Mystikken breder sig om det lokalt forhadte Månegris-projekt i Thy, efter at frontfiguren har meldt fra. Det er gårdejer Niels Jørgen Pedersen, der nu står frem og påstår, at han bare har været ”stråmand” for andre. Han nægter at være involveret i projektet, til trods for at både miljøtilladelse og milliontilskud er søgt og bevilget i hans navn.
I Nordjyske.dk 15. marts 2017 indrømmer Niels Jørgen Pedersen at have lagt navn, CVR-nummer og jord til det omstridte projekt, men benægter samtidig at være deltager i projektet, og i virkeligheden har han aldrig ejet den jord, hvor den kæmpemæssige svinefabrik skulle opføres.
Projektet har allerede modtaget milliontilskud fra GUDP-programmet i Landbrugsstyrelsen, men ingen myndigheder ønsker at kommentere den spegede sag, der meget vel kan ende med en sigtelse for dokumentfalsk.
Ked af det
”Jeg er ked af den negative omtale, “månegrisprojektet” har givet ikke kun af mig, men også af Venstre”, lød det på Venstres generalforsamling 15. marts fra Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune gårdejer Niels Jørgen Toft Pedersen.
Borgmesterkandidaten havde travlt med at lægge afstand til Månegris-projektet, som han har lagt navn til i forbindelse med flere ansøgninger, skriver Nordjyske.dk. Han forklarede, at han ikke personligt er en del af projektet:
”Jeg har ikke og får ikke økonomisk vinding ved projektet. Jeg sagde ja til at lægge jord, navn og CVR-nummer til, og derfor er der søgt både miljøgodkendelse og teknologistøtte i mit navn og med min underskrift”.
”Jeg er ikke en del af Månegris-projektet, jeg har ingen økonomisk vinding på det. Grunden til at jeg gav tilladelse til, at man kunne bruge mit CVR-nummer er, at man skulle bruge mit jord til projektet, der vil give 40 arbejdspladser samt, at der er tale om et forskningsprojekt, der arbejder med miljøet og udvikling indenfor svineproduktionen”, betonede Niels Jørgen Pedersen om den noget usædvanlige konstruktion med at “udlåne sit CVR-nummer”.
”Miljøgodkendelsen skal indsendes af den person, der står som forpagter eller ejer af jorden, og derfor stillede jeg mit CVR-nummer til rådighed. For at kunne søge Teknologistøtten på 7.5 mio. kroner, kræver det et regnskab og CVR-nummer fra en eksisterende virksomhed. Det har intet med min egen situation at gøre og intet med min egen økonomi at gøre, og det irriterer mig voldsomt, at man tillægger mig andre motiver, end jeg har”, sagde Niels Jørgen Pedersen.
Har aldrig ejet jorden
Som formel ansøger på vegne af projektet modtog Niels Jørgen Pedersen Thisted Kommunes miljøgodkendelse i efteråret 2016. Fra GUDP-programmet i Miljø- og Fødevareministeriet modtog han først 400.000 kr. i tilskud til at udvikle ansøgningen i konkurrence med tre andre projekter, og derefter er der bevilget 7.453.711 kroner til at videreudvikle projektet.
Den faglige kontaktperson er projektleder ved Teknologisk Institut, Arne Grønkjær Hansen, men han ønsker ikke at kommentere Niels Jørgen Pedersens udmelding, og hvad den kommer til at betyde for finansieringen af projektet.
Langt mere alvorligt er det formentligt, at Niels Jørgen Pedersen i virkeligheden aldrig har ejet den jord på Kanalvej 39 i Jannerup, hvor fabrikken skulle ligge. Han har haft den i forpagtning i en årrække, men trak sig i efteråret 2016 ud af forpagtningen. Ejendommen var overtaget på tvangsauktion af Nykredit, som nu har udbudt den til salg.
Niels Jørgen Pedersen satte ganske vist sin underskrift på et betinget skøde, der betød at han i januar 2013 overtog den 228 hektar store ejendom fra Nykredit. Men Niels Jørgen Pedersen har udelukkende forpagtet jorden, og handlen er aldrig blevet gennemført. Et af de springende punkter er ifølge kilder, at Nykredit skulle levere muligheden for at opstille vindmøller på jorden, men det har de politiske vinde ikke været til i Thisted Kommune.
I landbrugs-pressen blev forpagtningen dog fremstillet som et køb og den tidligere formand for Landbrug og Fødevarer som ”godsejer”. Niels Jørgen Pedersen sad i chefstolen på Axelborg fra foråret 2011 til november 2012 efter at have slået minkavler Martin Merrild i kampvalg om posten. På grund af en skulderskade trak han sig pludseligt fra posten efter blot halvandet år og ryddede derfor banen for den koleriske minkavler, der fortsat repræsenterer de danske landmænd.
Hvem køber jorden?
Hektarprisen på jord i Thy svinger voldsomt mellem 120.000 og 200.000 kroner per hektar, hvilket også stemmer meget godt overens med tvangsauktionsprisen på cirka 30 mio. kroner tilbage i 2012. Bygningerne på ejendommen er – med undtagelse af en kornhal – stærkt forfaldne og vil kræve mere end en hjælpende hånd at få på fode igen.
Det er uklart, hvad et salg af Kanalvej 39 vil betyde for Månegrisen Apollo Thy, men i værste fald kan hele ansøgningsproceduren omkring miljøtilladelse være spildt, da den er knyttet til én bestemt ejer og en bestemt ejendom. Det er også uklart, hvorfor svinefabrikken absolut skulle placeres på Kanalvej 39, da det er kommet frem, at yderligere 10 placeringsmuligheder, hvor der ikke opstår nabobelastninger eller tvivl om de ejendomsretlige forhold, har været lokaliseret i Thy.
Ansvaret for det forhadte projekt
”Konsortiet bag selve ApolloThy stalden med landmand Niels Jørgen Pedersen i spidsen vil bygge en stor modelstald med plads til 10.000 slagtesvin. Stalden indgår som modelstald i GUDP projektet, hvor der skal være mulighed for at lave forsøg med forskellige staldindretninger og specielt gulv- og gyllekanalindretninger. Vi indretter en stald med mindre emission, hvilket vil sige, at der fra svinestalden skal være en reduceret ammoniak-, lugt- og fosforudledning. Derudover er der luftrensning på stalden, hvor en del af luften bliver suget ud via gødningskanalerne og renset i et biologisk filter, som også overvåges med målinger”, fortæller Arne Grønkjær Hansen, projektleder ved Teknologisk Institut. Han ønsker ikke at kommentere den usikkerhed, som Niels Jørgen Pedersen har skabt omkring projektets skæbne.
GUDP er en forkortelse for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Programmet søger at skabe større grøn og økonomisk bæredygtighed i den danske fødevaresektor og samtidig løse nogle af de klima- og miljømæssige problemer, samfundet står overfor, så fødevaresektoren fortsat kan skabe vækst i Danmark og sikre arbejdspladser.
I bestyrelsen sidder en række kendisser fra erhvervslivet og konsulentbranchen, bla. Royal Greenland-direktør Mikael Tinghuus og den tidlige folketingsmand for SF, konsulent Jørn Jespersen. Bestyrelsen har tidligere fralagt sig ethvert ansvar for den manglende humane bæredygtighed ved det forhadte projekt i Thy.
