Fødevareminister Jacob Jensen (V) holder fast ved sit forældede landbrugssyn

Regeringens økologistrategi mangler nye initiativer og forsømmer eksisterende succes-indsatser, påpeger alle væsentlige aktører indenfor området

Regeringens økologistrategi, som netop er blevet offentliggjort, forpasser på centrale områder muligheden for at understøtte en positiv udvikling i sektoren, og dermed bidrage til at nå målene i landbrugsaftalen om en fordobling af det økologiske areal, forbrug og eksport frem mod 2030.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer, den 1. december 2023. Udtalelsen støttes af:

Landbrug & Fødevarer Økologi

Dansk Industri

Økologisk Landsforening

Forbrugerrådet Tænk

Danmarks Naturfredningsforening

Kost og Ernæringsforbundet

Dansk Vegetarisk Forening

Dansk Erhverv

Horesta

Biodynamisk Forening

Rådet for Grøn Omstilling

Plantebranchen

Madland

De påpeger, at strategien kun rummer et begrænset antal konkrete nye initiativer og samtidigt ikke fastholder væsentlige eksisterende indsatser, der har været med til at drive udviklingen fremad.

Det drejer sig blandt andet om bevarelse af Det Økologiske Spisemærke og eksportunderstøttende økologiarbejde. Disse velfungerende og betydningsfulde indsatser er ikke prioriteret i finansloven, og de er heller ikke løftet i økologistrategien. Samtidigt er midlerne til markedsfremme under Fonden for Økologisk Landbrug reduceret væsentligt og ligger dermed langt fra tidligere niveau for investering i det økologiske marked.

Strategien adresserer heller ikke en fast finansiering af til hhv. økologiforskning og Innovation, så man kan sikre et kontinuerligt forsknings- og udviklingsmiljø på et højt kompetenceniveau samt deling af ny viden.  Økologi er ”en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget” står der i Landbrugsaftalen fra oktober 2021. Fordobling af det økologiske areal reducerer landbrugets klimaudledning med 0,5 mio. tons CO2e og vil være ”til gavn for miljø, drikkevand og natur”. Det kræver imidlertid fortsat investering i udvikling, vidensdeling og implementering af ny viden. Her spiller Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) og Innovationscenter for Økologisk Landbrug en vigtig rolle.

– Vi er skuffede over, at strategien ikke i langt højere grad rammer bedre plet i forhold til, hvilke centrale indsatser, der bør sættes i værk og hvilke af de eksisterende, der skal føres videre og styrkes for at nå målene. Jeg kan kun være uforstående overfor, at man blandt andet sparer det eksportunderstøttende økologiarbejde væk i Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Det er vigtige indsatser, som skal sikre, at der skabes afløb for flere økologiske varer i takt med at produktionen vokser, som man nu fjerner, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.

– Det er bekymrende, at der sker en generel nedskæring i Fødevarestyrelsens eksportarbejde, herunder også på økologiområdet. Vi har tværtimod brug for det modsatte for at den danske fødevaresektor kan fastholde og udvikle eksporten af danske fødevarer, siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.

– Regeringen er gode til at tale om ansvarlighed. Den nye økologistrategi er simpelthen det modsatte: uansvarlig. Hvis økologien skal nå de mål, som regeringen selv har sat sig. Økologien er et middel til at få et landbrug med et lavere klimaaftryk, mere natur, rent havmiljø, rent drikkevand og et godt liv til dyrene i landbruget, men økologistrategien leverer ikke, hverken på udbredelse eller udvikling af økologien, siger Louise Køster, forperson Økologisk Landsforening

– De offentlige køkkener serverer hver dag 1 mio. måltider og har derfor en kæmpe betydning for danskernes sundhed og madvaner. Her har de politiske økologimålsætninger været helt afgørende for at udbrede grøn og planterig mad i kantiner, børnehaver, plejehjem mm. Derfor er det også nedslående, at regeringens nye strategi er så uambitiøs og mangelfuld ifht både finansiering og konkrete initiativer. Og det er decideret uforståelig, at regeringen nedlægger Det Økologiske Spisemærke, som både har øget sundhed, øget økologisk produktion, udbredelse af planterige fødevarer og faglig stolthed i køkkenerne, siger Michael Allerup Nielsen, næstformand, Kost og Ernæringsforbundet.

– Det Økologiske Spisemærke er en meget effektiv løftestang til at nå klimamålene, da det bidrager til at fremme grønne måltider i de professionelle køkkener over hele landet. Mærket har dermed stærke synergier med de officielle kostråd og de øvrige indsatser for at gøre Danmarks verdensførende indenfor plantebaserede fødevarer. Det er derfor udtryk for dårlig dømmekraft at nedlægge det, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

-Med sine knap 3500 registrerede spisesteder har Det Økologiske Spisemærke vist sig som en effektiv måde til at få udbredt økologien, og fremme en bæredygtig omstilling i offentlige og private køkkener. Vi ved, at der både i køkkenerne og blandt deres leverandører er blevet arbejdet hårdt på at ændre vaner og systemer samt implementere nye løsninger, så de særlige økologiprocenter kunne nås og fastholdes. Alt dette arbejde vil nu gå tabt, hvis Det Økologiske Spisemærke nedlægges, og det finder vi helt forkert, siger Saoirse Andersen, Fagchef for Fødevarer, Dansk Erhverv.

– Vi skal spise grønnere og mere økologisk. I den omstilling af vores madvaner er Det Økologiske Spisemærke central, og mærkningen giver restauranter, caféer og kantiner mulighed for at vise omverdenen deres grønne fremskridt. Mange virksomheder har allerede investeret i omlægningen, og andre lande gør Danmark kunsten efter. Derfor er det uforståeligt og virker uigennemtænkt, at regeringen nu nedlægger Det Økologiske Spisemærke og dermed spænder ben for mere økologi i udespisebranchen, siger Tine Skriver, fødevarechef i HORESTA.

Den offentlige vurdering stik modsat

I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens økologistrategi den 1. december 2023 har fødevareminister Jacob Jensen (V) udsendt en pressemeddelelse, hvor han sætter retningen for regeringens ambitioner om fordobling af det økologisk areal, forbrug og eksport frem mod 2030 og samtidig giver et overblik over de initiativer, der efter ministerens mening vil styrke økologien i Danmark.

Blandt initiativerne tæller ministeren blandt andet de ca. 3,6 mia. kr., der udbetales frem til 2030 som økologisk arealtilskud, men undlader at fortælle, at det ikke er noget nyt ’initiativ’ men blot en videreførelse af årtiers tilskud. De øvrige initiativer, der nævnes, omfatter den grønne fødevarepolitiks krav om mindst 60 pct. økologi i de statslige kantiner nævnes sammen med 70 mio. kr. afsat under forskningsreserven i 2024 for at styrke økologiforskningen.

Strategien indeholder angiveligt også initiativer som oprettelse af et dialogforum om økologi og et styrket samarbejde mellem offentlige myndigheder om omlægning af offentlige arealer til økologi. Desuden nævnes mulighederne for at få mere økologisk gødning fra biogas, fremme af økologisk drift omkring drikkevandsboringer og mere økologi ind i højskoler og efterskolers køkkener, hvilket dog alt sammen er gamle travere, der er blevet fremlagt adskillige gange i de seneste årtier.

Her er ministerens egen begejstrede udlægning af sin strategi:

Bannerbillede: Pressefoto/Økologisk Landsforening