Først skulle den fredes, så skulle den ikke – nu skal den igen – måske…

Kommunen der ikke ville frede naturen – en komedie i tre akter

Allerførst var det Danmarks Naturfredningsforening, der ønskede at frede klinten, men kommunens gamle borgmester og flertallet af kommunalbestyrelsen ville ikke høre tale om det. Man satte alle sejl til for at forpurre fredningen. Men fredet blev klinten – i 48 timer! Så slog det politiske rænkespil til, og afgørelsen blev ændret til et afslag. Dette drama udspillede sig i 2004.

Ti år senere vil kommunens nye Venstre-borgmester så alligevel frede klinten. Denne gang holdt beslutningen lidt længere end de to døgn, men alligevel kun i et par uger i det tidlige forår 2015.

Pludselig svævede borgmesteren ikke længere i den vildfarelse at en fredning skulle være nødvendig. ”Nogen” havde fået ham på andre tanker. Han ville alligevel hellere indgå en frivillig aftale med de berørte lodsejere.

Den fik han i foråret 2015, men den var så ringe, at flertallet i kommunalbestyrelsen erklærede sig utilfreds og satte borgmesteren på plads. Flertallet vedtog at sætte en fredningssag i gang, men samtidig ville man forsøge endnu en gang med en frivillig aftale.

Forvirret? Tag det helt roligt – det hele kan sagtens blive meget værre. Her kommer den farceagtige fortælling om fredningen af den verdensberømte Stevns Klint.

Første akt
Gennem længere tid havde Danmarks Naturfredningsforening arbejdet på at sikre offentligheden adgang til det enestående geologiske fænomen – Stevns Klint med fiskeleret – men kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune med borgmester Lars Asserhøj (V) i spidsen havde ikke de samme høje tanker om klinten, og man havde erklæret sig som indædte modstandere af en fredning.

Sagen kørte op i en spids, så den endte med at blive indanket for den højeste fredningsmyndighed, Naturklagenævnet, der besluttede at bese fænomenet. Da nævnet tirsdag 29. juni 2004 besøgte Stevns Klint for at tage stilling til fredningen af den 26 kilometer lang trampesti langs klinten, som de lokale lodsejere hidtil havde haft monopol på, besluttede et lille flertal i nævnet at sige ja til fredningen.

Så fredet blev klinten – i 48 timer! Afgørelsen blev nemlig omstødt efter en hidtil uhørt politisk pression fra Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af nævnet.

Truet på livet
Umiddelbart efter besigtigelsen voterede nævnets medlemmer og stemmerne stod 5-4 for en fredning. Den afgørende stemme blev leveret af Naturklagenævnets viceformand, Per Schou Christiansen.

Nævnets medlemmer har tavshedspligt, men ifølge flere kilder, som Danmarks Radio efterfølgende talte med, truede to af de politiske udpegede nævnsmedlemmer, nemlig Ole Pilgaard Andersen, der var udpeget af Dansk Folkeparti, og Venstres Jens Vibjerg, derefter med, at det ville få »politiske konsekvenser for nævnets eksistens«, hvis fredningen blev fastholdt.

Derefter tog viceformand Per Schou Christiansen hjem og vendte sagen med formanden for Naturklagenævnet. To dage efter faldt den officielle afgørelse: stemmerne stod nu 5-4 mod en fredning. Dermed var fredningssagen faldet.

Anden akt
Ti år senere lykkedes det Stevns Kommune at opnå anerkendelse af klinten som en verdensarvslokalitet på UNESCO’s liste. Dermed var der atter lagt op til en debat om fredning af det geologiske fænomen, og den nye Venstre-borgmester var ikke i tvivl:

»Stevns Klint har enestående universel værdi, og derfor har vi en helt særlig forpligtelse til at sikre nuværende og kommende generationers adgang til klinten,« sagde borgmester i Stevns Kommune Mogens Haugaard Nielsen (V) i en pressemeddelelse 15. januar 2015.

Denne gang gik Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening hånd i hånd. Sammen ville man frede den lodrette del af Stevns Klint samt en trampesti, der giver adgang til den enestående natur. Man ønskede ikke længere at leve med en frivillig aftale med lodsejerne, fordi dette grundlag – ifølge borgmesteren – ville være for usikkert, fordi de private lodsejere til hver en tid ville kunne opsige aftalen.

