Nationalpark Thy får kæmpestor svinefabrik som nabo

NationalparkThy

“Vand, strand og klitter. Heder, skove og store, rene søer. Naturen i Nationalpark Thy er af højeste kvalitet med sit udbud af øde, varierede landskaber samt sjældne dyr og planter. Her er mulighed for at opleve den vilde natur, dyrke friluftslivet eller bare være i de storslåede omgivelser.” – men nu også med en svinefabrik som nabo.

Selvom svinefabrikken “Apollo-Thy” er erklæret noget nær lugt-, støj- og forureningsfri af Thisted kommune, og selvom projektet skal demonstrere fremtidens rene teknologi, så er det hensigten at placere det kæmpemæssige fabriksanlæg på bar mark i det åbne land. For beboerne i det i landlige Jannerup Sogn vil svinefabrikken med en årsproduktion på 40.000 slagtesvin betyde en mærkbar forringelse af deres livskvalitet, og den vil også skæmme den højprofilerede Nationalpark Thy.

Fabriksanlægget, der omfatter syv produktionshaller på til sammen 8571 kvadratmeter samt tre gyllebeholdere på hver 5000 kubikmeter samt en foderlade med tilhørende siloer, skal placeres på Kanalvej 39 mindre end en halv kilometer fra Nationalpark Thy. Afstanden til nærmeste nabo er blot 325 meter, mens landsbyen Snejstrup ligger 1225 meter væk. Det fremgår af “Udkast til miljøgodkendelse” fra Thisted Kommune.

Thy_anlægget

Sådan kommer fabrikken “Apollo-Thy” til at tage sig. Dokumentation fra Thisted Kommunes udkast til miljøgodkendelse.

Svinefabrikken, der er udvalgt sammen med tre andre projekter til at deltage i det såkaldte “Månegris-projekt”, har allerede modtaget tilsagn om den første halve million i støtte fra skatteyderne. Ifølge GUDP-bestyrelsen i Miljø- og Fødevareministeriet kan “Apollo-Thy” forvente at modtage sin del af de yderligere 20 mio. kr., der er afsat til de fire projekter.

Thy_placering

Her skal svinefabrikken ligge – 580 meter fra nationalparken.

Beboere frygter usælgelige huse

NationalparkThy

Nationalpark Thy er en kolossal turistattraktion for Thy på trods af egnens mange svinefabrikker.

Af Thisted kommunes udkast til miljøgodkendelse af fabriksanlægget, der skal producere 40.000 slagtesvin om året, forventes det ikke, “at produktionen vil medføre væsentlige gener i forhold til støv, støj og fluer”. Men det tror beboerne i den naturskønne egn ikke på.

– Det vil gøre vores ejendomme usælgelige på grund af gener fra svinefarmen, siger Mikael Fenger fra Jannerup til DR Midt- og Vestjylland, 3. august 2016.

– Målet er, at vi kan lave en nulstald helt uden forurening, hævder afdelingsleder Henrik Bæksgaard fra slagteriet Tican i Thisted. Tican er sammen med flere virksomheder og organisationer med i konsortiet, som står bag svinefarmen. Der er altså tale om et forsøgsprojekt, men ingen har spurgt beboerne i Jannerup Sogn, om de er parate til at deltage som forsøgskaniner.

Niels-Jørgen-Pedersen

Svineproducent Niels Jørgen Pedersen kommer ikke selv til at døje med ulemper på grund af svinefabrikken. Han bor i Thisted, 10 km fra fabrikken.

Projektets frontfigur er gårdejer Niels Jørgen Pedersen, der er tidligere formand for Landbrug & Fødevarer. Han sidder også i Thisted kommunalbestyrelse, der er indstillet på at miljøgodkende det store fabriksanlæg, og har allerede meddelt Niels Jørgen Pedersen dispensation fra landzoneloven, der normalt ikke tillader opførelse af fabriksanlæg i det åbne land. Pedersen er valgt til byrådet af Venstre, hvor han er formand for Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget.

1285 lastbiler om året

“Fabrikken skal producere de såkaldte ”månegrise”, men vi lokale tror ikke meget på det, man udbasunerer om, at ”månegrise” ikke generer naboerne. Ifølge de folk, som vil opføre fabrikken, så skulle den sagtens kunne placeres i et industrikvarter, men det vil man ikke – for hvad nu hvis alle miljøtiltagene ikke virker? Det er forklaringen på at svinene skal produceres her lige op af National Park Thy, hævder Mikael Fenger i et læserbrev i Nordjyske, 18. august. Fenger er en af de naboer, der får fabrikken på nærmeste hold.

De lokale beboere påpeger blandt andet, at fabriksanlægget vil medføre en voldsom øgning af trafikken på de små veje i området. For at servicere den årlige produktion af 40.000 slagtesvin vil der foregå mindst 1285 transporter årligt af foder, mineraler, afhentning af svin m.v. Udover de åbenbare støjgener vil de mange lastvognstog gøre vejene usikre for børn, cyklister og andre bløde trafikanter, frygter mange beboere.

Thy_transportkorsler

Der kommer masser af tung trafik på de stille landeveje i Jannerup Sogn, hvis svinefabrikken bygges. Fra “Udkast til miljøgodkendelse, Thisted Kommune”.

