At genudsætte bævere, bjørne og bisoner over hele verden kan forbedre tilstanden af verdens økosystemer markant
Skrevet af James Ashworth – gengives med forfatterens tilladelse. Først offentliggjort 17. februar 2022 hos NHM
En rapport finansieret af FN viser, at store pattedyr kan styrke naturens sundhed og tackle klimaændringer og tab af biodiversitet i processen. Genindførelse af blot 20 arter af store pattedyr kan bidrage til at genoprette verdens biodiversitet.
At introducere disse dyr i deres historiske områder over hele verden kan skabe de nødvendige betingelser for at tillade disse arter at udvide deres rækkevidde til at dække over en fjerdedel af planeten. Dette ville bidrage til at genoprette økosystemer, gemme overskydende kuldioxid væk og øge populationer af andre arter.
Hovedforfatter Dr. Carly Vynne siger: ”Vores resultater giver både håb og mulighed for at vende udtømningen af intakte faunagrupperinger via proaktive, strategisk implementerede restaureringsprogrammer.
Vi ser en reel drivkraft for finansiering og opmærksomhed mod genopretning af økosystemer og naturbaserede løsninger. Vi er også nødt til at sikre, at bevarings- og genopretningsindsatsen bringer mangfoldigheden og overfloden af liv på Jorden med sig, og hjælper med at genoprette fuldstændige grupperinger af naturligt tilstedeværende arter.”
Analysen, der er udført på vegne af FN’s miljøprogram (UNEP) og non-profit RESOLVE, blev offentliggjort i tidsskriftet Ecography.
”Mens rewilding giver mulighed for at forbedre et økosystems biodiversitet og funktion, har det også sine ulemper. Betingelserne for nogle økosystemer eksisterer simpelthen ikke længere. Derudover kan introduktionen af store dyr udgøre en trussel mod mennesker og husdyr”
Genintroduktion af store pattedyr til deres historiske områder er et almindeligt aspekt af rewilding, hvor der gøres forsøg på at genoprette økosystemer til en “naturlig” tilstand, som kan regulere sig selv.
Meningerne om, hvilken tidsperiode et økosystem betragtes som “naturligt”, varierer. Nogle foreslår en historisk basislinje på omkring 1500 AD, mens andre går ind for at genoprette økosystemerne til en tilstand, der svarer til, hvordan de var i den sidste istid for over 12.000 år siden.
Mens rewilding giver mulighed for at forbedre et økosystems biodiversitet og funktion, har det også sine ulemper. Betingelserne for nogle økosystemer eksisterer simpelthen ikke længere. Derudover kan introduktionen af store dyr udgøre en trussel mod mennesker og husdyr.
Dette er tilfældet for rovpattedyr som ulve, hvis genindførelse ofte er kontroversiel blandt nogle. Undersøgelser viser dog, at disse dyr har en betydelig indvirkning på miljøet ved at kontrollere planteædende dyr, hvilket tillader planter og ådselædere at blomstre.
Ud over kødædende dyr kan genindførelsen af planteædere også have betydelige konsekvenser ved at sprede frø, genbruge næringsstoffer og hjælpe med at kontrollere ild ved afgræsning.
Forskerne bag det aktuelle studie ville undersøge, hvor genindførelsen af store pattedyr ville have størst effekt, og hvordan det kunne opnås. De fandt ud af, at kun 20 nøglearter, inklusive 13 planteædere og syv rovdyr, var nødvendige for at hjælpe biodiversiteten med at komme tilbage over hele verden.
Udforskning af økoregioner
For at vurdere tilstanden af økosystemer rundt om i verden opdelte forskerne planeten efter økoregioner eller områder, der indeholder forskellige naturlige samfund. Antallet af store pattedyr i hver blev noteret og sammenlignet med historiske optegnelser.
Analysen viste, at kun omkring 6 % af de undersøgte steder havde lignende store pattedyrsamfund som for 500 år siden. Samlet set indeholder omkring 16 % af jordens overflade i øjeblikket pattedyrsamfund på ethvert intakt niveau.
