Oversvom_briksevadBro

Det såkaldte videncenter SEGES, der drives af Landbrug & Fødevarer, har i januar 2015 udgivet publikationen Dansk Markdræningsguide, der samler al eksisterende viden om dræningsproblematikken i dansk landbrug. Guiden påpeger, at danske agroproducenter forsømmer at vedligeholde hundredetusinder af kilometer markdræn med det resultat, at der står vand på markerne, og afgrøderne tager skade.

Dræning er et grundvilkår for planteproduktionen i Danmark, skrives det i guiden. Ved dræning fremmes afstrømningen af overskudsvand i rodzonen således, at der til stadighed opretholdes et passende luftskifte til planterødder og mikroorganismer. Samtidig forbedres forholdene for planternes næringsoptagelse og vækst. Jordens bæreevne forbedres, og afvandingen af arealet bliver mere ensartet.

En god dræningstilstand er af grundlæggende betydning for mulighederne for blandt andet frit afgrødevalg, rettidig såning, hensigtsmæssig jordbearbejdning og ukrudtsbekæmpelse samt nogenlunde ubesværet færdsel på markerne under høst. Dræningen fjerner overskudsnedbør og sænker grundvandsspejlet, således at rødderne kan udvikle sig ned i en større rodzone, hvorved afgrøden får mulighed for et større og kraftigere rodnet, der kan forbedre adgangen til vand og næringsstoffer.

Guiden nævner to årsager til, at der er behov for dræning:
1) grundvandet står for højt (lavtliggende, flade jorder).
2) vandet synker for langsomt i undergrunden (de fleste lerjorder i Østjylland og på Øerne).

DrænBehov
Uddrag fra drænguiden, der er udgives af SEGES.

Dræningens omfang i Danmark
I Danmark er cirka halvdelen af landbrugsarealet drænet, hvilket svarer til cirka. 1,4 mio. ha. I Jylland er cirka 40 procent af landbrugsarealerne drænede, mens cirka 80 procent af øernes landbrugsarealer er drænede.

Der er drænet cirka 250.000 hektar humusjorde i Danmark. Drænsystemernes levetid på humusjord er ca. 30 år, hvorved der vil være behov for omdræning af cirka 8.000 ha pr. år. Sættes levetiden for de resterende drænsystemer til cirka 60 år, så vil dette areal, der dækker cirka 1.150.000 ha, have et omdræningsbehov svarende til omkring 19.000 ha pr. år. Årligt vil der således være et samlet behov på cirka 27.000 ha. Opgørelserne er dog usikre, da der ikke findes undersøgelser af nyere dato.

Landbrugets manglende rettidige omhu med omdræning kan forklares med de høje udgifter. Det er billigst at dræne på jordboniteterne 5 og 6, som er beliggende op til vandløb, hvorved lange, store hovedløb ikke er påkrævet. Der er ikke okker i jorden, og der er et rimeligt fald på drænene på 3-5 promille. Drænene lægges med drænplov, og arealet er på 10 ha eller mere. Drændybden for sidedrænene er 100-110 cm.

Oversvom_Briksevad_mose
De fleste vinteroversvømmelser kan ingen dræn gøre noget ved, ej heller nyttesløs oprensning af vandløb. Det er simpelthen et vilkår, man må dyrke sit erhverv på.

Et sådant areal udført med drænplov koster typisk mellem 16.000 og 17.000 kr./ha i udførelse.
Ved alle andre jordtyper skal regnes med højere priser pr. ha. Eksempelvis i arealer med okker og meget finkornede jordtyper, som skal pakkes med savsmuld eller filtergrus, vil prisen nemt kunne være det dobbelte.

Har man f.eks. et areal på 10 hektar beliggende så langt fra recipienten, at der kræves en 500 m lang Ø 200 mm hovedledning, som nemt kan koste 150 kr. pr meter, giver det 75.000 kr. som skal for-deles på de 10 ha, hvorved vi så har en ha pris på 24.000 kr./ha selv på et areal der burde være billigt at dræne.

Hvis der kræves etablering af et pumpeanlæg til et projekt på 10 hektar, vil omkostningerne til et sådant anlæg, totalt med strøm, kabler og diverse myndighedstilladelser typisk være 100.000 kr.

Her finder du hele guiden.

Comments are closed.