgt aktindsigt i Fødevarestyrelses kontrolrapporter.

»Det er forstemmende, at svineeksport-branchen selv slæber potentielt smittefarlig skidt og møg ind i landet samtidig med, at politikere trodser sund fornuft med et hundedyrt vildsvinehegn og nedskydning af raske vildsvin for at beskytte netop svineeksporten mod svinepesten,« siger Kristian Sloth, der er landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace.

Ingen danske myndigheder kontrollerer, om de møgbeskidte lastbiler har været inde i de højrøde risikozoner i Polen, til trods for at der angiveligt skulle være lokaliseret danskejede svinefabrikker i de ramte polske områder. Smitten har bredt sig yderligere mod vest siden august 2017, uden at Fødevarestyrelsen har opdateret sit kortmateriale.

Fødevarestyrelsen har de seneste måneder som en del af en større kampagne kontrolleret flere hundrede dyretransporter, der kører ind i Danmark efter at have afleveret danske grise i blandt andet Polen, hvor den frygtede afrikanske svinepest (ASF) hærger.

På sin hjemmeside skriver Fødevarestyrelsen: »Transportmidler, der ankommer til Danmark fra berørte områder med ASF, kan medbringe smitte, hvis transportmidlerne ikke er tilstrækkeligt rengjort og desinficeret. Et udbrud af AF i Danmark kan koste 2 milliarder kroner og op til 10 milliarder kroner.«

Efter at have afleveret levende smågrise i udlandet, blev dyretransporterne uanmeldt kontrolleret nær den danske grænse, og her havde knap tre ud af fire lastbiler tydelige spor af gammelt svinemøg og beskidt halm, hvilket udløste et påbud på stedet. Kontrollerne blev foretaget ved de vaskehaller, som branchen selv driver i Padborg og Nakskov.

Svinegylle regnes for højrisikomateriale, når det gælder spredning af afrikansk svinepest, men alligevel tager svineindustrien ganske let på problemerne. Det afslører Fødevarestyrelsens tilsyn Foto: Fødevarestyrelsen.

18 procent af lastbilerne fik forbud mod at køre videre
Aktindsigten dokumenterer altså, at Polen og de andre lande, hvor dyretransporterne har afleveret svin, langtfra overholder et EU-krav om, at dyretransporter skal rengøres umiddelbart efter, at dyrene er læsset af, understreger Greenpeace.

Men også længere fra den dansk/tyske grænse har myndighederne ifølge aktindsigten afsløret alvorlige brud på reglerne, der altså skal forhindre svinepesten i at ramme Danmark.

90 dyretransporter, der havde været en tur igennem erhvervets egne vaskehaller, blev kontrolleret ved såkaldte samlesteder eller ved svinefarme, hvor de skulle hente nye grise til udlandet. 16 var så beskidte, at de fik forbud mod at køre videre. Det svarer til knap 18 procent.

End ikke branchens egne vaskehaller gør altså bilerne ordentligt rene, og det øger risikoen for indførsel af svinepest i landet, understreger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace.

»Hvert eneste døgn året rundt vender gennemsnitligt 80 dyretransporter tilbage til Danmark efter at have afleveret levende dyr i udlandet. Noget tyder på, at erhvervets vaskehaller ikke kan nå at gøre så mange biler ordentligt rene, siden næsten hver femte i kontrollen stadig har rester efter svinemøg og halm efter en tur gennem hallerne,« siger han.

Kristian Sloth henviser til, at et flertal i Folketinget har besluttet at bruge over 100 millioner skattekroner på blandt andet at rejse et vildsvinehegn langs den dansk/tyske grænse.

Afsløringerne vækker vrede hos de politikere, der står tilbage med ansvaret for det ineffektive, men milliondyre vildsvinehegn i Sønderjylland, så Greenpeace står ikke alene med sin kritik af de beskidte svinelastbiler. Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen kalder også til kamp mod sløseriet. Til DR udtalte han 7. juli 2018: – Vi vil ikke finde os i, at man ikke kan finde ud af at vaske bilerne. Det skal bringes på plads og i orden.

»Der er mange gode grunde til at skære markant ned på den kolossale danske eksport af både grisekød og levende svin. Produktionen belaster klimaet voldsomt, og også naturen, vandmiljøet og biodiversiteten betaler en høj pris for den eksorbitante kødproduktion,« vurderer den landbrugspolitiske rådgiver.

»Denne seneste afsløring demonstrerer, at kødproduktionen og kødeksporten er blevet så stor, at end ikke noget så simpelt som at rengøre de mange dyretransporter fungerer,« siger Kristian Sloth.

2018 ventes at blive rekordår for danske svinebønder med en samlet eksport af omkring 15 millioner levende grise, mens endnu flere slagtes herhjemme.

