Det er en klar misforståelse, at en hvedemark skulle kunne fjerne CO2 fra luften, og importen af sojaskrå til svinefoder er til stor skade for bevarelsen af Amazonas regnskove
Af Søren Mark Jensen, biolog og geograf
KOMMENTAR Formanden for Landbrug og Fødevarer, landbrugets største interesseorganisation, Søren Søndergaard, havde for nylig en stort opsat artikel i Frederiksborg Amtsavis, hvor han simulerede en familiær og hyggelig samtale med sin søn, som han forklarede, hvor synd det dog er for dansk landbrug, og især for oksekødsproducenterne, at de snart kan rammes af en CO2-afgift. Hans forklaring til sønnen var den sædvanlige om at dansk landbrug er meget klimabevist og bedre end de andre landes.
Dansk landbrug burde afholde sig fra at fortælle børnene falske eventyr
Det gik jeg lidt i rette med i en opfølgende artikel, hvor jeg bl.a. kort omtalte de kedelige skovfældningsaspekter ved importen af sojaproteiner fra de sydamerikanske dyrkningsflader.
Det ledte til en hurtig modreaktion fra en flittig skribent i avisen, Holger Skjerning fra foreningen Reel Energi Oplysning (REO), som i et indlæg i amtsavisen den 19. maj 2023, udtaler, at jeg begår alvorlige fejl og er meget upræcis i mit indlæg.
Skjernings to – lidt spøjse indvendinger – går på at jeg skriver, at der importeres ”store mængder” proteinrig soja til opfedning af de ca. 200 mio. husdyr, der årligt produceres i den danske dyreindustri, og at jeg ikke erkender, at dyrkning af soja, og såmænd også danske afgrøder, resulterer i optag af CO2 fra luften, og at dyrkning af afgrøder derfor skal opfattes om en klar klimagevinst.
Den første indvendig kan man nok have forskellige meninger om, mens den anden er direkte forkert.
Med hensyn til størrelsen af importen af soja fra Sydamerika til de danske industristalde er den som bekendt på 1,7 mio. tons årligt, hvilket kan omregnes til 300 kg importeret soja pr. dansker pr. år. Det synes jeg, er voldsomt, og det svarer – trods danskernes sørgelige verdensrekord i kødspiseri – til tre gange mere end de ca. 100 kg kød, vi i gennemsnit fortærer årligt. Det er et klart dårligt proteinbytte.
”At påstå at industriel dyrkning af sojaplanter, hvede eller andre foderafgrøder udgør en klimagevinst er direkte misvisende, og må enten bunde i uvidenhed eller være et trist forsøg på manipulation”
Mens man kan mene hvad man vil om størrelsesordenen af sojaimporten er imidlertid et faktum, at alle uafhængige eksperter, og selv folketinget og dansk landbrug selv har erkendt, at sojaimporten skal reduceres, fordi den bidrager til skovfældning i Amazonas, og fordi både dyrkningen af sojaen og dens meget lange transport til Danmark udgør en klar klimabelastning.
Der gives derfor også rundhåndet økonomisk statsstøtte til forsøg med dyrkning af nye græssorter i Danmark og med at opkoncentrere græsproteinet med henblik på at erstatte mest muligt af sojaimporten. Græsprotein som foder er dog også problematisk, fordi dette foder er væsentlig dyrere at fremstille og generelt er ernæringsmæssigt ringere end soja, og fordi øget dyrkning af græsafgrøder vil betyde, at endnu flere hektarer inddrages i landbrugets dyrkningsflade, som jo allerede optager over 60 % af Danmarks samlede landskab.
Skjernings anden indvending er indiskutabelt forfejlet.
Alle der ved lidt om klima og CO2 er bekendt med, at afgrødedyrkning ikke resulterer i en klimagevinst, fordi den mængde CO2 planterne optager under deres vækst, afgives igen til atmosfæren, når plantematerialet nedbrydes under dyrenes fordøjelse, eller når rodresterne omsættes af mikroorganismer på marken.
Planter kan fint bruges til at lagre CO2, og altså til at fjerne CO2 fra atmosfæren, men det kræver, at planterne ikke høstes og nedbrydes, men forbliver i naturen, som det fx sker, når en ny skov får lov at vokse op og får lov at stå. Det bør desuden medtænkes, at bl.a. brugen af landbrugsmaskiner og udbringning af kunstgødning på fodermarkerne resulterer i afgivelse af betydelige mængder CO2 og andre klimagasser.
At påstå at industriel dyrkning af sojaplanter, hvede eller andre foderafgrøder udgør en klimagevinst er direkte misvisende, og må enten bunde i uvidenhed eller være et trist forsøg på manipulation.
En hvedemark opsamler CO2 i kornet og det frigives igen, når kornet høstes og spises.
Hvad med det CO2, der opsamles nede i jorden? Hvis jorden ikke pløjes og der bruges regenerative landbrugsmetoder, så vil mulden vel opbygges og lagre CO2?
Jeg er helt enig i artiklens konklusioner omkring afgrøder, men det er vel mest fair også at huske lagringen nede i jorden?
Det giver dog stadig ikke mening at tale om lagring af CO2 i hvedemarker, højst at man kan nærme sig neutralitet/balance mellem lagring og frigivelse.
Dansk landbrug er en kæmpe stor løgnhistorie, det er derfor deres hovedorganisation hedder L&F som står for ‘løgn & fup’.
Landbruget er en skændsel – tænk sig et helt ( tidligere ærværdigt) erhverv er på overførselsindkomst – alle andre erhverv må lukke og slukke hvid ikke de kan klare sig selv 🤷♀️
Det er muligt at Søndergaard har brugt ordet lagre, men hvis man forstår, det man læser i fortællingen, fremgår det ret tydeligt, at han ikke mener at CO2’en lagres permanent. Han beskriver derimod det faktum, at planterne optager CO2, plantematerialet bliver efterfølgende fortæret af mennesker og dyr, som så igen udleder CO2. Men hold nu fast, denne udledte CO2 bliver overraskende nok optaget af nye planter. Altså et cirkulært kredsløb.
Forskere beskriver da også, at før vi begyndte at afbrænde fossile brændstoffer, var der stort set ligevægt mellem den mængde CO2, der blev optaget af planter, og den mængde der blev frigivet fra planter, dyr og mennesker.
Det der skriger til himlen, er at man i landbrugets klimaregnskab, kun medregner udledningen, uden at modregne optaget. Det var det som Søndergårds fortælling gik ud på.