Babe er en ung forældreløs gris, som med sit gode sprog og sin stærke vilje overvinder alle forhindringer. Her ses Babe og James Cromwell, der spillede landmanden Arthur Hoggett i filmene om den folkekære gris. Filmen havde dansk biografpremiere 25. december 1995. Foto: Universal Pictures.

Af journalist Claus Stærbo, Svendborg

Jeg havde den seneste tid bemærket, at udskæringer af svinekød åbenbart er forsvundet fra danske slagterforretninger og supermarkeder. Det blev bekræftet af en absolut uvidenskabelig undersøgelse af et par ugers tilbudsaviser og lokale kølediske. Jo, man kan da sagtens købe en flæskesteg eller en hamburgerryg, så jeg. Og udskæringer, der begynder med herregård-, er særdeles populære, så jeg også. Fint skal det jo være. Men selve ordet ”svin” på pakken med kødet var forsvundet.

Men så luftede jeg min undren over for medarbejderne i slagterafdelingen i et af byens større supermarkeder. Fører I ikke svinekød længere, spurgte jeg. Næh, svarede man oprigtigt. Det skal hedde ”gris”; det er beskeden ”oppefra”. Jeg fornemmede, at jeg hørte den ærlige konstatering blive ledsaget af et lille overbærende og kundesolidarisk fnis.

”Det kan ikke undre, at en populær australsk-amerikansk film fra 1995 på dansk kom til at hedde ”Babe–den kække gris” og ikke ”Babe–det kække svin”. Men hvem ville dog også spise Babe?”

”Sus scrofa domesticus”

Det viser sig, at dansk landbrug åbenbart er blevet ramt af enten politisk korrekthed eller ren markedsføringsmæssig opportunisme. Eller måske en kombination af begge dele? For vi kan nu som sagt sagtens købe ”grisekød”. Men om man siger ”svin” eller ”gris”, er der i begge tilfælde tale om ”Sus scrofa domesticus”, det navn, som Linné tildelte det populære klovdyr i 1758.

Naturligvis er der mere ”cuteness” forbundet med ordet ”gris” i forhold til ordet ”svin”. Så det kan ikke undre, at en populær australsk-amerikansk film fra 1995 på dansk kom til at hedde ”Babe – den kække gris” og ikke ”Babe – det kække svin”. Men hvem ville dog også spise Babe?

Sådan gik det til, at lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer besluttede i 2017, at vi skulle sige “gris” i stedet for “svin”. Fra en intern præsentation hos L&F

Måske har landbruget ladet sig inspirere af fiskerierhvervet, som i mange år har haft tradition for at omdøbe ”uheldige” fiskenavne. Fx er den grimme havkat blevet til ”koteletfisk”. Sært nok har torsk fået lov til at hedde torsk, selv om et populært skældsord er – ”torsk”. Vi bør nok glemme alt om at en ulk populært kaldes en københavner – angiveligt på grund af sine store kæft. Det drejer sig trods alt ikke om kannibalisme her – det er jo ikke nogen menneskeret.

Central beslutning

Er det nu blot et tilfælde med navngivningen? For en sikkerheds skyld ringede jeg til miljøjournalisten Kjeld Hansen, der om nogen ville vide, hvad der rør sig i de centrale snirkler i dansk landbrug. Og den er god nok, fortalte han, og tilføjede, at det er besluttet i landbrugets hovedkvarter på Axelborg, at skinketern fx nu skal hedde ”minuttern” og svinekotelet ”minutkotelet”. Som om man kan tilberede kødet ordentligt på kortere tid end det tager at sige ”markedsføringsplanlægningsmødeagenda”.

Vi står åbenbart over for en af de større framingskampagner, siden det blev besluttet, at ”arbejdskøber” skulle hedde ”arbejdsgiver” – åh tusind tak fordi du vil give mig arbejde – og ”arbejdssælger” hedde ”lønmodtager” – åh tak fordi jeg kan modtage mammon for mit usle arbejde. Heldigvis lykkedes det ikke at omdøbe ordet ”profit” til det mere uskyldigt lydende ”investeringslederavance” – den minimale avance, skal vi forstå, som den, der i sit ansigts sved leder investeringerne, kan erholde.

Gad vide hvad den næste omdøbning kommer til at gælde? Mon ikke oksekød får lov til fortsat at hedde oksekød, for det er jo et stort og ædelt dyr, vi sætter til livs – og fyrer en masse CO2 af?

Med hvad med kylling? ”Er du kylling?”

Sådan planlagde de at ændre dit sprog. Fra internt seminar hos Landbrug & Fødevarer i 2017.

Og gås? ”Hun er en rigtig gås!” (Bruges vis kun om kvinder, ej om mænd.)

Kandiserede kakerlakgummer

Og man tør slet ikke tænke på udfordringerne med hensyn til navngivning, hvis vi skal til at spise insekter og andet kryb. ”Orm” har vist mest negative konnotationer, som man siger. Man kan sagtens komme på flere uheldige insektnavne, men lad os nu vente at se, hvad vi får tilbudt. Selv kunne jeg nu egentlig godt tænke mig at smage ”kandiserede kakerlakgummer”, som optræder som en romersk lukullisk spise i et Asterix-hæfte.

Hvis forskerne en dag finder ud af at gøre en myg til en elefant, spiser vi den sikkert gerne.

Svin eller gris? Virkelighed eller Morten Korch? Er det sådan her, den danske svineindustri gerne ser sig selv? Og kommer vi derhen ved at ændre sproget? Privatfoto

Hvad nu hvis den sproglige frisering (med en svinekam?) også kom til at gælde geografiske navne? Hvad med ”Svineryggen”? – flere steder i Danmark, har jeg fundet ud af. Eller Svinkløv – det med badehotellet?

Perler for…grise?

Eller ordsprog og talemåder? Skal vi nu til ”at kaste perler for grise”? Eller hvad kunne der ske med Peder Laales profetiske: ”Mus fjærter ej som Hest uden Røv revner”? – ”Lille gnaver slipper ej vind som en ganger uden anus krakelerer”?

Formentlig får vi fortsat lov til at beholde at være ”svineheldige”. Ligeledes med svinebaroner og -baronesser – og fedtegrever og -grevinder.

Pudsigt er det, at de eneste, der fortsat vægrer sig ved at ride med på den agrare framingsbølge fra Axelborg, det er de mænd og de kvinder, der leverer grisevaren hver eneste dag – de Danske Svineproducenter.

Bannerfoto: Om man kaldes “gris” eller “svin” gør ingen forskel, når transporten mod slagteriet begynder. Foto: Dyrenes beskyttelse

One Comment

  1. Man kan vel også kalde herregård for svinerifabrik.

Skriv en kommentar