Månegris-projektet er et offentlig-privat-partnerskab – med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet, interesseorganisationer og videninstitutioner – igangsat af fødevareminister Mette Gjerskov (S) i december 2012. Visionen er at kunne ophæve modsætningen mellem udvidelse af svineproduktionen og hensyn til miljø, klima og dyr. Månegrisen skal give input til fremtidig emissionsbaseret regulering, der omfatter måling af de faktiske udledninger fra den enkelte bedrift, hvilket forudsætter nye måleteknologier.

Grisebil_Pezzaioli-4 etager

Blandt de 1285 lastbiler, der skal servicere svinefabrikken på Kanalvej 39, vil der være over 100 grisebiler om året.

Da hverken teknologien eller reguleringen er udviklet endnu, er projektet omtrent lige så ambitiøst, som det var at sætte en mand på månen – deraf navnet Månegris.

Vil forringe nationalparkens natur

“To landmænd vil sammen med store aktører og interessenter fra hele værdikæden realisere en højproduktiv slagtesvinestald med 8.000-10.000 stipladser i Nationalpark Thy”.

Sådan indledes beskrivelsen af projektet på Naturerhvervstyrelsens hjemmeside, men den er ukorrekt. Svinefabrikken skal trods alt ikke ligge inde i selve nationalparken, men 580 meter øst for nationalparkens afgrænsning.

Thy_ammoniak

Selvom Apollo-Thy markedsføres som et forureningsfrit anlæg, afslører udkastet til miljøgodkendelse, at heder, moser, enge og vandløb i nærheden får et øget nedfald af ammoniak.

Det forudsætter især lave ammoniakemissioner, fordi fabrikken kommer til at påvirke en række beskyttede naturtyper både i nationalparken og i fabrikkens umiddelbare omgivelser. Thy Nationalpark har status som EU-habitatområde, hvilket betyder, at aktiviteter inde i parken og i dens umiddelbare omgivelser ikke må påvirke miljøtilstanden negativt. Hvorvidt det uundgåelige nedfald af ammoniak fra fabrikkens årsproduktion på 40.000 slagtesvin vil overtræde EU-bestemmelserne, synes ikke klarlagt.

SørenFogedOvergaard

Svineproducent Søren Foged Overgaard kommer ikke selv til at lide under gyllestanken – han bor 14 km væk.

Svineproducenterne Søren Foged Overgaard og Niels Jørgen Pedersen, der er de to frontfigurer, bor begge langt fra den nye fabrik, henholdsvis 14 og 10 kilometer væk. De kommer altså næppe selv til at døje med generne fra den nye fabrik.

 

Hvem har truffet beslutningen?

Det er GUDP-bestyrelsen, der har besluttet at udsætte beboerne i Jannerup Sogn for generne fra det store fabriksanlæg.

GUDP er en forkortelse for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og har hjemme i Miljø- og Fødevareministeriet. Ministeriets hjemmeside beskriver formålet med GUDP med disse ord:

“Programmet søger at skabe større bæredygtighed og samtidig løse nogle af de klima- og miljømæssige problemer, samfundet står overfor – samtidig med, at økonomien hele tiden forbedres, så fødevaresektoren fortsat kan skabe vækst i Danmark og sikre arbejdspladser.”

MikaelThinghuus

 

GUDP-formanden hedder Mikael Thinghuus og er administrerende direktør i Royal Greenland, der producerer rejer og fisk. Han er bosat i Nuuk.

 

BentClaudiBlandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer finder man en af svinelandbrugets veteraner, gårdejer Bent Claudi Lassen. Han er tidligere formand for Danske Slagterier.

 

GrithMortensenFhv. direktør i Arla Foods, Grith Mortensen, er et andet medlem,der bærer et ansvar for beslutningen.

 

jorn-jespersen2Endelig er fhv. SF-politiker, direktør Jørn Jespersen fra lobbyorganisationen Dansk Miljøteknologi, også medlem. Jespersen var formand for den omdiskuterede Natur- og Landbrugs-kommission, hvis anbefalinger førte til vedtagelsen af den forkætrede landbrugspakke i februar i år.

Ingen af de fire GUDP-bestyrelsesmedlemmer har ønsket at forsvare deres beslutning om at godkende placeringen af “Apollo-Thy” i Jannerup Sogn nær Nationalpark Thy. Man har bedt GUDP-sekretariatet om at besvare henvendelsen, og af svaret fremgår bl.a., at projektet ikke er finansieret. Endvidere fralægger man sig et hvert ansvar for den valgte placering. Læs begrundelsen her: GUDP-svar

???????????????????????????????????????Initiativtageren til selve “Månegris-projektet” i 2012, daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S), har derimod sendt denne udtalelse til gylle.dk:

“Jeg lancerede månegrisprojektet for, at nogle af de mange millioner danskproducerede svin, kunne holdes på en måde, så forurening, lugt og andre gener mindskes samtidig med at dyrevelfærden kunne forbedres. Det er nu tre år siden jeg stoppede som minister, så jeg har kun kunne holde mig orienteret om projektet via medierne, men det er da mit håb, at der bliver lyttet til borgernes bekymringer, fordi det jo netop var hensigten, at svineproduktionen skulle mindske eller om muligt helt fjerne generne for de omkringboende og for naturen.”

 

Andre populære indlæg:

Comments

comments

6 kommentarer til Nationalpark Thy får kæmpestor svinefabrik som nabo

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.