I forvejen var der ”huller” i stiforløbet, fordi enkelte lodsejere ikke ville være med, og gennem tiden havde der også været sammenstød mellem koleriske lodsejere og intetanende turister på afveje. Stevns Kommune tog straks et juridisk initiativ, der midlertidigt sikrede trampestien og klinteprofilen ved at nedlægge et foreløbigt forbud mod ændringer.

Men to måneder senere var borgmester Mogens Haugaard (V) kommet på andre tanker. Han kunne ikke længere anbefale en fredning af Stevns Klint og havde dermed foretaget en vaskeægte kovending. Kækt begrundede han sin markante holdningsændring i Dagbladet, 22. marts 2015:

– Jeg kalkulerer altid med en »risiko« for at blive klogere. Og det er jeg blevet i denne sag, hvor jeg mener, at vi som politikere hidtil har fået en mangelfuld sagsfremstilling, hvor vi ikke har været bekendt med, at der er en stor risiko for at tabe en fredningssag.

Borgmesteren var blevet klogere efter et møde i februar med lodsejerne bag de tidligere frivillige aftaler angående trampestien. På mødet havde de givet kraftigt udtryk for deres modvilje mod en fredning, og borgmesteren havde efterfølgende modtaget adskillige bekymrede henvendelser fra lodsejerne. Flere fremførte, at fredningsforslaget ikke ville være realistisk med henvisning til resultatet af den gamle fredningssag.

En vigtig rolle for borgmesterens vægelsindede opførsel spillede også en advokatvurdering, som kommunen havde betalt for. Den sagde ret entydigt i sit svar, at chancerne for at vinde en fredningssag er små, mente borgmesteren og sigtede til denne besynderlige formulering i advokatens vurdering:

»Jeg finder ikke, at det er muligt at fortolke situationen på denne måde, at der er vished eller en til vished grænsende sandsynlighed for, at et fredningsforslag vil gå igennem. Tværtimod.«

Nu ville borgmesteren så alligevel nøjes med en frivillig aftale med lodsejerne. Danmarks Naturfredningsforening var stærkt forundret over borgmesterens nye holdning, men farcen var først lige begyndt. Tre måneder senere ændrede borgmesteren atter sin holdning.

Kommunalbestyrelsen skulle på sit møde 25. juni 2015 tage stilling til et forslag om en frivillig aftale om trampestien med lodsejerne langs Stevns Klint. Borgmester Mogens Haugaards frivillige aftale blev ikke godkendt af kommunalbestyrelsen, hvor 11 medlemmer stemte imod og 8 medlemmer stemte for.

– Kommunalbestyrelsen kunne i aften ikke godkende den frivillige aftale. Derfor går Stevns Kommune nu i gang med arbejdet med at frede trampestien og klinteprofilet, udtalte Mogens Haugaard Nielsen, men han tilføjede: – samtidig med at vi fortsætter dialogen med lodsejerne om en frivillig aftale.

Tredje akt
Med denne dobbeltbeslutning var forvirringen total. Man ville fortsætte fredningssagen, men samtidig arbejde videre mod en frivillig aftale. Der står sagen i dag, og reelt aner – hverken lodsejere eller borgere og da slet ikke borgmesteren – hvad der kommer til at ske.

Kommunen betragter de lodsejere og naboer, som bor ved Stevns Klint, som vigtigste samspillere i en eventuel fredning af Stevns Klint, til trods for udnævnelsen til verdensarvslokalitet. Efter sommerferien indleder kommunen derfor endnu en dialogrunde, hvor kommunens medarbejdere tager på besøg hos alle lodsejere.

Her kan ejerne af jorden langs klinten endnu en gang komme til orde og endnu en gang give deres besyv med på fredningssagen. ”Der kan jo være helt forskellige behov forskellige steder langs klinten, og derfor finder Stevns Kommune det vigtigt at sørge for, at alle kan komme til orde”, hedder det i en udtalelse fra kommunen, uden at man specificerer, hvilke behov der tænkes på.

Denne proces kører videre helt frem til 1. september, hvor kommunal-bestyrelsen 3. september tager endelig stilling til, om man politisk set vil satse på en frivillig aftale eller en fredning.

Måske.