På hovedvej 8, omtrent halvvejs mellem de imponerende slotte Egeskov og Brahetrolleborg, ligger den sydfynske landsby Krarup. Landsbyen er omgivet af et ensformigt og artsfattigt kulturlandskab, domineret af marker og plantager med juletræer og pyntegrønt og større produktionsskove med mange udsatte herregårdsfasaner, men nu lyser Krarup kirkebakke op
Krarup kirke ligger på en markant bakketop, hvorfra der er milevid udsigt, især mod vest: i det fjerne skovene vest for Arreskov Sø, Svanninge Bjerge og Jordløse Bakker.
Herude holder noget af Fyns bedste natur stand: fredfyldte skovstrøg med hasselmus, duehøg og skovsneppe, orkidérige enge, sure moser med soldug, tranebær og bølle-blåfugl, overdrevsbakker med kobjælde, lyng-star, okkergul pletvinge og violetrandet ildfugl.
Krarup sogn er ikke just med i den liga – der er ikke her levnet megen plads til vild flora og insektliv. Kirkebakkens tørre og næringsfattige sydvendte græsskråning har i mange år fået sin ugentlige omgang slåning med kirkens muskuløse havetraktor, i overensstemmelse med bestemmelserne i graverens regulativ. Det er også en praksis i pagt med den kultur, der stadig er så udtalt på landet: Det skal se ordentligt ud i haver, parker, rabatter, vejsider og offentlige arealer. Ellers begynder folk at snakke og ligefrem klage over slendrian og ukrudtsfrø, der spreder sig.
Men nu har Krarup menighedsråd vovet at nærme sig princippet ”vild med vilje”: Bakken er ikke blevet slået de sidste par måneder, bortset fra nogle brede ”stier”, som skal signalere kontrol og hensigt. Flora og insekter har kvitteret prompte: Ved et besøg på skråningen en solrig formiddag for nylig afslørede en konstant, dæmpet summen, at insekterne har en fest: Der er en variation af arter af humlebier, bier og svirrefluer – foruden mindst tre arter sommerfugle. Alle tiltrukket af et flor af blæresmælde, prikbladet perikum, ager-snerle, håret høgeurt, alm. kongepen, hejrenæb, røllike mm – udover græsserne. Et enkelt sted stod nogle blomstrende pomerans-høgeurter og glødede orangerødt i solen. Bakkens frøbank har således i år fået lov til at komme i vækst og blomstring. Bliver arealet slået til september og høet fjernet efter det er tørret og frøene drysset af, vil næste års blomstring blive styrket, og blomstrende urter vil få yderligere fordel fremfor græsarterne. Det gavner artsrigdommen – også hvad småfugle angår.
Folkekirken administrerer betydelige arealer ud over det danske land. Det kan være, at der enkelte steder bliver sprøjtet ”ukristeligt” på kirkegårdsdiger og andre steder, men et stigende antal sogne tilslutter sig bevægelsen ”Grøn kirke”, med fokus på biodiversitet, miljø og klima. Krarup kirkebakke kommer ikke lige til at konkurrere med Jordløse Bakker. Men nu er der kommet en lille grøn oase midt i Krarup sogns mere ordinære produktionsland. Hvad kan det ikke blive til?
Man kan når man vil…., og her er viljen tilstede. Dejligt. På mine kanter er violetrandet ildfugl nærmest forsvundet, bølle-blåfugl har jeg 2 gange set på Spjarupvej 11.
Mange tak for opløftende informationer og billeder om gode bæredygtige tiltag på Folkekirkens jorder.
Ja, endnu et bevis på, at biodiversitet sagtens kan fremmes uden brug af dyrs sult, lidelse og død, som skal foregå i miljøministerens rewilding