Den folkekære og umiskendelige vibe er hårdt trængt overalt. Den kan sagtens ruge på mere tørt, åbent land, men opfostringen af ungerne kræver vådområder med rigeligt krible-krable. Og så skal viben have kort vegetation, som sikrer dens overblik og udsyn fra jordhøjde. Førhen karakterfugl i agerland med især vårsæd er viben nu henvist til først og fremmest afgræssede strandenge. Foto: Leif Bisschop-Larsen

Som en rejselysten flåde, ankret op ved Jyllands kyst, ligger Danmarks større øer, som vi synger i fædrelandssangen. Og ankret op omkring Fyn ligger igen godt hundrede mindre øer og holme, som en mere ydmyg armada af småfartøjer, de fleste med meget lavt fribord og små besætninger, nogle endog helt uden. Men så er der deres fugle – og de skal nu skrives i mandtal.

Omkring Fyn ligger godt hundrede mindre øer og holme, især i det sydøstlige hjørne

Det er en styregruppe under Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling for Fyn, der har søsat det omfattende fugletællingsprogram, her knap halvtreds år efter sidste optælling i 1974-76. Det er ynglefuglene på kystlokaliteter, dvs. strande og strandenge, som er i fokus. Nogle arter er velkendte, som f.eks. hættemåge, sølvmåge, ederfugl, knopsvane og vibe, andre mindre kendte, som rødben og klyde. Og så er der sjældenheder som dværgterne og engryle. Nogle yngler enkeltvis, andre i kolonier.

Et større antal fuglekyndige er blevet mobiliseret til opgaven, som omfatter langt over hundrede lokaliteter. Denne skribent skal varetage Drejø, opdelt på ti lokaliteter. Der skal registreres i to omgange her i løbet af maj og juni, og det hele skal gentages næste år. Besøgene skal afvikles hurtigt og varsomt af hensyn til de ynglende fugle og i god forståelse med lodsejerne. En samlet rapport skal være færdig i efteråret 2022.

Fuglelivet er under stadig forandring. Arter kommer til, og arter forsvinder, bestande øges eller mindskes, af mange forskellige årsager – og meget vil være ændret siden 1975.

Af nye arter kan vi forvente rovterne og sorthovedet måge, på enkelte lokaliteter. Det er arter fra syd og sydøst, som er under fremrykning som følge af klimaforandringerne.Mange st

Viben har vinger som ingen anden dansk fugl. Vignet: Ian Heilmann

Mange strandenge, en kulturnaturtype karakteristisk for ikke mindst det sydfynske øhav, har ændret karakter, fordi ekstensiv kreaturafgræsning er blevet mindre lønsomt. Der forventes derfor nedgang for mange arter, der er favoriseret af denne driftsform, såsom vibe, rødben, klyde og engryle, og helt farvel til strandengs-ikoner som stor kobbersneppe, brushøne og spidsand. Men også de stigende mængder af rastende gæs, især bramgæs, påvirker strandengene med hård nedgræsning og mængder af gåsemøg. Det kan så føre til opvækst af krat og rørskov, som til gengæld gavner andre arter, som blåhals, rørspurv og gråstrubet lappedykker.

Ian Heilmann er atter på farten

Så er der diverse forstyrrelser, som ikke er blevet færre gennem årene. Rovdyr, som ræv og mår, har det med at tømme fuglereder på jorden. Og der er kommet øget friluftsaktivitet på strande og sejlads overalt i de lave, kystnære farvande, som belaster arter som stor præstekrave, strandskade, toppet skallesluger, ederfugl og terner. Som kystfugle med reder på strand og eng lever man et udsat liv.

I det samlede billede hælder prognosen nok til den dystre side. Men bedre syn for sagn og rigtige tal på bordet må vi vente på til næste år, når øernes kystfugletælling er kommet i havn.

Bannerfoto: Bramgæs i store mængder raster og fouragerer på danske strandenge, her på Drejø, forud for trækket mod deres arktiske ynglepladser. Total nedgræsning og gåsemøg overalt synes at være problematisk for vores hjemlige strandengsfugle som vibe og rødben. Foto: Ian Heilmann

Visited 10 times, 6 visit(s) today

Kommentarer

  1. Carsten Sten

    Hvor er det utroligt og fantastisk og hyggeligt og belærende med Ian Heilman og andre med så stor faglig kompetence og overblik 1000 tak for at berige med så stor indsit

  2. Kim Olsson

    Hvornår kommer i til Skarø

Skriv en kommentar