Forskerne så derefter på, hvilke økoregioner der var bedst placeret til at blive genoprettet. Det meste af det nordlige Asien, det nordlige Canada, såvel som dele af Sydamerika og Afrika, blev fundet at være mest egnede med kun få store pattedyr, der kræves for at bringe disse økosystemer tilbage til deres tidligere tilstand.
I Europa blev genindførelsen og bevarelsen af dyr som den eurasiske bæver, europæisk bison og ulv fundet at hjælpe med at udvide store pattedyrpopulationer tilbage til 35 regioner, de er gået tabt fra.
Lignende skridt for arter som flodhesten, geparden og løven i Afrika kunne mere end fordoble det areal på kontinentet, hvor sunde pattedyrpopulationer lever.
Ud over at ændre miljøet på en sådan måde, at det gavner andre arter, vil genindførelsen af nogle af disse dyr også hjælpe med at bevare dem.
For eksempel er en af de 20 arter, der forventes at have størst indflydelse, hvis den genindføres, dama-gazellen. Men disse dyr, der er hjemmehørende i Sahara, er selv kritisk truede med kun 200 voksne tilbage i verden.
Forskerne erkender dog, at der er behov for mange ændringer, før genintroduktioner kan begynde. For eksempel skal de faktorer, der fik store pattedyr til at blive truet i første omgang, såsom jagt og tab af levesteder, først bringes under kontrol.
Mange økoregioner går også over flere landegrænser og vil derfor kræve internationalt samarbejde, hvis dyrene skulle bringes tilbage.
Resultaterne af denne undersøgelse indgår i en igangværende samtale om vigtigheden af biodiversitet i tiden op til COP15-konferencen, der skal afholdes i Kina senere i år.
Joe Gosling, fra UNEP, indrømmer, at der er arbejde at gøre, men siger, at handling er mulig med en fælles indsats.
“Vores anbefalinger er måske ikke egnede overalt på jorden endnu – lokale vurderinger vil vurdere, om for eksempel jagttryk eller manglen på en tilstrækkelig byttebase betyder, at andre problemer skal tages op, før et genintroduktionsprogram igangsættes,” siger han. »Men vores resultater viser, at der er enorme områder af verden, der kunne være egnede til restaurering af store pattedyr, hvis formildende faktorer håndteres.
‘Vi er nu i et kritisk årti for naturen: FN’s årti om genopretning af økosystemer. Et prioritet næste skridt ville være at se genoprettelse af store pattedyrpopulationer som en eksplicit ambition på internationalt og nationalt plan. Udbredt, effektiv genopretning af naturen vil ikke være mulig uden regeringernes opbakning, støttet af centrale bevaringsaktører og -finansierere.”
Jægere har meget på samvittigheden – hvis de da har en sådan?
hvilke dyr i DK har nutidens jægere udryddet ?
Intetsteds i FN-anbefalingerne i artiklen nævnes, at græsningstrykket skal hæves til mellem 10 og 30 gange i forhold til naturlige.
Den danske udgave af rewilding omhandler ikke kun en tilførsel i natur og skove af skaldte nøglearter, men også en voldsom øgning af græsningstrykket. Derfor hegnene, som skal forhindre dyrene i at søge efter lødig føde.
Anbefalingerne i artiklen svarer derfor kun delvist til de danske biologers ideer.
Iflg professor emer. og dr. scient Bent Odgaard har græsningstrykket aldrig været så højt her, som de toneangivende biologer forlanger i rewildingsforsøgene. Kun i landbrug, hvor dyrene fodres i vinterhalvåret.
Så vidt man kan se af linkene i artiklen er der tale om en videnskabelig artikel, der ikke kan udlægges som UNEP’s synspunkt. Der er endvidere ikke fremlagt evidens for den mulige positive effekt af genintroduktion af de nævnte arter, specielt ikke på mindre geografisk skala. I konklusionerne skrives: ‘We identified 20 large mammal species that, if reintroduced or allowed to recolonize through enhanced connectivity, can trigger restoration of intact large mammal assemblages over millions of square kilometers’. Nøgleordet her er ‘can’ – og den mulige kobling til at redde økosystemer er uklar. På det punkt er artiklen mest et debatindlæg.