Hysterisk reaktion fra landbruget

Afsløringen af de møgbeskidte svinelastbiler har udløst voldsomme reaktioner i landbrugets højborg i hjertet af København, hvor en rasende formand for Landbrug & Fødevarer har afsendt en bandbulle mod Danmarks Radio, fordi mediet har omtalt nyheden. Han stiller seks skarpe spørgsmål til generaldirektøren, hvoraf det første lyder:

“Hvorfor er jeres interview med Landbrug & Fødevarers medarbejder nærmest klippet helt ud af udsendelsen? Vores afdelingschef for Veterinær & Kvalitetsforhold, Bent Nielsen, medvirkede ellers i et længere interview, hvor han afslutningsvist nævner en række tiltag, der skal mindske risikoen for et udbrud af afrikansk svinepest.”

Han påstår videre, at branchen har også selv besluttet, at lastbiler, der har været i områder, hvor der tidligere er fundet afrikansk svinepest, er i syv døgns karantæne, før de må køre ud til en dansk besætning, men oplyser dog intet om, hvordan det går med kontrolle af den ordning. I en lettere klynkende tone angriber Martin Merrild derefter hele omverdenen for ikke at forstå svineindustriens forhold:

Minkavler Martin Merrild er formand for hovedparten af de danske landmænd.

“DR siger, at politikere og eksperter undrer sig over, at vi ikke tager truslen om svinepest alvorligt i dansk landbrug. Vil de venligst finde mig en eneste politiker eller ekspert med respekt for sig selv, der mener det? Vi mener netop ikke, at lovgivningen er tilstrækkelig, og det skulle både myndigheder, forskere og politikere gerne være klar over,” siger Martin Merrild.

“Vi kan og skal gøre det endnu bedre, men vi vil ikke beskyldes for sløseri, når sandheden er, at vores landmænd går væsentligt længere end lovgivningen for at øge smittebeskyttelsen,” påstår Merrild derefter og konkluderer, at “man har næppe forsøgt at forstå de danske svineproducenter, hvis man tror, at de tager let på sygdomme, der kan ramme deres grise, ødelægge bedriftens økonomi, begrænse branchens eksportmuligheder, lamme flere af vores lokalsamfund og nedlægge gode, danske arbejdspladser.”

 

FAKTA om dyretransporter
59 dyretransporter blev kontrolleret, efter at de var kørt ind i Danmark men inden de blev vasket og desinficeret i erhvervets egne vaskehaller. Heraf fik de 42 et såkaldt straksforbud mod at køre videre, før de kunne fremvise dokumentation på desinfektion. Det svarer til, at 71,2% af de ankomne lastbiler var møgbeskidte.
90 dyretransporter blev kontrolleret rundt om i landet, efter at de var blevet vasket og desinficeret i svineerhvervets egne vaskehaller i henholdsvis Padborg og Nakskov. 16 af de kontrollerede biler fik straksforbud mod at køre videre. Det betyder, at 17,8% af bilerne var møgbeskidte selv efter at have været igennem de danske vaskehaller.

Kilde: Greenpeace, aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontrol af dyretransporter

Sidste nyt!

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen giver ikke meget for landbrugets klynkeri. Han vil have bøderegn over de beskidte lastbiler.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen kræver den 20. juli, at Fødevarestyrelsen strammer op og udfører kontrollen tilfredsstillende.

Ledelsen i Fødevarestyrelsen skal fremover fokusere langt kraftigere på, at kontrollen med ulovlige dyretransporter følges til dørs med bøder og politianmeldelser. Det skal blandt andet ske ved at afsætte de rette ressourcer til kontrollen.

– Hændelsesforløbet er klart utilfredsstillende og viser, at der er begået fejl. Der har været et uacceptabelt rod i Fødevarestyrelsen, og jeg har derfor bedt styrelsen om straks at rette op, så der fremover er bedre kontrol med transporterne af dyr. Vi skal både sikre, at dyrene ikke lider unødig overlast, og at lovlydige transportører ikke underbydes af firmaer, der måtte se stort på reglerne.

Det fastslår miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen som reaktion på den redegørelse, som ministeren bestilte i juni efter, at han var blevet orienteret om, at Fødevarestyrelsen ikke har haft tilstrækkeligt fokus på danske og udenlandske vognmænd, der forbrød sig mod reglerne for transport af levende dyr ud af Danmark.

Om placering af et ansvar for den mangelfulde administration siger Jakob Ellemann-Jensen:

Departementschef Henrik Studsgaard skal hive de ansatte i ørerne.

– Jeg har bedt departementschefen om, at fejl og svigt, der kan sanktioneres, vil blive sanktioneret på passende vis over for ansvarlige på direktionsniveau. Derudover vil Fødevarestyrelsens direktør blive bedt om at påtale sagen over for de involverede chefer i Fødevarestyrelsen.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har desuden bedt Fødevarestyrelsen lave en analyse af stikprøvekontrollen med transport af dyr for at undersøge, om kontrollen kan forbedres og fokuseres der, hvor der erfaringsmæssigt kan være problemer med overholdelse af reglerne.

Fødevarestyrelsen har i juni 2018 som følge af sagen politianmeldt 925 overtrædelser af reglerne for transport af levende dyr ud af Danmark.

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.