Af Persille Ingerslev, forfatter og foredragsholder
KOMMENTAR Som forfatter og foredragsholder primært indenfor det naturfaglige, får jeg mange besynderlige henvendelser, ikke mindst i kategorien ”Reklame”, hvor det ikke skorter på firmaer, der tænker, jeg er den helt rette til at promovere dem på sociale medier. Jeg har aldrig taget imod nogle af disse snart mange tilbud, men et enkelt står dog frem idet jeg fandt det direkte fornærmende.
Det drejer sig om Landbrugslotteriet, der havde hyret et reklamefirma til at udfolde en konkurrence om insekthoteller. Her havde de tænkt, at få diverse grønne profiler til at slå på tromme for dem og være med til at opfordre privatpersoner til at bygge et insekthotel i egen have, fotografere det og indsende et foto til landbrugslotteriets store danmarkskort over insekthoteller. Alle indsendte bidrag ville blive belønnet med en pose frø og det skulle så åbenbart øge Landbrugslotteriets grønne profil.
Nu er jeg tilfældigvis en person, der selv sender mange tusinde frøposer ud i landet hvert eneste år, og vel går jeg ind for, at man bør bygge velegnede hoteller til de lokale insekter, men jeg er samtidig også klar over, at det afstedkommer så lille en forskel, sat op imod de enorme landbrugsarealer i hele landet, der udelukkende byder på monokultur og rent biologisk er at sammenligne med en ørken. Landbrugsarealerne er ofte af så enorme størrelser, at der er tale om biologiske grænsebomme. Insekterne kan ikke komme fra A til B, fordi arealet imellem de to punkter er en ørken. Hvad der synes mig fuldstændigt logisk er, hvis landbruget kommer med på banen og er med til at lave levende korridorer, så vores land igen kan hænge sammen og være levende. Jeg er godt klar over, at man ikke kan lave funktionelle habitater, mens man samtidig sprøjter med alskens pesticider, så opgaven er jo ikke bare at beplante randzoner med vilde blomster, om end det ser kønt ud.
Og opgaven er altså heller ikke at tørre arbejdet af på privatpersoner og profilere sig selv derved.
Jeg har sidenhen kunne konstatere at adskillige grønne profiler på sociale medier har ladet sig aflønne af Landbrugslotteriet og lavet reklame for deres tiltag og jeg gad godt vide, hvad den slags greenwashing koster. Hvilke beløb der er i spil, for at privatpersoner for det første føler, det skal være op til dem at redde verden og for det andet tror, at det kan de, endskønt landbruget fortsætter ufortrødent med deres ørkendannelse af landet.